FAURHOLT
matr. nr. 9a sydl. mfl..
Vor første viden om gården Faurholt Hørby sogn stammer fra vort lands første
matrikel fra 1662, hvor gården var krongods og med andre ord sagt, ejet
af staten og sat i hartkorn til 8 tønder.
1662 matriklen var ikke nogen egentlig matrikel, men kun et forsøg på
registrering af hvor meget hartkorn der fandtes her i landet og de 8 tønder
hårdt korn, rug eller byg, havde således været gårdens landgildeydelse før
enevældens indførelse i 1660,
Ifølge de fleste historikere havde landgildeydelsen for bøndergårdene været den
samme i umindelige tider — hvad der nu ikke er tilfældet. Den i 1662
registrerede landgildeydelse var først pålagt ejendommene i 1638, hvor Chr. IV i
forsøg på at rejse penge til sine evindelige og for landet ubodelige skadelige
krige havde givet bøndergårdene en takke ekstra.
Det skulle også vise sig under opmålingen til Chr. V. matrikel i 1682, at der
blev en generel nedsættelse af hartkornet overalt. Faurholt blev her ansat til 6
td. 3 skp. 1 fjk. o alb. og det dyrkede areal var opgivet til 43. 8 tønder land,
På daværende tidspunkt var kun ca. 25 % af jorden i Hørby sogn dyrket, og selv
om vi først senere får en arealbeskrivelse af gården, er der grund til at
antage, at dyrkningsprocenten af Faurholts jord var relativ høj.
Hvornår, og hvordan staten er kommet i besiddelse af gården er usikkert, men det
har uden tvivl tidligere været en selvejergård og man kan formode at ejeren,
mere eller mindre frivilligt, havde deltaget i det jyske bondeoprør, der i
efteråret l534 havde fået kaper-kaptajn og fribytteren Clement Andersen, bedre
kendt som Skipper Element, som leder.
Efter at oprørerne den 18. december 1535 i Aalborg måtte overgive sig til Johan
Rantzau, fik de fleste af bønderne deres ejendomme konfiskeret af staten. Mange
af bønderne var uforskyldt bleven indblandet i oprøret, for når Skipper Clements
hjorde kom til en gård, lød parolen ”følg os eller hængt i døden”.
En anden mulighed er, at ejeren eller hans enke havde testamenteret gården, for
sin sjælemesses skyld, til biskoppen eller anden kirkelig institution og da
overtaget af kronen i forbindelse med reformationen, der blev proklameret den
12. august 1536.
Faurholt var i 1682 fæstet af Thomas Andersen, men da kirkebogen for
Hørby sogn ikke er bevaret så langt tilbage i tiden, kendes intet til hans
slægtsforhold.
Kort tid efter måtte Faurholt være kommet under Haven gods, for i “Haven
Hovedgård landgilde og skattehovedbog” ser vi, at Jens Christensen afstod fæstet
af Faurholt til Lars Pedersen den 3. september 1724.
Lars eller Laurits Pedersen afstod fæstet til Erik Jensen: den 6. oktober 1752,
men forblev på gården som aftægtsmand. Hans kone Bodil Larsdatter blev begravet
1. februar 1756, 82 år gammel og selv blev han begravet den 5. december 1756, 66
år gammel.
Erik Jensen blev den 5. oktober 1752, altså dagen før han overtog fæstet, gift
med Karen Jensdatter, der også synes at havde opholdt sig på gården.
Den 2o. december 1772 blev fæsteren af Faurholt,
Thomas Jensen gift med Anne Larsdatter. Dette par fik flere børn, men de fleste
var enten dødfødte eller døde som små. En datter Karen Thomasdatter, født i 1777
og en søn Jens Thomsen, født i 1781 overlevede. Anne Larsdatter døde i 1782, 39
år gammel. Hun blev begravet den 2. juni 1782.
Thomas Jensen giftede sig den 2o. juli 1783 med Maren Pedersdatter, der døde
den 17. februar 1786, 33 år gl., i forbindelse med en fødsel og kort tid efter
giftede Thomas Jensen sig med den kun 18 år gamle Maren Christensdatter.
Ifølge folketællingslisten fra 1787 var der 3 karle og 2 piger på Faurholt og
når der ved de følgende folketællinger viser sig at være et mindre folkehold på
gården, så skyldtes det nok navnlig, at hoveriet var bleven afløst af en kontant
årlig sum, men det kan også til dels skyldes, at man benyttede gifte daglejere,
der havde egen husholdning.
Thomas Jensen døde den 16. september 1792, 49 år gammel og enken af hans 3.
ægteskab, Maren Christensdatter blev den 16. august 1798 trolovet og gift den
27. oktober s. å. med Peder Olesen fra Krættrup i Volstrup sogn, der overtog
fæstet af Faurholt.
Havde det knebet med frodigheden i Faurholt, børnene var for det meste døde som
små og konerne døde i en ung alder, så kom den nye fæster Peder Olesen til
gengæld ud af en frodig familie.
Da hans forældre døde, overtog den ældste søn fæstet af Krættrup og herefter ser
man det — ihvertfald i datiden særsyn, at der opholdte sig ikke mindre en 7
helsøskende på gården, i en alder fra 13 til 31 år.
Omkring århundrede skiftet blev fæstet af Faurholt overtaget af Jens
Christensen, der tidligere havde været fæster af gården Store Toftelund i
Volstrup sogn. Ved folketællingen i 1801 befandt der sig på gården, foruden Jens
Christensen og hans hustru Ane Nielsdatter, sønnen Christen Jensen, 23 år, der
den 18. november 1804 giftede sig med Ane Jensdatter fra Dal i Understed. Sønnen
Jens Jensen, 14 år der den 6. december 1812 giftede sig med Ane Kirstine
Jørgensdatter fra Vester Ørvad, nu Sønder Ørvad og overtog denne gård, der
forlængst er gået ud af slægtens eje, men hans efterkommere bor stadig i Hørby
sogn. Datteren Inger Jensine Jensdatter, 7 år. Sønnen Thomas Jensen, der da var
2o år og den der skulde komme til at føre gården videre, befandt sig ikke i
hjemmet.
Thomas Jensen blev den 13. december 1812 gift i Volstrup kirke med Kirsten Marie
Jensdatter fra Vester Skovsgård i Volstrup sogn, datter af gårdfæster Jens
Sørensen og Kirsten Jensdatter.
Thomas Jensen overtog samtidig fæstet af Faurholt og Jens Christensen kom på
aftægt nå gården, hvor han døde den 24. april 1824, 78 år gammel. Thomas Jensen
købte gården til selveje fra Haven, men hvornår er usikkert, dog var det før
1834.
Thomas Jensen og Kirsten Marie Jensdatter fik 3 døtre. Stine Thomasdatter, født
17. oktober 1817, Christiane Thomasdatter, født 1820 og gift den 26. december
1843 med Christen Poulsen, Meller Sveje, denne gård er stadig i slægtens eje, og
Petrine Thomasdatter, født 19. december 1825.
Thomas Jensen døde den 21. oktober 1843, 64 år gammel og enken Kirsten Marie
Jensdatter solgte den 14. juli 1844, skødet tinglæst den 25.s. m., til
svigersønnen Peder Larsen Maaen for 7oo rd., samt livsvarig aftægt, der
blev kapitaliseret til 180 rd. Sølv.
Peder Larsen Maaen, der var født i Hals sogn i 1817, blev den 5. juli 1844 gift
med den ældste datter i Faurholt, Stine Thomasdatter. De 7oo rd. han skulle
betale for gården, var en 1 prioritetsgæld der hvilede på ejendommen, som
han overtog til forrentning og indfrielse.
Stine Thomasdatter døde den 22. juni 1846 af tæring(tuberkulose) 28 år gammel og
Peder Larsen Maaen giftede sig den 4. marts 1847 med hendes søster Petrine
Thomasdatter. De fik sønnerne, Carl Laurits Pedersen, født 1847 og Thomas Chr.
Pedersen, født 1849.
Peder Larsen Maaen døde den 27. april 1853 af tuberkulose og enken Petrine
Thomasdatter antog derefter Christian Peter Christensen som bestyrer, der i
løbet af meget kort tid fik hende gjort gravid og derved konsoliderede sin
stilling, men om Petrine Thomasdatter ikke var så begejstret for denne udvikling
vides naturligvis ikke, men bryllup blev der ikke noget af før den 14. februar
1854. og datteren Petrine Christine Marie Christiansen blev født den 3o. maj
1854, men døde den 7. januar 1855, 36 uger gammel.
Christian Peter Christensen fik efter brylluppet ifølge tidens skik
vielsesattesten tinglyst som adkomst til gården og solgte den 28. december 1855,
skødet tinglæst den 10. januar 1856, til Ole Christian Lange, Vester Estrup (nu
St. Estrup) for 8.000 rd., og købte derefter Vester Fladholt i Karup sogn.
Enken Kirsten Marie Jensdatter forblev i første omgang i Faurholt, men i 1858
traf Ole Christian Lange en ordning med hendes svigersøn Christen Poulsen,
Meller Sveje, om at hun skulde flytte til Meller Sveje og her døde hun den 4.
januar 1863, 74 år gammel. Christian Peter Christensen fik skøde på Vester
Fladholt den samme dag som han solgte Faurholt, altså den 30. januar 1856 og
her døde Petrine Thomasdatter allerede den 18. maj samme år. Hendes 2 sønner med
Peder Larsen Maaen flyttede med til Vester Fladholt og forblev der til efter de
var konfirmeret.
Christian Peter Christensen giftede sig den 14. november s. å. med Ane Martine
Christensdatter fra Korsager i Hørby sogn og solgte i 1889 Vester Fladholt til
en søn og døde der den 18. maj l9o4 som aftægtsmand og var da 84 år gammel.
Den ny ejer af Faurholt, Ole Christian Lange, var født i 182o på Østedgård i
Bredstrup sogn i Vejle amt, søn af godsejer Jens Lange og dennes hustru
Margrethe Dorthe og var således oldebarn af den dygtige og rige, men berygtede
bondeplager justitsråd Jens Lange på Rødkilde på Fyn, han blev gift med Doris
Margrethe Marie, fedt Lange, født i 182o, datter af godsejer Thor N. H. Lange,
Kalbygård, Låsby sogn i Århus amt.
Ole Christian Lange havde den 8. februar 1849 købt en gård i Vester Estrup og
den 11. juni l85o købte han den anden og den 29. september 1853 mageskiftede han
sig til den tredie og oprettede gården Store Estrup, der de var på 240.tønder
land. Efter at havde købt Faurholt, beholdte han St. Estrup., men flyttede til
Faurholt og den 24. juni 1858 købte han også Øster Mølgård.
I 1858 optog Ole Christian Lange et lån på 8.000 rd. i Grevskabet Frisenborgs
Fideikommis, med pant i Faurholt næst efter 500 rd. som l’ prioitet i offentlige
midler, men inden lånet kunne approberes blev der foretaget en vurderings og
taksationsforretning, der i store træk lød således:
Gården er på 123 tønder land, heraf 91 ager, l0
eng, 22 hede og kær. Aqerjorden er drev i 7 skifter a 13 tønder land. 1.
brak(gødet), 2. rug, 3 byg, 4. havre og 3 år med græs.
Engen afgiver meget godt hø og kæret er skikket til dyrkning efter udgrøftning.
Tørveskær findes i tilstrækkelig mængde.
Besætningen består af 4 heste, 24 køer, 1 tyr og 10 får Det bemærkes, at bliver
kæret opdyrket kan besætningen forøges og tørvemosen kan give et årlig netto
udbytte.
Våningshuset: beliggende vent i gården, opført af grundmur og stråtækt,
41+ x 12 alen (ca.2o8 m), under bygningens 3 sydligste fag med kælder, indrettet
til beboelse for en familie inden for landbostanden.
Heste_ og kostald: hus sønden i gården 37 3/4 x B 1/4 alen(ca12o ni2)
indrettet til ko— og hestestald, foder lade og kar1ekmmer.
Laden: øst i gården 35 x 15 alen(ca.227 m2).
Et hus: nord i gården til tørv og karlekamre 21 x 10 alen(ca.78 m2) heraf
12 alen grundmuret og 10 alen bindingsværk. Samtlige bygninger er stråtækket
N.B. Vi bemærker, at avlsbygningerne ikke er sammenbygget, som det senere blev
skik og brug at gøre. Det var formentlig af hensyn til brandfaren at de ikke var
sammen bygget.
Ole Christian Lange oprettede et mejeri i Faurholt. der fra senest 1865 var
bortforpagtet til mejeriforpagter Johan Graff, der foruden at modtage mælken fra
Langes 3 gårde, Faurholt, St. Estrup og Øster Mølgård. til en aftalt pris, også
købte mælk op hos omkringboende landmænd og bringes ordlyden af en kontrakt han
oprettede med Chr. Christensen, Øster Skovsgård i Volstrup sogn.
Kontrakt.
Hvorefter gårdejer Chr. Christensen af Skovsgård i Volstrup overdrager en del af
mælken af sine køer til mejeriforpagter Graff af Faurholt.
Jeg Chr. Christensen forpligter mig herved til fra tidsrummet indtil i maj 1869
at levere J. Graff al den nymalket mælk af mine på Skovsgård havende køer, som
jeg kan undvære fra min husho1dning, men J. Graff skal selv hente mælken
på min bopæl morgen og aften.
For mælken betaler J. Graff til Chr. Christensen på dennes bopæl, 5 sk. pr.
kande når Graff erholder under 9o rd. pr. tønde smør.
5 ½ sk. pr. kande(2 potter) når han erholder 9c rd. og indtil 95 rd. pr. tønde
smør(224 pund) og 5½ sk. kande, når han erholder 95 rd. eller derover pr.
td. smør. Betalingsterminerne bliver 11. juni for levering fra 1. maj til 11.
juni. 1. november for levering fra 11. juni til 1. november.
1 februar for levering fra 1. november til 1. februar 1859 og 1. maj for
leveringen fra 1. februar til 1. maj.
Ved hver opgørelse er Graff pligtig at forevise de forhandlings breve og
opgørelser der viser prisen på det af ham for den forløben tid solgte smør,
hvorefter opgørelsen finder sted.
Til grund for opgørelsen lægger smørets salgspris uden fradrag af forsendelses
omkostningen eller af det afsendtes forhandlings og arbejdsomkostninger.
Er inden for opgørelsen forskellige salgspriser, de foretages opgørelsen efter
disses gennemsnitsbeløb.
Den hermed overdragne mælk ansættes til en værdi af 600 rd.
Jeg Graff erkender herved at have afsluttet denne kontrakt med Chr. Christensen.
Til sikkerhed for kontraktens punktlige opfyldelse fra min side, pantsætter jeg
herved med første prioritet mit indbo og besætning og avls redskaber, samt hvad
jeg for øvrigt måtte være ejer af.
I søgsmålstilfælde gælder forordning af 25. januar 1828.
Dette dokument bedes tinglyst som pantebrev.
Til bekræftelse med vore underskrifter.
p.t. Sæby den 12. juni 1868.
Chr.
Christensen. Johan Graff
Til vitterlighed:
E. Kjelgård. Chr. Sørensen
Ole Christian Lange korn efterhånden i svære
økonomiske vanskeligheder og i 1875 blev han skilt fra Doris Margrethe Marie,
født Lange.
Bevilling for ægtefolkene Ole Christian Lange og hustru Doris Margrethe Marie
f. Lange til at leve adskilt fra bord og seng.
Amtmanden over Hjørring Amt gjør vitterligt:
at da ægtefolkene proprietær Ole Christian Lange af Faurholt og hustru Doris
Margrethe Marie Lange, født Lange, attrå at leve adskilt i henseende til bord og
seng og de ikke ved de foretagne mæglinger har været at formå til at vedblive
ægteskabet, men derimod er bleven enige om de vilkår, på hvilken de ønsker
separationen bevilget, så bliver hermed efter derom gjort begæring ifølge
forordning 23. maj l8oo meddelt dem tilladelse til at leve adskilt i henseende
til bord og seng på de vilkår, som indeholdes i den hos hæftende separations
forordning
I øvrigt bemærkes, ifølge Danske Kancellies skrivelse af 31. august 1813, at
denne bevilling ikke kender nogen af ægtefolkene ret til at indgå nyt ægteskab,
forinden de dertil have erholdt hans Majestæts allernådigste tilladelse, som
ifølge anordningen ikke kunne forventes meddelt inden 3 års forløb efter
udstedelsen af denne bevilling, der ej heller kan præjudiceer det fælles bo
konditioner eller nogen tredie mand.
Hjørring Amt den 3o. april 1875
Wedell—Wedellsborg
Den ved foranstående separationsforening min hustru Doris Margrethe Marie Lange
tilstående prioritet og panteret for 20.000 kr. og såvidt angår: besætning,
inventar og andre løsøre genstande fornyes herved, da dokumentet ikke har kunnet
tinglæses inden den i ford. 28. juli 1841 forekommen tid.
Faurholt p.t. Sæby den 25. maj 1875
0 • C • Lange
Til vitterlighed:
J. Mørck. F. Brå.
Et langt og indviklet juridisk dokument til så at sige ingen nytte, for som vi
senere skal se, gik Faurholt til tvangsauktion og her viste det sig, at fru
Langes fordring stod uden for gårdens egentlige handelsværdi, så der blev ingen
dækning for hendes tilgodehavende og for såvidt hvad angår hendes ophold på
Thorsminde hos broderen kammerråd A. E. F. C. Lange — der for øvrigt også havde
penge til gode hos svogeren Ole Christian Lange — så blev det ikke at lang
varighed, for kammerråden gik konkurs i: 1877 og Thorsminde solgt ved tvangs—
auktion.
Kreditforeningen at Jyske Landejendomsbesiddere stillede Faurholt til
tvangsauktion den 22. december 1876.
Da gården Faurholt i Hørby sogn, matr.nr.9a, 9c, 9d, 9e, og lof under 16.
februar 1877 er solgt ved 4. auktion For købesum 38.ooo kr., der har været
utilstrækkelig til at dække samtlige på ejendommen hvilende hæftelser, navnlig
a) 2o.ooo kr. til Doris M. M. Lange, ifølge separationsbevilling af 3.
marts og 25. maj 1875 med vilkår, tinglæst 27. maj 1875 med prioritet efter de
foran tinglæste hæftelser og opryknings ret betinget.
b) 1732 kr29 øre ifølge panteobligation af 25. oktober 1876, tinglæst 26
s. m. fra D. C. Lange til handelsfirmaet Eriksen Wilhjelm og Co og grosserer
Harald Helsted i København med pant efter tidligere hæftelser
så tillader jeg mig ærb. at anmode om at ovennævnte hæftelser dokumenter måtte
blive slettet af pante bogen i henhold til lov af 22. april 1917.
Sæby den 4. december 1878
Ærb. E. Kjelgård
Ole Christian Lange tog tilsyneladende efter auktionen over Faurholt ophold hos
sin moder i Svendborg, hvor han døde kort tid efter og hans dødsbo blev
behandlet af Svendborg købstads skifteret. Hans øvrige ejendomme, Store Estrup
og Øster Mølgård måtte nødvendigvis også gå til tvangsauktion og her købte Jens
Lange, Faurholt den 21. juli 1879, skødet tinglæst 7. august s. å. Parcellerne
matr. nr. 10h, 10i, 10l, og 10m fra Øster Mø1gård for 1.000 kr.
De ovenfor nævnte parceller var udstykket, men ikke tidligere solgt fra Øster
Mølgård og det skulle give anledning til en kedelig misforståelse. Idet køberen
af Øster Mølgård, Anders Christensen var af den opfattelse, at de fulgte med de
han købte gården, bl.a. fordi de stadig stod optegnet på hans skattekort og han
betalte skatterne deraf.
I hø bjergnings tiden gik Anders Christensen, Øster Mølgård i gang med at høste,
stakke og hjemkøre til Øster Mølgård høet af en eng. Alt sammen i god tro, så
vidt det kan skønnes og i ligeså god tro, begyndte Jens Lange, Faurholt
og hans folk ca. 14 dage senere at høste rugen på de senere så omstridte
parceller.
Herefter opstod et heftigt skænderi, hvor Anders Christensen kaldte Jens Lange
markrøver og Jens Lange svarede igen med at kalde Anders Christensen for høtyv
og forlangte erstatning for det bortkørte hø. Sagen endte med at Jens Lange
indstævnede Anders Christensen for retten.
Dom:
Under nærværende sag i hvilken endelig berørt og prøvet, har proprietær
J. Lanqe af Faurholt, en under overbevisende af, at indstævnte, gårdejer
.Christensen af Øster Mølgård i tiden mellem 8 og 15 august d. å. har på de
Lange’s ifølge skøde af 21. juli 1879, tinglæst 7. august s. å. Tilhørende
parceller matr.nr. bh, loi, lok, 10l og 10m af Øster Mølgård i Hørby sogn,
uberettiget høstet og hjemkørt til sig 8 læs hø, — påstået indstævnte dømt til
at betale dette hø med 10 kr. pr. læs, altså i alt 80 kroner, med renter heraf,
5 % pro anno fra forligsklagens dato den 22. august d. å. Indtil betalingen sker
og søgsmålets omkostninger.
Under sagen deraf har citanten påstået subsidiært, at erstatningssummens
størrelse opgøres afhængig af citantens ed, således, at indstævnte forpligter at
betale med 8 kroner pr. læs, det antal læs hø, som citanten med sin ed ansætter
det borttagne hø til.
For yderligere at understrege at han var ejer af de omstridte parceller, kunne
Jens Lange fremvise følgende kvittering, underskreven af sognefoged Ole Peter
Kristiansen, Gaden.
At hr. proprietær Lange af Faurholt som har købt parcellerne matr. nr. loh lok
1oL og lom af Øster Mølgård har givet til Hørby sogns fattigkasse 5o øre
attesteres.
Gaden den 5. august 1879
O.P. Kristiansen.
Selv om det havde været forholdsvis let for Jens
Lange at blive tilkendt 8o kroner som erstatning for høet, viser følgende
skrivelser, at der stadig var lang vej igen inden han fik pengene i lommen:
Aar 1879 onsdagen den 3. december have vi tvende underskrevne udskrevne
stævningsmænd for Hørby sogn, lovligt forkyndt foranstående dom for
gårdejer Anders Christensen af Øster Mølgård personlig på hans bopæl. Dette
bekræftes med vore underskrifter under den af os som beskikkede varselsmænd
engang under retten aflagte ed.
Carl Thomsen. Jacob Nielsen.
Til, at modtage og på mine vegne at kvittere for det mig efter foranstående dom
tilkommende beløb, befuldmægtiger jeg herved sagfører Kristiansen i Sæby.
Faurholt den 27. okt. 188o
J. Lange
Fremlagt ved fogedforretning i Øster Mølgård den 27. oktober 188o.
B. C.
Pedersen fm.
Gårdejer Anders Christensen af Øster Mølgård var tilstede og gjort bekendt med
vores ærinde, samt affordret ovennævnte beløb, som han helt eller delvis nægtede
at kunne betale. derimod henviste han til udlæg i sin faste ejendom.
Ved i den faste ejendom matr. nr .10a Øster Mølgård i Hørby sogns sydlige del af
hartkorn 1 td. 6 skp. 2 fjk. 1 1/4 alb. gammelskat 13 rd. 7o sk., med påstående
bygninger med mur— og naglefaste ting, avl, afgrøde, gødning, der af vidner er
vurderet til 8.000 kr. ect.
Fogedretten hævet.
B. C. Pedersen fm. N. K.
Kristjansen
O. P. Kristiansen. T. Thomsen
Jans Lange solgte de omstridte parceller i 1884. Hvorefter der blev opført en
ejendom, ( Skoven ) der i dag ejes af Harry Nielsen, Understedvej
163.
Jens Lange blev gift med Ida Lange, der var datter af Peter Ferdinand Lange,
Nørre Gydeje (tidligere Fjeldgård) i Torslev sogn og dennes hustru Ida
Wilhelmine Lange, f. Biom.
Jens Lange udstedte den 14. januar 1892 et pantebrev til F. V. Blom og P. S.
B1om i København, med pant i løsøret, der bl.a. bestod af ca. 4o svin. Dette var
usandsynlig mange svin i datiden.
Jens Lange solgte den 1. maj 1892, skødet tinglæst den 13. oktober s. å. til
forvalter Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss, Ottestrup ved følgende
dokumenter:
Købekontrakt
oprettet mellem under skrevne proprietær Jens Lange af Faurholt som sælger og
forvalter Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss af Ottestrup som køber.
Jeg Jens Lange sælger herved til Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss den mig
ifølge auktionsskøde af 2o. september 1878, tinglæst 17. oktober s. å.
tilhørende gård Faurholt i Hørby sogn, med påstående bygninger, disses mur og
naglefaste tilbehør, derunder kakkel— ovne og komfur, samt til liggende jorder
ansatte under matr. nr.9a, 9c, 9d, og 9e, af Faurholt.
Med Ejendommen følger derhos avl og afgrøde, gødning og ildebrændsel, samt
besætning af 6 heste, 19 køer, 8 kvier, 6 kalve, 4 får og 1 vædder, 12 grise
polte, 1 so med grise, fjerkræ, samt avls redskaber og inventar, alt således som
opført på en affattet fortegnelse og af køberen overtaget.
Salget sker i øvrigt på følgende vilkår
1.
Ejendommen er overtaget af køberen og står fremdeles for hans regning og risiko
imod ret til assurancesummen i ildsvåde tilfælde. Sælgeren med familie
forbeholder sig bopæl på ejendommen til 10. maj d. å.
2.
Kongelige skatter og afgifter af ejendommen og brandpenge for april termin s.å.
udredes af køberen, medens derimod sælgeren betaler kommune skatten for første
halvår 1892 og tiende for 1891. I øvrigt udreder køberen udreder køberen
samtlige skatter og afgifter af ejendommen.
3.
Købesummen er akkorderet til 33.500 kr. skriver tre og tredive tusinde fem
hundrede kroner, der af køberen berigtiges skadesløst for sælgeren således:
25.900 kr. derved, at køberen overtager til forrentning og indfrielse og derom
selv ordner sig med panthaveren, den på ejendommen hæftende prioritetsgæld til
Kreditforeningen af jyske Landejendoms— besiddere med so1idarsk ansvar og
statutmæssige forpligtelser, således at køberen indtræder i sælgerens
retsstilling til foreningen, navnlig nyder fordelen af hvad der er amortiseret
og overtager sælgerens andel i reservefonden. n til 11. juni termin d.å.
forfalden rente betales af sælgeren for tiden indtil 23. april og af køberen for
den øvrige tid.
4ooo kr. er betalt kontant, hvorfor sælgerens underskrift tillige gælder som
kvittering.
For rest 35oo kr. udsteder køber obligation til sælgeren, alt imod lovligt og
anmærkningsfrit skøde, dog bemærkes, at lejekontrakt tinglæst 27. august 1891,
hvorved et stykke tørve jord er bortlejet, skal respekteres.
Obligationen skal medunderskrives af gårdejer Weiss i Stagsted, gårdejer Søren
Pedersen, Stenshede (senere Højen, Karup), gårdejer Nielsen, Lindholt og
gårdejer Guldager af Snedkergården, som kautionister og selvskyldnere,
således at de indestår En for Alle og Alle for En og når sådan obligation er
udstedt, meddeles der køberen skøde.
i.
Ejendommen sælges med de samme rettigheder, almindelige byrder og forpligtelser,
hvormed denne ifølge skøde tilhører sælgeren.
4.
Omkostningerne i anledning af denne købekontrakt med stemplet papir og
sammes tinglæsning, samt ½ % afgiften, deles lige imellem køber og sælger.
Jeg Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss erkender herved at have indgået denne
købekontrakt, som jeg fra min side forpligter mig til at opfylde.
I søgsmålstilfælde er den hurtige retsforfølgning efter ford. 25. januar 1828
anvendelig.
Til bekræftelse med vore underskrifter i overværelse af 2 vitterlighed vidner.
p.t. Sæby den 10. maj l889.
Jens Lange
Weiss.
Til vitterlighed:
N. K. Kristiansen. Helmuth Ørum.
Skøde.
I henhold til Foranstående købekontrakt og hos hæftet fuldmagt af 11. maj 1892
fra sælgeren Jens Lange, skøder og overdrager jeg underskrevne sagfører
Kristiansen i Sæby herved på bemeldte Jens Langes vegne til køberen Frederik
Andreas Kragh Sørensen Weiss, den ham ved købekontrakten solgte og af ham i.
besiddelse tagne ejendom Faurholt i Hørby sogn, således som i kontrakten nærmere
betegnet, hvilken således fremtidig tilhører ham med fuldstændig ejendomsret og
med de samme rettigheder, almnde1ge byrder og forpligtelser hvormed den har
tilhørt sælgeren, samt i øvrigt i overensstemmelse med indholdet af kontrakten
dateret 10. maj 1892, alt under hjemmelsansvar for sælgeren efter loven.
Ifølge kontrakten overtager køberen kreditforeningens prioritet til forrentning
og indfrielse og derom selv ordner sig med panthaveren, som i kontrakten ommeldt
er betalt kontant 4ooo kr. og for 36oo kr. er udstedt panteobligation til F.V.
og A. S. Blom.
Hermed er købesummen berigtiget Køberen er bekendt med tiendegebyrerne og derom
frafaldes rets anmærkning.
Til bekræftelse vidnefast. Sæby den 13. oktober 1892.
N. K. Kristiansen
Til vitterlighed:
Chr. Pedersen. Helmuth Ørum.
Vedhæftet var sålydende fuldmagt:
Fuldmagt.
Under skrevne proprietær Jens Lange af Faurholt meddeler herved sagfører
Kristiansen i Sæby fuldmagt til på mine vegne i henhold til købekontrakt af 10.
maj d. å. at meddele Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss skøde på gården
Faurholt i Hørby sogn, matr. nr. 9a, 9c, 9d, og 9e af Faurholt, samt laf af
Øster Mølgård, med bygninger og tilbehør, når den i kontrakten betingede
panteobligation for 3.600 kr. af købesummen, udstedt til F. J. Blom og A. S.
Blom, er underskreven af køberen og de i obligationer ommeldte kautionister.
Og skal alt hvad sagfører Kristiansen i denne sag og i det hele til fuldbyrdelse
af den ommeldte købekontrakt på mine vegne foretager og underskriver være ligeså
gyldigt og rets forbindende, som om samme af mig selv personlig var foretaget og
underskrevet.
Til bekræftelse med min underskrift vidnefast.
p.t. Sæby den 11. maj 1892.
Jens Lange.
Til vitterlighed:
Chr. H. Pedersen. Helmuth Ørum.
Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss blev i 1898 gift med Rigmor Geismar, der
var datter af tidligere tekstilfabrikant i Nyborg, nu grosserer i København,
Christian Frederik Geismar og dennes hustru Anna Geismar, født Bøggild.
Inden ægteskabets indgåelse fik parret kongelig tilladelse til at oprette
ægtepagt, hvorefter Rigmor Ceismars meget omfattende indbo og udstyr forblev
hendes særeje.
Konfirmation på ægtepagt mellem proprietær E. K. S. Weiss af Faurholt og
hustru Rigmor f. Geismar.
Vi Christian den Niende. af guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers,
Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.
Gøre vitterlig: at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begært
Vor allerhøjeste Konfirmation på en imellem proprietær Andreas Kragh Sørensen
Weiss af Faurholt under Hjørring Amt, udi Vort Land Nørre Jylland og hustru
Rigmor f. Geismar, sidstnævnte i forbindelse med sin fader, grosserer C. F.
Geismar, som kurator, den 6. juni d.å. forinden deres ægteskab, oprettet og
derhos i original hæftet ægtepagt, så ville vi bemeldte ægtepagt i alle dens
ord, klausuler og punkter, således som den derhos er og forefindes, allernådigst
have konfirmeret og stadfæstet, så og herved konfirmere og stadfæste samme, dag
at denne Vor allerhøjeste konfirmation tilligemed det fornødne af ægtepagten vil
være at læse til tinge for at kunne gøres gældende imod tredje mand, hvorfor der
ikke ved konfirmationen sker nogen indskrænkning i den ret, vedkommende kreditor
måtte have til at holde sig til begge ægtefællernes formue med hensyn til de af
den forinden tinglæsningen erhvervede rettigheder. Forbydende alle og enhver
imod det som foreskrevet står, hinder at gøre.
Givet i Vor Kongelige Residensstad København den 1. august 1998. Under Vort
Kongelige Segl.
Efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste befaling.
Rump/ Fr. Bülov
Ægtepagt.
Vi underskrevne proprietær Andreas Krag Sørensen Weiss af Faurholt i Hjørring
Amt, der er fuldmyndig og Rigmor Geismar, 23 år gammel, af København, der
agte at indtræde i ægteskab, vedtage herved — jeg Rigmor Geismar med min
medundertegnede fader, grosserer C. F. Geimar som kurator, at det personlige
udstyr, de møbler og det husgeråd, som jeg Rigmor Geismar, indfører i
ægteskabet, og som findes specificeret, skal, nå vi er gifte, være uden for
formuefællesskabet mellem os og bliver min. Rigmor Geismars udelukkende ejendom,
hvorover jeg alene skal- være fuldt dispositionsberettiget, og således, at der
deri ikke skal kunne gøres arrest eller udlæg for nogen min mand stiftet eller
ham påhvilende gældsforpligtelse.
f hensyn til det stemplede papir ansætter vi værdien af hvad der således holdes
udenfor vort formue fælleds skab ikke at overstige 5.000 kr.
Til bekræftelse underskriver vi egenhændig denne ægtepagt tillige med min,
Rigmor Geismars fader, C. F. Geismar, som kurator. Denne ægtepagt skal
tilligemed konfirmationen tinglæses ved vort værneting, som for tiden er
Dronninglund Herredsting.
København den 6. Juni 1896.
P. Weiss. R. Geismar.
Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss døde den 26. juni 1905, 0g gårdens økonomi
var da så anstrengt, at enken Rigmor Weiss, f. Geismar den 23. november s. å.
måtte låne l0.500 kr. af sin moder enkefru Anna Geismar, f. Bøggild, der
fik et pantebrev tinglyst næst efter kreditforeningslånet, men inden dette kunne
ske måtte Rigmor Weiss have tinglyst adkomst til gården, hvilket skete s. d.
Rigmor Weiss giftede sig den 21. august 19o6 med bestyre på Volstrupgård,
ungkarl Georg Axel Jørgensen, men inden han kunne få skøde på gården, måtte hun
skifte med børnene, hvilket skete den 4 marts 19o7, tinglyst l1 marts s. å.
Georg Axel Jørgensen fik vielsesattesten tinglyst som adkomst til gården den 11.
april 19o7, men inden længe meldte problemerne sig. Ths. Skovsgård, Vester
Skovsgård i Volstrup, lod den 19. december 19o7 kongens foged gøre udlæg for et
tilgodehavende beløb på 571 kr.72 øre og følgende blev registreret:
Udlægsforretning.
Rekvisitus blev antruffen og afkrævet det ommeldte beløb, som han erklærede sig
ude af stand til i øjeblikket at betale, hvorefter han henviste til at lade gøre
udlæg.
Som følge heraf registreredes den ham tilhørende ejendom ”Faurholt”
i Hørby sogn, der af sagfører Alvig. angaves at være skyldsat under:
matr. nr. 9a, 9c, 9d, 9e, og lof af sognets sydlige del, af samlet hartkorn 5
td. 2 skp. o fjk. 14 alb. med derpå værende bygninger med mur og nagelfast
tilbehør, avl, afgrøde, gødning, samt følgende besætnings— og inventar, som
rekvisitus angav således:
1 brun b år gammel hoppe med stjerne
1 brun 5 år gammel hoppe uden aftegn
1brun 5 år gammel hoppe uden aftegn
1brun 9 år gammel hoppe uden aftegn
1blakket 2o år gammel hoppe
1 brun 4 år gammel hoppe med lille stjerne
7 fynske røde køer i en alder af fra 2 til 8 år
16 sort—og hvidbrogede jyske køer i alder op til 13 år
2 røde fynske kvier(l års kvier)
12 sorte— og hvidbrogede jyske kvier
2 spædekalve
2 små tyrekalve, en rød og en sortbroget
25 grise polte (lo fem måneders og 15 tre måneders)
1 so der skal fare
3 får
4 stive arbejdsvogne
2 arbejdsfjervogne
1 tæskemaskine
1 rensemaskine
1hakkeismaskine
1 slåmaskine
1såmaskine
4 harver
4 plove
8 transportspande
Endvidere registreredes en rejsefjerdervogn, som vidnerne ansatte til l00 kr.
Parterne frafaldt vurdering af det i øvrigt registrerede. i det således
registrerede og vurderede dekreterede fogeden derpå lovens virkelige eksekution
til forauktionering at være sket til skadesløs sikkerhed og fyldestgørelse for
den ovenfor opgjorte fordring med videre påløbne renter og omkostninger, dog med
forbehold af enhvers mulige bedre ret,
Dekretets retsvirkning betydedes rekvisitus. Forretningen oplæst og sluttet.
Fogedretten hævet.
Bolvig. fm.
Georg Axel Jørgensen solgte den 12. januar 19o8, skødet tinglyst 16. januar s. å. til gårdejer Thomas E. Carlsen fra Nr. Tornby ved følgende:
Skøde.
Undertegnede proprietær Georg Axel Jørgensen af
Faurholt med hustru Rigmor Jørgensen, fedt Geismar af Faurholt sælger, skøder og
endelig overdrager herved fra mig og arvinger til gårdejer Thomas E. Carlsen af
Nr. Tornby den mig ifølge adkomst tinglæst 11. april f. å. tilhørende ejendom
Faurholt, beliggende i Hørby sogns sydlige del, betegnet og skyldsat således:
matr.nr. ect. jfr. Landbrugsministeriets skrivelse af juli 1903, med påstående
bygninger, disses mur og nagelfaste genstande, ejendommens besætning og inventar
og avls redskaber, alt af hvad navn nævnes kan, avl, afgrøde og gødning, så
alt vort indbo derunder køkkenredskaber. alene med undtagelse af de til os og
børn fornødne senge og sengeklæder,
Da nu køberen har fyldes gjort mig for den akkorderede købesum 55. 000 kr.,
skriver femtifem tusinde kroner, hvoraf 10.000 kr. for det medfulgte løsere,
derved at han har forpligtet sig til at overtage at forrente og indfri den på
ejendommen, med solidarisk ansvar og statutmæssige forpligtelser hvilende gæld
til Kreditforeningen
i Viborg 30.000 kr. og l5.000 kr. til Sæby Bank, hvorfor er udstedt og tinglæst
skadesløsbrev til kautionisterne Chr. Badskjær, Chr. Waarst og C. Nielsen og
4000 kr. til købmand Chr. Waarst ifølge tinglæst skadesløsbrev, hvilket køberen
alt ved sin medunderskrift bekræfter, og derved at han på anden måde har
fyldestgjort mig for restkøbesummen 6.000 kr., så skal den solgte ejendom, som
køberen straks tager i besiddelse og brug og som fra skødets underskrift står
for køberens regning og risiko, såvel som alt det solgte løsere, som
køberen ligeledes dag overtager og har risikoen af, herefter tilhøre fornævnte
Thomas E. Carlsen som dennes lovlige ejendom med de samme almindelige
herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed jeg hidtil har ejet
samme, og hjemler jeg ham det solgte på lovlig måde, hvorved bemærkes, at
køberen er bekendt med og respektere, at der er tinglæst udskrift af jernbane
ect. og at der den 13. juli l9o5 er tinglæst deklaration, hvorefter ejeren af
Bunkhule matr. nr .B m.fl. har ret til at opstemme vandet i en bæk.
Køberen forrenter kreditforeningsgælden fra 11. december f. å. at regne, og
gælden til Sæby Bank og købmand Waarst fra dato at regne, og udreder alle
fremtidige forfaldende skatter og afgifter.
Omkostningerne ved udstedelsen, stempling og tinglæsning af nærværende skøde
bærer sælgeren alene.
Til bekræftelse underskriver såvel køberen som sælgeren og hustru nærværende
skøde i vitterlighedsvidners overvær.
Sæby den 12. januar 19o8
G. A. Jørgensen. R.
Jørgensen. Th. E. Carlsen.
Til vitterlihed:
L. K. Kristiansen. Johs. Johansen.
Den unge grossererdatter fra København havde så
sandelig måtte erfare, at det at være landmandskone i Vendsyssel
ikke havde været nogen dans på roser. De l0.500 kr. hun som enke måtte låne af
sin moder enkefru Anna Geismar. f. Bøggild i 19o5, blev efter moderens død
slettet og blev nok betragtet som hendes mødrene arv, der således var gået tabt
og i foranstående skøde ser vi at alt hendes store medbragte indbo o.l., også
gik tabt, idet det medgik i handlen.
Hvad der helt bestemt menes med “og derved at han på anden måde har fyldestgjort
mig for restkøbesummen 6.000 kr.”, får man ikke noget klart billede af, men der
har formentlig været tale om en anden ejendom der var med i handlen og som Georg
Axel Jørgensen skulle overtage til en, om en noget fikseret pris af 6.000 kr.
Denne ejendom har mest sandsynligt ligget uden for Dronninglund Herreds
retskreds og jeg har således ikke nogen kendskab dertil, men man kan formode
hvordan det er gået, for allerede året efter møder vi familien igen, idet de den
25. marts l9o9 købte den mindre ejendom Holmgård i Øster Vrå Her blev skødet
udstedt til Rigmor Jørgensen f. Geismar, som hendes særeje.
I 1911 mageskiftede hun Holmgård med den noget større ejendom Højbjerg i Tårs og
herved taber jeg forbindelsen med den ellers så sympatiske familie. Holmgård er
nu helt opslugt af Tårs by.
Faurholt var nu, som vi senere skal se, kommet i prangerhænder, men ikke
alligevel gik livet nå gården sin vante gang. Fra år 19o8, tror jeg det var, har
jeg hørt denne måske lidt udsædvanlig hverdags historie.
Her var gårdens karle en mørk og blæsende saften samlet i et af karlekamrene, de
sad på 2 overfor hinanden stående senge og underholdte hverandre med at fortælle
spøgelseshistorier.
Spøgelseshistorier var der mange af i datiden og de kunne være temmelig
hårrejsende, når den ene vilde forsøge at overgå den anden. Det var en
almindelig opfattelse, at det var djævlen der stod bag alle de unaturlige
hændelser der efter sigende var foregået både her og der og alle vegne.
Selv om ingen i bogstavelig forstand havde set djævlen, se havde man en vag
anelse om, at det var et lådent uhyre med horn, og klove på bagbenene, men
fingre på forbene eller armene. Nogle mente at han kun havde et øje og det sad
midt i panden, medens andre mente han havde to øjne som de fleste levende
individer.
Vort lille selskab var kommet i et lidt over stadig humør. Der var jo ikke noget
at være bange for når man var så mange samlet som tilfældet var her. Denne
anskuelse deltes dog ikke af gårdens røgter, der fra naturens side ikke havde
fået for mange brikker at flytte rundt med. Han var efterhånden blevet så
overspændt at hans nerver stod på bristepunktet og da det tilmed dannede sig
sådant at han alene havde kammer over i kostalden, bad han så mindelig om ikke
han den ene nat måtte sove ho de andre. Hvad der bestemt blev afslået og som
senere undskyldning herfor, sagde man, at han var temmelig luset.
Da røgteren meget modstræbende måtte begive sig over til sit kammer i kostalden,
fulgte alle karlene med op over møddingsbrædderne, der var den nærmeste overgang
imellem de 2 bygninger, med flagermuslygten i hånden. Her blev de stående til
røgteren havde fundet hen til kostalden og lukket sig selv ind.
Netop som karlene vente sig for at gå tilbage, hørte de inde fra
kostalden det frygteligste skrig, et skrig som kun et menneske i allerstørste
nød og pine kunne udstede. Skriget fortsatte med at komme fra længere nede i
kostalden og endte nede i foder laden,
Karlene stod som forstenede. De var øjeblikkelig klar over situationens alvor.
Røgteren var gået tabt, djævlen havde stået og ventet på ham man kan måske nu,
så mange år senere bebrejde dem, at de ikke omgående gik ind og undersøgte
sagen, men det gjorde de ikke. I stedet løb de ind på deres kamre, hvor
de stængede dørene med forhånden værende ting, Efter de var kommet i seng måtte
de hver for sig slå kors over dynen far de kunne falde i søvn.
Næste morgen gik karlene i samlet flok over i kostalden for at tage tingene i
øjesyn og her så de “djævlen” i egen høje person i form af en kvie, der lå på
gangen og tyggede drøv. Kvien havde slidt sig løs og lagt sig på gangen, hvor så
røgteren var faldet over hende og grebet for sig og derved fået sin uhyggelige
ridetur. fuldstændig lammet af skræk, stadig holden fast. Kvien var blevet
forskrækket og løb med sin rytter ned igennem kostalden og først i laden fik hun
held til at smide ham af sig.
Men røgteren var forsvunden for tid og evig, Han havde i nattens mulm og mørke,
kun medtaget hvad han stod og gik i, forlod ikke bare gården, men egnen for
stedse
Thomas E. Carlsen solgte gårdens besætning og søgte landbrugsministeriet om tilladelse at udstykke gården, men inden udstykningstilladelsen kom, solgte han, eller rettere mageskiftede, for der var nogle grunde i Vrå by med i handlen, til particulier Christoffer Westergård og gårdejer Niels Nielsen, begge fra Vrå, ved følgende kontrakt:
Mageskifte kontrakt.
Undertegnede proprietær Ths. Carlsen af Faurholt sælger og mageskifter herved
til particulier Christoffer Westergård og gårdejer Niels Nielsen, begge af Vrå,
i lige interessentskab, den mig ifølge skøde tinglæst 16. januar 19o8 tilhørende
gård ”Faurholt” i Hørby sogn, betegnet og skyldsat således: matr. nr. ect.,
hvoraf matr.nr. 9a og 9c er en samlet ejendom, med de på ejendommen værende
bygninger og disses mur og naglefaste genstande, men uden besætning eller
inventar.
Derimod medfølger den fourage som måtte være tilbage efter at Carlsen har solgt
sin besætning, som han må fodre deraf, dog ikke udover 3 uger fra ds. at regne.
Ligeledes medfølger gødningen. Den her nævnte ejendom ansættes i handlen til en
værdi af 52.ooo kr., skriver femti to tusinde kroner.
Som vederlag herfor sælger og mageskifter undertegnede gårdejer Niels Nielsen
herved til proprietær Th. E. Carlsen, følgende mig tilhørende ejendomme i Vrå by
og sogn, Børglum herred, nemlig:
matr. nr. lgv hartkorn ½ alb.
— — lhb — 1/4 —
frastykkede ved Landbrugsministeriets udstykningsskrivelse af 4. marts 1908 og
23. juni 19o6. hvilke ejendomme i handlen er ansat til en værdi af i kr.5o øre
pr. kvadrat alen efter den af landinspektøren foretagne opmåling i marken og
ansættes arealet her for stempelpapir og gebyrberegningens skyld foreløbig til
6.000 kvr. alen og værdien altså til 9.000 kr., skriver ni tusinde kroner.
Skødet blev tinglæst den 4. november 19o9 og samme dag tinglæstes skøder på en række jord og tørveparceller der var bleven frasolgt og s. d. tinglæstes en deklaration på Faurholt om vejret til og fra de solgte parceller:
DEKLARATION
Vi undertegnede particulier Christoffer Westergård og gårdejer Niels Nielsen af
Vrå, der ifølge mageskifteskade af dags dato, er ejere af ejendommen “Faurholt”
i den sydlige del af Hørby sogn, matr. nr. 9a, 9c, 9h, 9i, 9k, 9l, 9m, 9n 9p,
9g, 9r, 9s, 9t, 9u, 9v, 9x, 9y, 9z, 9æ, 9ø, 9aa, 9ab, 9ac, 9ad, 9ae, 9d, 9e,
lof, og 9on deklarere herved
1. for os og efterfølgende ejere af matr.nr. 9a og 9c:
at nuværende og fremtidige ejere af matr.nr. ect. skal have fri og uhindret
vejret ad vejen, der fra Hjørring—Sæby landevej fører til og omkring gårdens
bygninger og videre mod øst ad de veje, der ved den nylig skete udstykning er
udlagte og affatte på kortet, samt at nuværende og tilkommende ejere af matr.
nr. 9ac, 9v, 9x, lof, og Ion tillige skal have fri og uhindret færdsel ad vejen,
der fra gårdens bygninger fører mod nord til matr.nr. lof.
2. for os og efterfølgende ejere af matr. nr. lof, 9o, lon:
at nuværende og tilkommende ejere af matr. nr. 9ac, 9u, 9x, 9y, lof og ion
tillige skal have fri og uhindret færdsel ad fortsættelse af den sidstnævnte vej
over matr. nr. 9of og 9on
alt mod at ovennævnte vejberettigede tåle de udlagte veje for så vidt de til
benyttelse af andre fare over eller berøre de vejberettigede parceller,
Den deklaration bedes tinglæst som behæftende dels matr.nr. 9a og 9c, dels matr.
nr. lof og ion og frafaldes rets anmærkning.
Sæby den 13. Oktober l909. Niels
Nielsen. S. C. S. Westergård
Købekontrakt.
Undertegnede gårdejer Niels Nielsen og particulier Christoffer Westergård sælger
herved til gårdejer Christen Badskjær af Bunkhule en parcel af den os ifølge
mageskiftekontrakt af 2o. april d. å. tilhørende ejendom matr. nr. 9a af
Faurholt i Hørby sogns sydlige del. Parcellen består af den del af ejendommen,
der på det nu udfærdigede og her i dag foreliggende udstykningskort er betegnet
ved parcellerne nr. 4, 5, 6, 7, 8 og 9.
De nærmere vilkår er:
Købesummen er fastsat til 275 kr., skriver to hundrede syvti fem kroner pr.
tønde land, således som arealet fastslås ved landinspektørens opmåling. For det
stemplede papirs skyld anslås købesummen til ikke at overstige 275 kr.
matr. nr. 9t (tørveparcel) solgt til Christian Peter Pedersen, Bakken i
Hørby for 350 kr. der skulle betales pr. 11. juni termin 1911 og indtil da
forrentes med 5 % p.a.
matr. nr. 9s (tørveparcel) solgt til Niels Christian Mortensen, Nørre
Skovens hus for 35o kr., der skulle betales pr. 11. juni termin 1911 og indtil
da forrentes med 5 % p.a.
Matr. nr. 9i og 9ae blev solgt til bygmester Jens Peter Anton Hansen af
Hørby til oprettelse af ejendommen Lille Faurholt, for 4oo kr. pr. tønde land og
da der var godt 8 td. land, blev prisen 3.332 kr.57 øre, hvoraf de 2,007 kr.57
øre skulle betales pr. 11. juni 1912 og resten pr. 11. juni 1914 og samtidig
købte Jens Peter Anton Hansen tørveparcellen matr. nr. 9q for 275 kr.,
der skulle betales kontant pr. 11. juni 1910.
matr. nr. lof, 1on, 9v, 9x blev solgt til Alfred Pedersen for 535o kr.
Køberen skulle optage størst muligt kreditforeningslån, hvoraf nettoprovenuet
skulle afdrages på købesummen og resten af købesummen henstå i 5 år til 5 %
rente p.a.
Alfred Pedersen solgte straks parcellen matr. nr. l0n, der ligger nord for
banen, til Marius Sørensen af Volstrup for 2oo kr.
matr. nr. 9h blev solgt til Jens Peter Haagensen af Faurholt hus for
l.500 kr., der skulle betales pr. 11. juni 1914 og indtil da forrentes med 5 %
p.a.
matr. nr. 9r (tørveparcel) blev solgt til Lars Larsen, Øster Bolle i
Karup for 35o kr., der skulle betales med 25 kr. hver juni—december termin og
restkøbesummen skulle betales pr. 11. december termin 1914 og indtil da
forrentes med 5 % p.a.
matr. nr. 9ab (tørveparcel) på tønde land, blev solgt til Magnus Madsen af Hørby Asyl for 500 kr., heraf l00 kr. kontant, resten skulle betales med 100 kr. pr år.
matr.nr.9aa (tørveparcel) på tønde land, blev solgt til gårdejer Peter
Jensen, Gaden og Jens Christensen. Risgaardhus for 5oo kr., der skulle betales i
december termin s. å.
matr. nr. 9ø (tørveparcel) blev solgt til Anders Peter Poulsen af Gaden
for 5oo kr., der skulle betales 11. december termin s. å.
matr. nr. 9æ (tørveparcel) på ½- tønde land, blev solgt til Jørgen
Christiansen Risager, Svangensholt for 500 kr., der skulle betales pr 11. juni
termin 1911 og indtil da forrentes med 5 % p.a.
matr. nr. 9z (tørveparcel) på 2 skæpper land, beliggende vest for den af
Niels Fladholt købte parcel, der blev solgt til Lars Peter Larsen af Risgård
mark for 25o kr., der skulle betales pr. 11. december termin s. å.
matr. nr. 9y (tørveparcel) blev solgt til gårdejer Niels Jensen, Øster
Fladholt i Karup for 4oo kr., der skulle betales pr. december termin s. å.
matr. nr. 9u (tørveparcel) blev solgt til gårdejer Søren Christensen,
Øster Sveje for 35o kr., der skulle betales pr. 11. juni termin 1911 og indtil
de forrentes med 5 % p.a.
Efter at havde solgt de forannævnte parceller, solgte Niels Nielsen og
Christoffer Westergård, Faurholt, der de var på ca. 110 tønder land, til
forhenværende forpagter af Volstrup Præstegård, Christen Jørgensen, ved følgende
sålydende købekontrakt:
Købekontrakt.
Undertegnede gårdejer Niels Nielsen og particulier Christoffer Westergård, begge
af Vrå, sælger herved til forhenværende præstegårdsforpagter Christen Jørgensen
af Volstrup, hovedparcellen af den os ifølge mageskiftekontrakt af 2o. april
d.å. tilhørende ejendom ”Faurholt” i Hørby sogns sydlige del, nemlig: parcel
nr.1 af matr. nr. 9a, parcel nr.1 og 2 af matr. nr. 9c og hele matr. nr.
9d og 9e, alt efter det optagne udstykningskort.
I handlen medfølger de på ejendommen stående bygninger, med mur— og nagelfaste
genstande, ejendommens besætning, med undtagelse af to heste efter køberens
udvisende — alt udvendig inventar, redskaber og maskiner — med undtagelse af en
selvbinder, der ombyt tes med et meje apparat til en slåmaskine — mejeri og
bryggersredskaber, det i spisestuen henstående indbo, med undtagelse af
buffeten, stueuret og skilderierne, fremdeles det i gangen henstående skab og 1
gammelt chatol i kontoret, og endelig køkkenredskaberne for såvidt de er
sælgerne tilhørende. Fremdeles medfølger ejendommens avl, afgrøde og gødning.
Købesummen er fastsat til 5o.ooo kr., skriver femti tusinde kroner, hvoraf 8.000
kr. for det medfulgte løsøre. Af købesummen er 6.000 kr. berigtiget, 8.000 kr.
betales kontant ved denne kontrakts underskrift.
Skøde.
Da køberen nu har fyldestgjort os for den akkorderede købesum i overensstemmelse
med kontrakten, så skøder og endelig overdrager vi ham herved den solgte
ejendom, som nu efter landbrugsministeriets udstykningsskrivelse af 14. august
d. å. er betegnet og skyld sat
tilligemed det i kontrakten nævnte tilbehør, hvilken ejendom således fra nu af
skal tilhøre Christen Jørgensen med de samme almindelige herligheder og
rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed vi hidtil have ejet samme og
hjemle vi ham ejendommen på lovlig måde i henhold til kontrakten.
Til bekræftelse med vore underskrifter i vitterlighedsvidners overvær, idet
bemærkes, at køberen respekterer deklaration af dags dato, hvorved er pålagt
vejservitut til fordel for forskellige parcelkøbere af Faurholt, hvilken
deklaration samtidig hermed tinglæses.
p.t. Sæby den 13. okt. 1909
Niels Nielsen. S. C. S.
Westergård. Chr. Jørgensen.
Til vitterlighed:
Niels Madsen.
C. Nielsen
Christen Jørgensen solgte den 17. juni 1911 til Jens Peter Jensen Højbjerre),
hidtil Lundergård i Torslev sogn, der først fik skødet tinglyst den 3. februar
1914, samtidig med han transporterede købet til Thomas Kristian Rasmussens
Jens Peter Jensen Højbjerre havde drevet Lundergård i 7 år, men blev under første verdenskrig en kendt ejendomsspekulant. Ejendommene var vel nok begyndt at stige lidt, men først efter det fatale skud der dræbte ærkehertug Franz Joseph i Sarajevo det 28. juni 1914, også skulle blive startskuddet til første verdenskrig, kom der rigtig gang i ejendomspriserne.
Dokumenterne om handlen med Faurholt og senere transport af samme, lyder således:
Købekontrakt.
Undertegnede proprietær Christen Jørgensen af Faurholt sælger herved til Jens
Peter Jensen
hidtil af “Lundergård” i Torslev sogn, den mig ifølge skøde tinglæst 4. november
l909 tilhørende ejendom “Faurholt” kaldet, beliggende i den sydlige del af Hørby
sogn, betegnet og skyldsat således: matr. nr. ect. med påstående bygninger og
disses mur og nagelfaste genstande, derunder komfurer, kakkelovne og indmurede
kedler, besætning, avl, afgrøde og gødning.
De nærmere vilkår er:
1.
Købesummen er fastsat til 50.000 kr. skriver femti tusinde kroner, hvoraf 22.000
kr. for medfulgt løsere, og berigtiges således:
s. Køberen overtager, at forrente fra 1. maj d. å. at regne og at indfri den på
ejendommen med solidarisk ansvar og statutmæssige forpligtelser hvilende gæld
til Kreditforeningen i Viborg stor 30.000 kr. således at terminsydelsen pr.11.
juni d.å. deles med 1. maj som skæringsdag. Det amortiserede og
reservefondsandelen kommer køberen til gode
b. Fremdeles overtager køberen, at forrente fra 1. maj d.å. at regne og at
indfri, således som han med vedkommende derom kan komme overens, den på
ejendommen i 2. prioritet hvilende gæld til Niels Nielsen. 6.000 kr.
c. Kontant i dag er betalt .4.000 kr.
hvorfor sælgerens underskrift på nærværende kontrakt tillige tjener som
kvittering
d. I 11. juni termin d.å. betaler køberen kontant og skadeløst, men uden renter
8.000 kr.
e. Senest i 11. december termin d.å. betales kontant og skadesløst
restkøbesummen 2.000 kr
med renter 4½ % p.s. fra 11. juni d. å.
I alt 50.000 kr.
2.
Overtagelsen sker den 21. d. m. fra hvilken dato køberen oppebærer ejendommen
indtægter, men i øvrigt står det solgte allerede fra dagsdato.
På den mig
ifølge kontraktens post I ltr. d tilkommende kapital er i dag afbetalt 4.000 kr
skriver fire tusinde kroner.
Sæby den 17. juni 1911
Skøde.
Da køberen Jens Peter Jensen nu fuldt ud har betalt den akkorderede købesum og i
øvrigt opfyldt kontrakten, samt da han ved hoslagte transport har overdraget
retten til at erholde skøde til Thomas Kristian Rasmussen forså vidt angår matr.
nr. 9a, 9c, 9d, 9e, og 9ad så skøder og endelig overdrager jeg herved til
fornævnte Thomas Kristian Rasmussen af Odden i Karup den nævnte ejendom i Hørby
sogns sydlige del betegnet og skyldsat således: matr. nr. ect. med påstående
bygninger, mur og naglefaste genstande, besætning og inventar, avl, afgrøde og
gødning, hvilken ejendom således fra nu af skal tilhøre køberen som hans lovlige
ejendom med de samme almindelige herligheder og rettigheder, byrder og
forpligtelser, hvormed jeg hidtil har ejet samme, og hjemler jeg ham ejendommen
nå lovlig måde i henhold til kontrakten.
Til bekræftelse med min underskrift i vitterlighedsvidners overvær, idet endnu
bemærkes, at nærværende skøde i medfør af stempellovens 155 bliver at
efterstemple således:
1. klasses takst af værdien af den faste ejendom, der på tro og love ansættes
til en værdi på overdragelsesdagen af 28.000 kr.
Vedhæftet sålydende:
Transport.
Ved købekontrakt af 18. maj 1911, udfærdiget på stemplet papir til takst 19o
kr.3o øre, har undertegnede Jens Pater Jensen af proprietær Christen Jørgensen
købt ejendommen “Faurholt matr. nr. 9a, 9c, 9d, 9e og 9ad af Hørby sogn sydlige
del, med bygninger, mur og nagelfaste genstande, besætning og inventar. avl,
afgrøde og gødning. alt for en købesum af 50.000 kr.
Den ret jeg således har erhvervet til at erholde
skøde transporterer og endelig overdrager jeg herved for så vidt angår matr. nr.
9a 9c 9d og 9e(derimod ikke matr.nr.9ad) til
Thomas Kristian Rasmussen i Odden i Karup på følgende nærmere vilkår:
Den fornævnte ejendom, der er betegnet og skyldsat således matr. nr. ect.
med påstående bygninger, mur og naglefaste genstande, besætning og inventar,
avl, afgrøde og gødning, 2 folkesenge, mejeri inventar, bord og bænke i
folkestuen. Ligeledes medfølger andel i andelsmejeriet “Risgård”, hvorimod
sælgeren forbeholder sig overskud til dato. Køberen oppebærer mælkepengene fra i
morgen og fremtidig.
2.
Købesummen er fastsat til 59.ooo kr., skriver femti ni tusinde kroner, der
afgøres således:
a. Køberen overtager at forrente fra dato at regne og at indfri den på
ejendommen med solidarisk ansvar og statutmæssige forpligtelser hvilende gæld
til Kreditforeningen i Viborg 30.000 kr.
b. Ligeledes overtager køberen at forrente og indfri fra dato at regne gæld til
Niels Nielsen, eller ifølge utinglyst transport nu til sagfører Nielsen til
rente 4 % 6.ooo kr.
c. kontant har køberen i dag betalt 15.ooo kr.
d. endelig har han samtidig hermed meddelt panteobligation for restkøbesummen
8.ooo kr.
I alt 59.000 kr.
3.
Udenfor den i post 2 nævnte købesum overtager køberen at indfri og fra dato at
forrente købesum for en gødningsspreder 405 kr. og restkøbesum for en selvbinder
525 kr. i alt 93o kr.
4.
Overtagelsen sker i morgen, men ejendommen med tilbehør står allerede fra
nu af for køberens regning og risiko, i ildebrandstilfælde mod regres til
assurancesummerne.
5.
Køberen udreder skatter og afgifter af ejendommen fra 1. april d. å, at regne,
medens sælgeren betaler alt tidligere forfaldent.
6.
Sælgeren garanterer at den solgte ejendom udgør et areal af 106 1/4 tønde land.
(incl, veje).
7.
Omkostningerne ved nærværende transportkøbekontrakt og ved skødet deles således,
at køberen bærer halvdelen og sælgeren halvdelen.
Jeg Thomas Kristian Rasmussen tiltræder som
køber nærværende transport
Sæby 3. februar 1914
Jens Peter Jensen.
Thomas Kristian Rasmussen. Til
vitterlighed:
P. Nielsen. N. Lund
Panteobligation.
Underskreven proprietær Thomas Kristian Rasmussen af Faurholt i Hørby sogn
erkender herved, at jeg ved køb af neden pantsatte ejendom er bleven skyldig til
proprietær N. Me1lergård af ”Vrejlev Kloster” den sum 8.000 kr. skriver otte
tusinde kroner, som jeg herved forpligter mig og arvinger, disse in solidum,
til. at udbetale min nævnte kreditor i den 11. juni eller 11. december termin,
hvortil kapitalen med - års varsel fra en af siderne opsiges til udbetaling, dog
at den fra kreditors side står uopsigelig i 5 år fra 11. juni termin 1914 at
regne, således at den tidligst kan opsigas til udbetaling 1 11. juni termin
1919, dette dog forudsat, at pantet ikke skifter ejer, og at obligationens
bestemmelser ikke i øvrigt misligholdes, så længe kapitalen eller nogen del
deraf henstår, forrenter jeg gælden med 5 % pro anno, hvilken rente erlægges i
hver 11. juni eller 11. december termin for det forløbne halvår, første gang i
11. juni termin d. å. for tidsrummet fra dato at regne. Enhver betaling, være
sig af hovedstol, o. s. v. pantsætter jeg herved med oprykkende prioritet ect.
Under pantsætningen er indbefattet uden hensyn til, hvor jeg eller vi måtte bo
eller opholde os.
Til bekræftelse med min underskrift i vitterlighedsvidners overvær.
Sæby den 3. februar 1914. Thomas Kristian Rasmussen
Til vitterlighed:
P. Nielsen. C. Nielsen
Underskrevne Frits Pedersen af Odden i Karup
indestår herved som selvskyldnerkautionist for skadesløs betaling af den i
foranstående obligation ommeldte kapital med renter og omkostninger er indfriet,
selv om der måtte blive givet henstand med kapital eller renter.
p.t. Sæby den 3. februar 1914.
Frits Pedersen
Til vitterlighed:
P. Nielsen. C. Nielsen
Underskreven proprietær Jens P. Jensen Højbjerre af Eget indestår ligeledes som
selvskyldnerkautionist for skadesløs betaling af kapitalen med renter og
omkostninger og gælder Også min kautionsforpligtelse ubetinget til obligationen
er indfriet, selv om der måtte blive givet henstand med kapital eller renter,
p.t. Frederikshavn den 3. februar 1914 Jens P. Jensen Højbjerre
Til vitterlighed:
Emil Poulsen. C. Nielsen
Den nye ejer Thomas Kristian Rasmussen var født den 14. juli 1888 i Lille
Gundestrup i Hørby sogn, søn af Niels Chr. Rasmussen og dennes hustru Nicoline
Marie Jørgensdatter. Han var kommet til penge i en ung alder, for hans moder
døde da han var 8 år gammel og ved skiftet efter hende fik hver af børnene(5 af
første ægteskab og 2 af andet) hver 53 kr.35 øre.
Thomas Kristian Rasmussen blev gift med Kristine Frederikke Pedersen, der var
født den 25. Juli 1891 i Odden i Karup, datter af Frits Pedersen og dennes
hustru Karen Marie. Ved overtagelsen var der en besætning på 4 heste, 17 køer, 7
ungkreaturer og 4 svin.
Thomas Kristian Rasmussen købte den 24. april, skødet tinglyst 2. maj 1918, den
lille ejendom der blev kaldt Vejhuset, men solgte straks noget af jorden fra
igen, ved følgende:
Skøde.
Underskrevne husejer og murer Carl Frederik
Christensen af Hørby sælger og endelig overdraget herved fra mig og arvinger til
gårdejer Thomas Chr. Rasmussen, Faurholt den mig tilhørende ifølge skøder
tinglæst 14. december 1911 og 5. marts 1914, ejendom i Hørby sogn, betegnet og
skyldsat således matr. nr.12c sydlige del. Under overdragelsen er indbefattet de
på ejendommen værende bygninger og disses mur og nagelfaste genstande, herunder
kakkelovne, komfuret og indmurede kedler, besætning, af fjerkræ 10 hans,
inventar, avls redskaber og maskiner, samt avl, afgrøde og gødning.
Sælgeren forbeholder sig foruden sit indbo, resten af fjerkræet, kartoflerne, en
gris, samt andel og overskud i mejeri og slagteri og endelig murerværktøj m.v.
af enhver art.
Købesummen er aftalt til 15.000 kr. skriver femten tusinde kroner
— der er berigtiget dels derved, at køberen overtager til forrentning fra den
11. december termin f. å. at regne og indfrielse den i ejendommen ifølge 3
obligationer indestående med solidarisk ansvar og statutmæssige forpligtelser
hæftende gæld til Husmandskreditforeningen, i alt.
4.200 kr.
hvoraf det afbetalte og reservefondsandelen kommer køberen til gode
dels ved kontant betaling af restkøbesummen l0.800 kr.
I alt:
15.ooo kr.
Køberen tiltræder og overtager straks den solgte ejendom der fra nu af henligger
for hans regning og risiko i enhver henseende, hvor han også i
ildebrandstilfælde oppebærer assurancesummerne til statutmæssig anvendelse.
Sælgeren har dog ret til at blive boende på ejendommen til 1. maj d. å.
Skatter og afgifter udreder køberen fra og med i april d.å. at regne.
Omkostningerne ved nærværende skøde bæres af parterne hver med halvdelen
Den solgte ejendom med tilbehør skal således fra nu af tilhøre køberen som hans
rette og lovlige ejendom med de samme herligheder og rettigheder, byrder og
forpligtelser, hvormed den hidtil har tilhørt mig og hjemler jeg ham det solgte
på lovlig måde, idet bemærkes, at køberen er bekendt med og respekterer, at det
ikke fremgår af pantebogen, om deklaration om vands opstemning vedrørende matr.
nr. 9ad, og at der under 3. maj 1892 er tinglæst deklaration om vedligeholdelse
af en overkørsel m.m. Ejendommens skyldværdi er 6.500 kr.
af hensyn til bestemmelserne i midlertidig lov nr. 172 af 2o. marts d. å.
bemærkes det, at der med ejendommen er overdraget køberen: 2 islandske heste, 3
køer, 2 kalve, 1 gris, ca. 2o tønder roer, ca. 4ooo pund halm, ca. 2ooo pund hø
og ca. 4 tønder såsæd.
Til bekræftelse med vore underskrifter.
p.t. Sæby den 24. april 1918
Karl Frederik
Christensen. Thomas Kristian Rasmussen
Til vitterlighed:
Asta Nielsen. J. A. Bo
Anførte besætning og de angivne beholdninger af avlen er tilstede og ejendommen
og skønnes at være tilstrækkelig til dennes normale drift attesteres herved.
Hørby sogneråd den 27. april 1918
Chr. Jensen
Fmd.
Skøde.
Underskreven gårdejer Thomas Chr. Rasmussen af Faurholt sælger, skøder og
endelig overdrager fra mig og arvinger til husejer Jens Peter Anton Hansen,
Faurholt
der mig ifølge skøde, der senest samtidig hermed tinglæses, tilhørende
ubebyggede parcel matr. nr. 9ad Hørby sogns sydlige del, skyldsat for hartkorn 1
alb.
I handlen medfølger staldgødning til 2 agre.
Købesummen er aftalt til 5.000kr. skriver fem tusinde kroner, der er betalt
kontant, og den solgte parcel, som køberen straks overtager og hvoraf han fra og
med 1. april d. å. svarer skatter og afgifter, skal herefter tilhøre ham som
hans rette og lovlige ejendom med de samme herligheder og rettigheder, byrder og
forpligtelser, hvormed den hidtil har tilhørt mig, og hjemler jeg ham det solgte
på lovlig måde, idet bemærkes, at køberen respekterer, at det ikke fremgår af
pantebogen, om en deklaration om vands opstemning vedrører parcellen.
Omkostningerne ved nærværende skøde bæres af parterne hver med halvdelen.
På tro og love opgiver vi værdien lig købesummen 5ooo kr.
Til bekræftelse med vore underskrifter.
p.t. Sæby den 24. april 1918
Som sælger.:
Som
køber:
Thomas Christian Rasmussen.
Jens P. A. Hansen
Til vitterlighed:
Asta Nielsen. J. A. Bo
Thomas Chr. Rasmussen byggede ny lade og hestestald i 1931 og samtidig blev
kostalden ombygget. i 1934 blev der bygget nyt stuehus, der i forbindelse med
den parklignende have giver gården et herskabeligt præg.
Thomas Christian Rasmussen solgte i 1961 til Niels Velling fra Randers, fra hvem
gården ved fogedudlægsskøde den 16. maj 1965 kom til Tage Andersen.
1955.
Kristian Rasmussen er født i Hørby, Gundestrup 4. jul. 1888. Forældre Nielsine Marie og Niels Rasmussen, Gundestrup. Kristian Rasmussen er gift med Kirstine f. Pedersen i Karup. Forældre Karen Marie og Frits Pedersen " Odden " Karup. I ægteskabet er der 4 børn. Karen, Kai, Poul, Kirsten. Kristian Rasmussen overtog ejendommen i 1914, efter Peter Højbjerg, areal på 110 tdl. hvoraf 17 tdl. er eng og tørvegrave. Normal besætning er 32 køer, 33 ungkreaturer, 5 heste, 200 høns, 10 søer og der leveres ca, 100 svin årligt. Der findes traktor og maskiner. Lade og hestestald er opført 1931, Stuehuset 1934, kostalden er ombygget 1935. Ejendomsskyld 99.500,-.
1945.
Thomas Chr. Rasmussen, gift med Kristine Rasmussen. Gaarden navn er " Faurholt " og overtaget af Rasmussen i 1914, med et areal paa 105 tdl, mod nu 110 tdl. Besætning ved overtagelsen, 4 heste, 17 køer, 7 ungkreaturer, 4 svin, den er nu 11 heste, 35 køer, 35 ungkreaturer, 70 svin, 4 faar. Bygningerne er opført 1908, 1931, og 1934. Ejendomsskyld 57.000,-. Rasmussen er uddannet ved landbruget. Har været medlem af sogneraadet.
Folketælling 1. februar 1930 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Thomas Chr. Rasmussen | 1888 | g | Hørby | husfader | gårdejer |
Kristine Rasmussen | 1891 | g | Karup | husmoder | |
Karen Rasmussen | 1915 | u | Hørby | datter | |
Kaj Rasmussen | 1917 | u | Hørby | søn | |
Poul Rasmussen | 1924 | u | Hørby | søn | |
Kristian Pedersen | 1907 | u | Volstrup | tjenestekarl | forkarl |
Holger Jensen | 1913 | u | Torslev | tjenestekarl | |
Johanne Jensen | 1910 | u | Torslev | tjenestepige | |
Astrid Sørensen | 1912 | u | Volstrup | tjenestepige | |
Folketælling 1. februar 1921 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Thomas Chr. Rasmussen | 1888 | g | Hørby | husfader | gårdejer |
Kristine Rasmussen | 1891 | g | Karup | husmoder | |
Karen Rasmussen | 1915 | u | Hørby | datter | |
Kaj Rasmussen | 1917 | u | Hørby | søn | |
Martin Dalsmark | 1891 | u | Gærum | tjenestekarl | |
Kristian Sørensen | 1900 | u | Volstrup | tjenestekarl | |
Marie Nielsen | 1900 | u | Lendum | tjenestepige | |
Kristine Sørensen | 1905 | u | Volstrup | tjenestepige | |
Folketælling 1. februar 1911 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Kristen Jørgensen | 1865 | u | Volstrup | husfader | gårdejer |
Kristiane Risgaard | 1887 | u | Hørby | husbestyrerinde | |
Line Hansen | 1881 | u | Jerslev | tjenestepige | |
Karl Kristensen | 1892 | u | Hørby | tjenestekarl | |
Jørgen Kristensen | 1895 | u | Hørby | tjenestekarl | |
Karl Christensen | 1886 | g | Jerslev | fodermester | |
Ane Jacobsen | 1885 | g | Hørby | husmoder | |
Dagmar Odine Christensen | 1909 | u | Hørby | datter | |
Folketælling 1. februar 1901 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Frederik Anders K. Sørensen Weiss | 110855 | g | Rårup Vejle | Husfader | proprietær |
Rigmor Geismar | 110775 | G | Randers | husmoder | |
Kristian Andreas Weiss | 240399 | u | Hørby | søn | |
Martha Nielsen | 170777 | u | Tversted | tjenestepige | |
Olivia Marie Olesen | 51181 | u | Volstrup | tjenestepige | |
Hans Chr. Nielsen | 11181 | u | Volstrup | tjenestekarl | |
Hans Kristian Køster | 30882 | u | Volstrup | tjenestekarl | |
Julius Frederik Larsen | 180280 | u | Torslev | tjenestekarl | |
Jens Marinus Andersen | 20486 | u | Voer | tjenestekarl | |
Lavrits Corts Thomsen | 30387 | u | Volstrup | tjenestekarl | |
Kristian Carl Thomsen | 60889 | u | Volstrup | tjenestekarl | |
Jens Chr. Larsen | 101034 | g | Hellum | husfader | indsidder |
Johanne Marie Pedersdatter | 81135 | g | Hørby | husmoder | |
Niels Chr. Christensen | 41298 | u | Volstrup | plejebarn | |
Anton Christensen | 50799 | u | Volstrup | plejebarn | |
Edvard Phillip V. Geismar | 41137 | enkem | Nyborg | pensionær | |
Folketælling 1. februar 1890 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Jens Morten Frederik Lange | 38 | g | Hørby | husfader | gårdejer |
Ida Lange | 40 | g | Hunstrup | husmoder | |
Emilie Henriette Lange | 11 | u | Hørby | datter | |
Peter Ferdinand Lange | 10 | u | Hørby | søn | |
Ole Christian Lange | 9 | u | Hørby | søn | |
Julius Andreas Blom Lange | 8 | u | Hørby | søn | |
Erik harding Lange | 1 | u | Hørby | søn | |
Doris Margrethe Lange | 70 | E | Magleby | aftægtskone | |
Kristian Marinus Kristensen | 18 | u | Hørby | tjenestekarl | |
Johannes Dohn | 15 | u | Sæby | tjenestekarl | |
Anders Pedersen | 36 | u | Randers | tjenestekarl | |
Ingeborg Nielsen | 18 | u | Skæve | tjenestepige | |
Ane Marie Nielsen | 70 | u | Gjøl | tjenestepige | |
Olga Lovise Mørck | 20 | u | Sct. Olai | lærerinde | |
Folketælling 1. februar 1880 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Jens Morten Frederik Lange | 28 | g | Hørby | husfader | gårdejer |
Ida Lange | 30 | g | Hunstrup | husmoder | |
Emilie Henriette Lange | 1 | u | Hørby | datter | |
Peter Ferdinand Lange | u1 | u | Hørby | søn | |
Doris Margrethe Lange | 60 | E | Magleby | bedstemoder | |
Inger Cathrine Christensen | 22 | u | Torslev | mejerske | |
Søren Chr. Olesen | 27 | u | Hørby | tjenestekarl | |
Jens Chr. Christensen | 18 | u | Volstrup | tjenestekarl | |
Jens Peter Nielsen | 64 | u | Raabjerg | tjenestekarl | |
Søren Chr. Madsen | 15 | u | Sæby | tjenestekarl | |
Else Marie Andersen | 24 | u | Hørby | tjenestepige | |
Ane Petrine Jørgensen | 30 | u | Lendum | tjenestepige | |
Ane Marie Nielsen | 59 | u | Gjøl | tjenestepige | |
Folketælling 1. februar 1870 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Ole Chr. Lange | 49 | g | Bredstrup | husfader | gårdejer |
Doris Margrethe Marie lange | 50 | g | Magleby | husmoder | |
Jens Morten Frederik Lange | 18 | u | Hørby | søn | |
Jensine Kristine Jensen | 54 | u | Jelstrup | tjenestepige | husjomfru |
Jensine Elise Larsen | 17 | u | Torslev | tjenestepige | |
Christian Carl Sørensen | 24 | u | Hørby | tjenestekarl | |
Jens Chr. Christensen | 22 | u | Torslev | tjenestekarl | |
Johan Henrik Graf | 40 | g | Slesvig | husfader | mejeriforpagter |
Margrethe Henriette Jønk | 34 | g | Slesvig | husmoder | mejerske |
Rudolf Rigardt Graf | 11 | u | Vejle | søn | |
Georg Johan Graf | 8 | u | Sct. Olai | søn | |
Vilhelm Chr. Graf | 6 | u | Torslev | søn | |
Gutta Marie Kathrine Graf | 4 | u | Hørby | datter | |
Carl Chr. Graf | 1 | u | Hørby | søn | |
Dorthe Marie Jønk | 11 | u | Ugilt | plejedatter | |
Anne Margrethe Florideng | 18 | u | Hjørring | tjenestepige | husjomfru |
Maren Nielsen | 21 | u | Volstrup | tjenestepige | |
Folketælling 1. februar 1850 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Peter Larsen Maaen | 33 | g | Hals | husfader | gårdejer |
Petrine Thomsdatter | 25 | g | Hørby | husmoder | |
Carl Laurits Petersen | 3 | u | Hørby | søn | |
Thomas Chr. Petersen | 1 | u | Hørby | søn | |
Anders Nielsen | 30 | u | Torslev | tjenestekarl | |
Maren Kristine Christensdr. | 22 | u | Skæve | tjenestepige | |
Kirsten Marie Jensdatter | 60 | enke | Volstrup | aftægtskone | konens moder |
Folketælling 1. februar 1845 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Peter Larsen Maaen | 28 | g | Hals | husfader | gårdejer |
Stine Thomsdatter | 28 | g | Hørby | husmoder | d. 220646 |
Christian Sørensen | 30 | u | Volstrup | tjenestekarl | |
Else Marie Sørensen | 19 | u | Hørby | tjenestepige | |
Kirstine Marie jensdatter | 56 | enke | Hørby | aftægtskone | konens moder |
Folketælling 1. februar 1840 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Thomas Jensen | 60 | g | Hørby | husfader | gårdmand |
Kirsten Marie jensdatter | 50 | g | Hørby | husmoder | |
Stine Thomsdatter | 23 | u | Hørby | datter | |
Christiane Thomsdatter | 20 | u | Hørby | datter | |
Petrine Thomsdatter | 14 | u | Hørby | datter | |
Peder Jensen | 26 | u | ? | tjenestekarl | |
Niels Chr. Nielsen | 18 | u | - | tjenestekarl | |
Folketælling 1. februar 1834 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Thomas Jensen | 54 | g | Hørby | husfader | selvejergårdmand |
Kirsten Marie Jensdatter | 44 | g | Hørby | husmoder | |
Anne Thomsdatter | 21 | u | Hørby | datter | |
Stine Thomsdatter | 17 | u | Hørby | datter | |
Christiane Thomsdatter | 14 | u | Hørby | datter | |
Petrine Tjomsdatter | 9 | u | Hørby | datter | |
Søren Thomsen | 23 | u | ? | tjenestekarl | |
Christen Jensen | 16 | u | - | tjenestekarl | |
Folketælling 1. februar 1801 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Jens Christensen | 54 | g | ? | husfader | gårdbeboer |
Anne Nielsdatter | 52 | g | - | husmoder | |
Christen Jensen | 23 | u | - | søn | |
Jens Jensen | 14 | u | - | søn | |
Inger Johanne Jensdatter | 7 | u | - | datter | |
Folketælling 1. juli 1787 | |||||
Navn | alder/født | G/U | Fødested | Fam.Stilling | Bemærkninger |
Thomas Jensen | 45 | g3 | ? | husfader | gårdbeboer |
Maren Christensdatter | 18 | g1 | - | husmoder | |
Jens Thomsen | 6 | u | - | søn | 2.ægteskab |
Karen Thomsdatter | 10 | u | - | datter | 2.ægteskab |
Lars Nielsen | 25 | u | - | tjenestekarl | |
Søren Larsen | 15 | u | - | tjenestekarl | |
Thomas Andersen | 13 | u | - | hyrdedreng | |
Maren Larsdatter | 25 | u | - | tjenestepige | |
Karen Larsdatter | 19 | u | - | tjenestepige | |
jens hansen | 66 | g | - | husfolk | almisselem |
Ane Pedersdatter | 63 | g | - | husfolk | almisselem |
Lars Kuhr | 60 | g | - | almisselem | |
Ane Pedersdatter | 52 | g | - | almisselem | |
Ane Bisp | 80 | u | - | almisselem | bor i en jordhytte og |
Anders Hansen | 79 | g | - | almisselem | er alle almisselemmer |
Maren Nielsdatter | 80 | g | - | almisselem | og tiggere |