Faurholt.

 

fauerholt

 

 

 

 

FAURHOLT
matr. nr. 9a sydl. mfl..
Vor første viden om gården Faurholt Hørby sogn stammer fra vort lands første matrikel fra 1662, hvor gården var krongods og med andre ord sagt, ejet af staten og sat i hartkorn til 8 tønder.
1662 matriklen var ikke nogen egentlig matrikel, men kun et forsøg på registrering af hvor meget hartkorn der fandtes her i landet og de 8 tønder hårdt korn, rug eller byg, havde således været gårdens landgildeydelse før enevældens indførelse i 1660,
Ifølge de fleste historikere havde landgildeydelsen for bøndergårdene været den samme i umindelige tider — hvad der nu ikke er tilfældet. Den i 1662 registrerede landgildeydelse var først pålagt ejendommene i 1638, hvor Chr. IV i forsøg på at rejse penge til sine evindelige og for landet ubodelige skadelige krige havde givet bøndergårdene en takke ekstra.
Det skulle også vise sig under opmålingen til Chr. V. matrikel i 1682, at der blev en generel nedsættelse af hartkornet overalt. Faurholt blev her ansat til 6 td. 3 skp. 1 fjk. o alb. og det dyrkede areal var opgivet til 43. 8 tønder land, På daværende tidspunkt var kun ca. 25 % af jorden i Hørby sogn dyrket, og selv om vi først senere får en arealbeskrivelse af gården, er der grund til at antage, at dyrkningsprocenten af Faurholts jord var relativ høj.
Hvornår, og hvordan staten er kommet i besiddelse af gården er usikkert, men det har uden tvivl tidligere været en selvejergård og man kan formode at ejeren, mere eller mindre frivilligt, havde deltaget i det jyske bondeoprør, der i efteråret l534 havde fået kaper-kaptajn og fribytteren Clement Andersen, bedre kendt som Skipper Element, som leder.
Efter at oprørerne den 18. december 1535 i Aalborg måtte overgive sig til Johan Rantzau, fik de fleste af bønderne deres ejendomme konfiskeret af staten. Mange af bønderne var uforskyldt bleven indblandet i oprøret, for når Skipper Clements hjorde kom til en gård, lød parolen ”følg os eller hængt i døden”.
En anden mulighed er, at ejeren eller hans enke havde testamenteret gården, for sin sjælemesses skyld, til biskoppen eller anden kirkelig institution og da overtaget af kronen i forbindelse med reformationen, der blev proklameret den 12. august 1536.
Faurholt var i 1682 fæstet af Thomas Andersen, men da kirkebogen for Hørby sogn ikke er bevaret så langt tilbage i tiden, kendes intet til hans slægtsforhold.
Kort tid efter måtte Faurholt være kommet under Haven gods, for i “Haven Hovedgård landgilde og skattehovedbog” ser vi, at Jens Christensen afstod fæstet af Faurholt til Lars Pedersen den 3. september 1724.
Lars eller Laurits Pedersen afstod fæstet til Erik Jensen: den 6. oktober 1752, men forblev på gården som aftægtsmand. Hans kone Bodil Larsdatter blev begravet 1. februar 1756, 82 år gammel og selv blev han begravet den 5. december 1756, 66 år gammel.
Erik Jensen blev den 5. oktober 1752, altså dagen før han overtog fæstet, gift med Karen Jensdatter, der også synes at havde opholdt sig på gården.

 

Den 2o. december 1772 blev fæsteren af Faurholt, Thomas Jensen gift med Anne Larsdatter. Dette par fik flere børn, men de fleste var enten dødfødte eller døde som små. En datter Karen Thomasdatter, født i 1777 og en søn Jens Thomsen, født i 1781 overlevede. Anne Larsdatter døde i 1782, 39 år gammel. Hun blev begravet den 2. juni 1782.
Thomas Jensen giftede sig den 2o. juli 1783 med Maren Pedersdatter, der døde den 17. februar 1786, 33 år gl., i forbindelse med en fødsel og kort tid efter giftede Thomas Jensen sig med den kun 18 år gamle Maren Christensdatter.

 
Ifølge folketællingslisten fra 1787 var der 3 karle og 2 piger på Faurholt og når der ved de følgende folketællinger viser sig at være et mindre folkehold på gården, så skyldtes det nok navnlig, at hoveriet var bleven afløst af en kontant årlig sum, men det kan også til dels skyldes, at man benyttede gifte daglejere, der havde egen husholdning.
Thomas Jensen døde den 16. september 1792, 49 år gammel og enken af hans 3. ægteskab, Maren Christensdatter blev den 16. august 1798 trolovet og gift den 27. oktober s. å. med Peder Olesen fra Krættrup i Volstrup sogn, der overtog fæstet af Faurholt.
Havde det knebet med frodigheden i Faurholt, børnene var for det meste døde som små og konerne døde i en ung alder, så kom den nye fæster Peder Olesen til gengæld ud af en frodig familie.
Da hans forældre døde, overtog den ældste søn fæstet af Krættrup og herefter ser man det — ihvertfald i datiden særsyn, at der opholdte sig ikke mindre en 7 helsøskende på gården, i en alder fra 13 til 31 år.
Omkring århundrede skiftet blev fæstet af Faurholt overtaget af Jens Christensen, der tidligere havde været fæster af gården Store Toftelund i Volstrup sogn. Ved folketællingen i 1801 befandt der sig på gården, foruden Jens Christensen og hans hustru Ane Nielsdatter, sønnen Christen Jensen, 23 år, der den 18. november 1804 giftede sig med Ane Jensdatter fra Dal i Understed. Sønnen Jens Jensen, 14 år der den 6. december 1812 giftede sig med Ane Kirstine Jørgensdatter fra Vester Ørvad, nu Sønder Ørvad og overtog denne gård, der forlængst er gået ud af slægtens eje, men hans efterkommere bor stadig i Hørby sogn. Datteren Inger Jensine Jensdatter, 7 år. Sønnen Thomas Jensen, der da var 2o år og den der skulde komme til at føre gården videre, befandt sig ikke i hjemmet.
Thomas Jensen blev den 13. december 1812 gift i Volstrup kirke med Kirsten Marie Jensdatter fra Vester Skovsgård i Volstrup sogn, datter af gårdfæster Jens Sørensen og Kirsten Jensdatter.
Thomas Jensen overtog samtidig fæstet af Faurholt og Jens Christensen kom på aftægt nå gården, hvor han døde den 24. april 1824, 78 år gammel. Thomas Jensen købte gården til selveje fra Haven, men hvornår er usikkert, dog var det før 1834.
Thomas Jensen og Kirsten Marie Jensdatter fik 3 døtre. Stine Thomasdatter, født 17. oktober 1817, Christiane Thomasdatter, født 1820 og gift den 26. december 1843 med Christen Poulsen, Meller Sveje, denne gård er stadig i slægtens eje, og Petrine Thomasdatter, født 19. december 1825.
Thomas Jensen døde den 21. oktober 1843, 64 år gammel og enken Kirsten Marie Jensdatter solgte den 14. juli 1844, skødet tinglæst den 25.s. m., til svigersønnen Peder Larsen Maaen for 7oo rd., samt livsvarig aftægt, der blev kapitaliseret til 180 rd. Sølv.
Peder Larsen Maaen, der var født i Hals sogn i 1817, blev den 5. juli 1844 gift med den ældste datter i Faurholt, Stine Thomasdatter. De 7oo rd. han skulle betale for gården, var en 1 prioritetsgæld der hvilede på ejendommen, som han overtog til forrentning og indfrielse.

 
Stine Thomasdatter døde den 22. juni 1846 af tæring(tuberkulose) 28 år gammel og Peder Larsen Maaen giftede sig den 4. marts 1847 med hendes søster Petrine Thomasdatter. De fik sønnerne, Carl Laurits Pedersen, født 1847 og Thomas Chr. Pedersen, født 1849.

 


Peder Larsen Maaen døde den 27. april 1853 af tuberkulose og enken Petrine Thomasdatter antog derefter Christian Peter Christensen som bestyrer, der i løbet af meget kort tid fik hende gjort gravid og derved konsoliderede sin stilling, men om Petrine Thomasdatter ikke var så begejstret for denne udvikling vides naturligvis ikke, men bryllup blev der ikke noget af før den 14. februar 1854. og datteren Petrine Christine Marie Christiansen blev født den 3o. maj 1854, men døde den 7. januar 1855, 36 uger gammel.
Christian Peter Christensen fik efter brylluppet ifølge tidens skik vielsesattesten tinglyst som adkomst til gården og solgte den 28. december 1855, skødet tinglæst den 10. januar 1856, til Ole Christian Lange, Vester Estrup (nu St. Estrup) for 8.000 rd., og købte derefter Vester Fladholt i Karup sogn.
Enken Kirsten Marie Jensdatter forblev i første omgang i Faurholt, men i 1858 traf Ole Christian Lange en ordning med hendes svigersøn Christen Poulsen, Meller Sveje, om at hun skulde flytte til  Meller Sveje og her døde hun den 4. januar 1863, 74 år gammel. Christian Peter Christensen fik skøde på Vester Fladholt den samme  dag som han solgte Faurholt, altså den 30. januar 1856 og her døde Petrine Thomasdatter allerede den 18. maj samme år. Hendes 2 sønner med Peder Larsen Maaen flyttede med til Vester Fladholt og forblev der til efter de var konfirmeret.
Christian Peter Christensen giftede sig den 14. november s. å. med Ane Martine Christensdatter fra Korsager i Hørby sogn og solgte i 1889 Vester Fladholt til en søn og døde der den 18. maj l9o4 som aftægtsmand og var da 84 år gammel.
Den ny ejer af Faurholt, Ole Christian Lange, var født i 182o på Østedgård i Bredstrup sogn i Vejle amt, søn af godsejer Jens Lange og dennes hustru Margrethe Dorthe og var således oldebarn af den dygtige og rige, men berygtede bondeplager justitsråd Jens Lange på Rødkilde på Fyn, han blev gift med Doris Margrethe Marie, fedt Lange, født i 182o, datter af godsejer Thor N. H. Lange, Kalbygård, Låsby sogn i Århus amt.
Ole Christian Lange havde den 8. februar 1849 købt en gård i Vester Estrup og den 11. juni l85o købte han den anden og den 29. september 1853 mageskiftede han sig til den tredie og oprettede gården Store Estrup, der de var på 240.tønder land. Efter at havde købt Faurholt, beholdte han St. Estrup., men flyttede til Faurholt og den 24. juni 1858 købte han også Øster Mølgård.
I 1858 optog Ole Christian Lange et lån på 8.000 rd. i Grevskabet Frisenborgs Fideikommis, med pant i Faurholt næst efter 500 rd. som l’ prioitet i offentlige midler, men inden lånet kunne approberes blev der foretaget en vurderings og taksationsforretning, der i store træk lød således:

Gården er på 123 tønder land, heraf 91 ager, l0 eng, 22 hede og kær. Aqerjorden er drev i 7 skifter a 13 tønder land. 1. brak(gødet), 2. rug, 3 byg, 4. havre og 3 år med græs.
Engen afgiver meget godt hø og kæret er skikket til dyrkning efter udgrøftning. Tørveskær findes i tilstrækkelig mængde.
Besætningen består af 4 heste, 24 køer, 1 tyr og 10 får Det bemærkes, at bliver kæret opdyrket kan besætningen forøges og tørvemosen kan give et årlig netto udbytte.
Våningshuset: beliggende vent i gården, opført af grundmur og stråtækt, 41+ x 12 alen (ca.2o8 m), under bygningens 3 sydligste fag med kælder, indrettet til beboelse for en familie inden for landbostanden.
Heste_ og kostald: hus sønden i gården 37 3/4 x B 1/4 alen(ca12o ni2) indrettet til ko— og hestestald, foder lade og kar1ekmmer.
Laden: øst i gården 35 x 15 alen(ca.227 m2).
Et hus: nord i gården til tørv og karlekamre 21 x 10 alen(ca.78 m2) heraf 12 alen grundmuret og 10 alen bindingsværk. Samtlige bygninger er stråtækket
N.B. Vi bemærker, at avlsbygningerne ikke er sammenbygget, som det senere blev skik og brug at gøre. Det var formentlig af hensyn til brandfaren at de ikke var sammen bygget.


Ole Christian Lange oprettede et mejeri i Faurholt. der fra senest 1865 var bortforpagtet til mejeriforpagter Johan Graff, der foruden at modtage mælken fra Langes 3 gårde, Faurholt, St. Estrup og Øster Mølgård. til en aftalt pris, også købte mælk op hos omkringboende landmænd og bringes ordlyden af en kontrakt han oprettede med Chr. Christensen, Øster Skovsgård i Volstrup sogn.


Kontrakt.
Hvorefter gårdejer Chr. Christensen af Skovsgård i Volstrup overdrager en del af mælken af sine køer til mejeriforpagter Graff af Faurholt.
Jeg Chr. Christensen forpligter mig herved til fra tidsrummet indtil i maj 1869 at levere J. Graff al den nymalket mælk af mine på Skovsgård havende køer, som jeg kan undvære fra min husho1dning, men J. Graff skal selv hente mælken på min bopæl morgen og aften.
For mælken betaler J. Graff til Chr. Christensen på dennes bopæl, 5 sk. pr. kande når Graff erholder under 9o rd. pr. tønde smør.
5 ½ sk. pr. kande(2 potter) når han erholder 9c rd. og indtil 95 rd. pr. tønde smør(224 pund) og 5½ sk. kande, når han erholder 95 rd. eller derover pr. td. smør. Betalingsterminerne bliver 11. juni for levering fra 1. maj til 11. juni. 1. november for levering fra 11. juni til 1. november.
1 februar for levering fra 1. november til 1. februar 1859 og 1. maj for leveringen fra 1. februar til 1. maj.
Ved hver opgørelse er Graff pligtig at forevise de forhandlings breve og opgørelser der viser prisen på det af ham for den forløben tid solgte smør, hvorefter opgørelsen finder sted.
Til grund for opgørelsen lægger smørets salgspris uden fradrag af forsendelses omkostningen eller af det afsendtes forhandlings og arbejdsomkostninger.
Er inden for opgørelsen forskellige salgspriser, de foretages opgørelsen efter disses gennemsnitsbeløb.
Den hermed overdragne mælk ansættes til en værdi af 600 rd.
Jeg Graff erkender herved at have afsluttet denne kontrakt med Chr. Christensen. Til sikkerhed for kontraktens punktlige opfyldelse fra min side, pantsætter jeg herved med første prioritet mit indbo og besætning og avls redskaber, samt hvad jeg for øvrigt måtte være ejer af.
I søgsmålstilfælde gælder forordning af 25. januar 1828.
Dette dokument bedes tinglyst som pantebrev.
Til bekræftelse med vore underskrifter.
p.t. Sæby den 12. juni 1868.
                                      Chr. Christensen.                           Johan Graff
Til vitterlighed:
                                        E. Kjelgård.            Chr. Sørensen

 


 

Ole Christian Lange korn efterhånden i svære økonomiske vanskeligheder og i 1875 blev han skilt fra Doris Margrethe Marie, født Lange.
Bevilling for ægtefolkene Ole Christian Lange og hustru Doris Margrethe Marie f. Lange til at leve adskilt fra bord og seng.

 
Amtmanden over Hjørring Amt gjør vitterligt:

at da ægtefolkene proprietær Ole Christian Lange af Faurholt og hustru Doris Margrethe Marie Lange, født Lange, attrå at leve adskilt i henseende til bord og seng og de ikke ved de foretagne mæglinger har været at formå til at vedblive ægteskabet, men derimod er bleven enige om de vilkår, på hvilken de ønsker separationen bevilget, så bliver hermed efter derom gjort begæring ifølge forordning 23. maj l8oo meddelt dem tilladelse til at leve adskilt i henseende til bord og seng på de vilkår, som indeholdes i den hos hæftende separations forordning
I øvrigt bemærkes, ifølge Danske Kancellies skrivelse af 31. august 1813, at denne bevilling ikke kender nogen af ægtefolkene ret til at indgå nyt ægteskab, forinden de dertil have erholdt hans Majestæts allernådigste tilladelse, som ifølge anordningen ikke kunne forventes meddelt inden 3 års forløb efter udstedelsen af denne bevilling, der ej heller kan præjudiceer det fælles bo konditioner eller nogen tredie mand.
Hjørring Amt den 3o. april 1875

Wedell—Wedellsborg


Den ved foranstående separationsforening min hustru Doris Margrethe Marie Lange tilstående prioritet og panteret for 20.000 kr. og såvidt angår: besætning, inventar og andre løsøre genstande fornyes herved, da dokumentet ikke har kunnet tinglæses inden den i ford. 28. juli 1841 forekommen tid.
Faurholt p.t. Sæby den 25. maj 1875
                                                                                         0 • C • Lange
Til vitterlighed:
                              J. Mørck.           F. Brå.

 
Et langt og indviklet juridisk dokument til så at sige ingen nytte, for som vi senere skal se, gik Faurholt til tvangsauktion og her viste det sig, at fru Langes fordring stod uden for gårdens egentlige handelsværdi, så der blev ingen dækning for hendes tilgodehavende og for såvidt hvad angår hendes ophold på Thorsminde hos broderen kammerråd A. E. F. C.  Lange — der for øvrigt også havde penge til gode hos svogeren Ole Christian Lange — så blev det ikke at lang varighed, for kammerråden gik konkurs i: 1877 og Thorsminde solgt ved tvangs— auktion.


Kreditforeningen at Jyske Landejendomsbesiddere stillede Faurholt til tvangsauktion den 22. december 1876.

 

 
Da gården Faurholt i Hørby sogn, matr.nr.9a, 9c, 9d, 9e, og lof under 16. februar 1877 er solgt ved 4. auktion For købesum 38.ooo kr., der har været utilstrækkelig til at dække samtlige på ejendommen hvilende hæftelser, navnlig
a) 2o.ooo kr. til Doris M. M. Lange, ifølge separationsbevilling af 3. marts og 25. maj 1875 med vilkår, tinglæst 27. maj 1875 med prioritet efter de foran tinglæste hæftelser og opryknings ret betinget.
b) 1732 kr29 øre ifølge panteobligation af 25. oktober 1876, tinglæst 26 s. m. fra D. C. Lange til handelsfirmaet Eriksen Wilhjelm og Co og grosserer Harald Helsted i København med pant efter tidligere hæftelser
så tillader jeg mig ærb. at anmode om at ovennævnte hæftelser dokumenter måtte blive slettet af pante bogen i henhold til lov af 22. april 1917.
Sæby den 4. december 1878
                                             Ærb. E. Kjelgård


Ole Christian Lange tog tilsyneladende efter auktionen over Faurholt ophold hos sin moder i Svendborg, hvor han døde kort tid efter og hans dødsbo blev behandlet af Svendborg købstads skifteret. Hans øvrige ejendomme, Store Estrup og Øster Mølgård måtte nødvendigvis også gå til tvangsauktion og her købte Jens Lange, Faurholt den 21. juli 1879, skødet tinglæst 7. august s. å. Parcellerne matr. nr. 10h, 10i, 10l, og 10m fra Øster Mø1gård for 1.000 kr. 
De ovenfor nævnte parceller var udstykket, men ikke tidligere solgt fra Øster Mølgård og det skulle give anledning til en kedelig misforståelse. Idet køberen af Øster Mølgård, Anders Christensen var af den opfattelse, at de fulgte med de han købte gården, bl.a. fordi de stadig stod optegnet på hans skattekort og han betalte skatterne deraf.
I hø bjergnings tiden gik Anders Christensen, Øster Mølgård i gang med at høste, stakke og hjemkøre til Øster Mølgård høet af en eng. Alt sammen i god tro, så vidt det kan skønnes og i ligeså god tro, begyndte Jens Lange, Faurholt og hans folk ca. 14 dage senere at høste rugen på de senere så omstridte parceller.
Herefter opstod et heftigt skænderi, hvor Anders Christensen kaldte Jens Lange markrøver og Jens Lange svarede igen med at kalde Anders Christensen for høtyv og forlangte erstatning for det bortkørte hø. Sagen endte med at Jens Lange indstævnede Anders Christensen for retten.

Dom:

 
Under nærværende sag i hvilken endelig berørt og prøvet, har proprietær J. Lanqe af Faurholt, en under overbevisende af, at indstævnte, gårdejer .Christensen af Øster Mølgård i tiden mellem 8 og 15 august d. å. har på de Lange’s ifølge skøde af 21. juli 1879, tinglæst 7. august s. å. Tilhørende parceller matr.nr. bh, loi, lok, 10l og 10m af Øster Mølgård i Hørby sogn, uberettiget høstet og hjemkørt til sig 8 læs hø, — påstået indstævnte dømt til at betale dette hø med 10 kr. pr. læs, altså i alt 80 kroner, med renter heraf, 5 % pro anno fra forligsklagens dato den 22. august d. å. Indtil betalingen sker og søgsmålets omkostninger.
Under sagen deraf har citanten påstået subsidiært, at erstatningssummens størrelse opgøres afhængig af citantens ed, således, at indstævnte forpligter at betale med 8 kroner pr. læs, det antal læs hø, som citanten med sin ed ansætter det borttagne hø til.

For yderligere at understrege at han var ejer af de omstridte parceller, kunne Jens Lange fremvise følgende kvittering, underskreven af sognefoged Ole Peter Kristiansen, Gaden.
At hr. proprietær Lange af Faurholt som har købt parcellerne matr. nr. loh lok 1oL og lom af Øster Mølgård har givet til Hørby sogns fattigkasse 5o øre attesteres.
Gaden den 5. august 1879
                                               O.P. Kristiansen.

 

Selv om det havde været forholdsvis let for Jens Lange at blive tilkendt 8o kroner som erstatning for høet, viser følgende skrivelser, at der stadig var lang vej igen inden han fik pengene i lommen:
Aar 1879 onsdagen den 3. december have vi tvende underskrevne udskrevne stævningsmænd for Hørby sogn, lovligt forkyndt foranstående dom for gårdejer Anders Christensen af Øster Mølgård personlig på hans bopæl. Dette bekræftes med vore underskrifter under den af os som beskikkede varselsmænd engang under retten aflagte ed.
                          Carl Thomsen.                       Jacob Nielsen.

 
Til, at modtage og på mine vegne at kvittere for det mig efter foranstående dom tilkommende beløb, befuldmægtiger jeg herved sagfører Kristiansen i Sæby.
Faurholt den 27. okt. 188o
                                            J. Lange
Fremlagt ved fogedforretning i Øster Mølgård den 27. oktober 188o.
                                                                   B. C. Pedersen fm.


Gårdejer Anders Christensen af Øster Mølgård var tilstede og gjort bekendt med vores ærinde, samt affordret ovennævnte beløb, som han helt eller delvis nægtede at kunne betale. derimod henviste han til udlæg i sin faste ejendom.
Ved i den faste ejendom matr. nr .10a Øster Mølgård i Hørby sogns sydlige del af hartkorn 1 td. 6 skp. 2 fjk. 1 1/4 alb. gammelskat 13 rd. 7o sk., med påstående bygninger med mur— og naglefaste ting, avl, afgrøde, gødning, der af vidner er vurderet til 8.000 kr. ect.
Fogedretten hævet.
                                     B. C. Pedersen fm.          N. K. Kristjansen
                                     O. P. Kristiansen.           T. Thomsen
Jans Lange solgte de omstridte parceller i 1884. Hvorefter der blev opført en ejendom,             ( Skoven ) der i dag ejes af Harry Nielsen, Understedvej 163.
Jens Lange blev gift med Ida Lange, der var datter af Peter Ferdinand Lange, Nørre Gydeje (tidligere Fjeldgård) i Torslev sogn og dennes hustru Ida Wilhelmine Lange, f. Biom.
Jens Lange udstedte den 14. januar 1892 et pantebrev til F. V. Blom og P. S. B1om i København, med pant i løsøret, der bl.a. bestod af ca. 4o svin. Dette var usandsynlig mange svin i datiden.
Jens Lange solgte den 1. maj 1892, skødet tinglæst den 13. oktober s. å. til forvalter Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss, Ottestrup ved følgende dokumenter:

 


Købekontrakt
oprettet mellem under skrevne proprietær Jens Lange af Faurholt som sælger og forvalter Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss af Ottestrup som køber.
Jeg Jens Lange sælger herved til Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss den mig ifølge auktionsskøde af 2o. september 1878, tinglæst 17. oktober s. å. tilhørende gård Faurholt i Hørby sogn, med påstående bygninger, disses mur og naglefaste tilbehør, derunder kakkel— ovne og komfur, samt til liggende jorder ansatte under matr. nr.9a, 9c, 9d, og 9e, af Faurholt.

Med Ejendommen følger derhos avl og afgrøde, gødning og ildebrændsel, samt besætning af 6 heste, 19 køer, 8 kvier, 6 kalve, 4 får og 1 vædder, 12 grise polte, 1 so med grise, fjerkræ, samt avls redskaber og inventar, alt således som opført på en affattet fortegnelse og af køberen overtaget.
Salget sker i øvrigt på følgende vilkår
1.
Ejendommen er overtaget af køberen og står fremdeles for hans regning og risiko imod ret til assurancesummen i ildsvåde tilfælde. Sælgeren med familie forbeholder sig bopæl på ejendommen til 10. maj d. å.
2.
Kongelige skatter og afgifter af ejendommen og brandpenge for april termin s.å. udredes af køberen, medens derimod sælgeren betaler kommune skatten for første halvår 1892 og tiende for 1891. I øvrigt udreder køberen udreder køberen samtlige skatter og afgifter af ejendommen.
3.
Købesummen er akkorderet til 33.500 kr. skriver tre og tredive tusinde fem hundrede kroner, der af køberen berigtiges skadesløst for sælgeren således:
25.900 kr. derved, at køberen overtager til forrentning og indfrielse og derom selv ordner sig med panthaveren, den på ejendommen hæftende prioritetsgæld til Kreditforeningen af jyske Landejendoms— besiddere med so1idarsk ansvar og statutmæssige forpligtelser, således at køberen indtræder i sælgerens retsstilling til foreningen, navnlig nyder fordelen af hvad der er amortiseret og overtager sælgerens andel i reservefonden. n til 11. juni termin d.å. forfalden rente betales af sælgeren for tiden indtil 23. april og af køberen for den øvrige tid.
4ooo kr. er betalt kontant, hvorfor sælgerens underskrift tillige gælder som kvittering.
For rest 35oo kr. udsteder køber obligation til sælgeren, alt imod lovligt og anmærkningsfrit skøde, dog bemærkes, at lejekontrakt tinglæst 27. august 1891, hvorved et stykke tørve jord er bortlejet, skal respekteres.
Obligationen skal medunderskrives af gårdejer Weiss i Stagsted, gårdejer Søren Pedersen, Stenshede (senere Højen, Karup), gårdejer Nielsen, Lindholt og gårdejer Guldager af Snedkergården, som kautionister og selvskyldnere, således at de indestår En for Alle og Alle for En og når sådan obligation er udstedt, meddeles der køberen skøde.
i.
Ejendommen sælges med de samme rettigheder, almindelige byrder og forpligtelser, hvormed denne ifølge skøde tilhører sælgeren.
4.
Omkostningerne i anledning af denne købekontrakt med stemplet papir og sammes tinglæsning, samt ½ % afgiften, deles lige imellem køber og sælger.
Jeg Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss erkender herved at have indgået denne købekontrakt, som jeg fra min side forpligter mig til at opfylde.
I søgsmålstilfælde er den hurtige retsforfølgning efter ford. 25. januar 1828 anvendelig.
Til bekræftelse med vore underskrifter i overværelse af 2 vitterlighed vidner.
p.t. Sæby den 10. maj l889.
                                                                      Jens Lange Weiss.
Til vitterlighed:
                                  N. K. Kristiansen.       Helmuth Ørum.

 

Skøde.


I henhold til Foranstående købekontrakt og hos hæftet fuldmagt af 11. maj 1892 fra sælgeren Jens Lange, skøder og overdrager jeg underskrevne sagfører Kristiansen i Sæby herved på bemeldte Jens Langes vegne til køberen Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss, den ham ved købekontrakten solgte og af ham i. besiddelse tagne ejendom Faurholt i Hørby sogn, således som i kontrakten nærmere betegnet, hvilken således fremtidig tilhører ham med fuldstændig ejendomsret og med de samme rettigheder, almnde1ge byrder og forpligtelser hvormed den har tilhørt sælgeren, samt i øvrigt i overensstemmelse med indholdet af kontrakten dateret 10. maj 1892, alt under hjemmelsansvar for sælgeren efter loven.
Ifølge kontrakten overtager køberen kreditforeningens prioritet til forrentning og indfrielse og derom selv ordner sig med panthaveren, som i kontrakten ommeldt er betalt kontant 4ooo kr. og for 36oo kr. er udstedt panteobligation til F.V. og A. S. Blom.
Hermed er købesummen berigtiget Køberen er bekendt med tiendegebyrerne og derom frafaldes rets anmærkning.
Til bekræftelse vidnefast. Sæby den 13. oktober 1892.
                                                         N. K. Kristiansen
Til vitterlighed:
                             Chr. Pedersen.             Helmuth Ørum.
Vedhæftet var sålydende fuldmagt:

Fuldmagt.
Under skrevne proprietær Jens Lange af Faurholt meddeler herved sagfører Kristiansen i Sæby fuldmagt til på mine vegne i henhold til købekontrakt af 10. maj d. å. at meddele Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss skøde på gården Faurholt i Hørby sogn, matr. nr. 9a, 9c, 9d, og 9e af Faurholt, samt laf af Øster Mølgård, med bygninger og tilbehør, når den i kontrakten betingede panteobligation for 3.600 kr. af købesummen, udstedt til F. J. Blom og A. S. Blom, er underskreven af køberen og de i obligationer ommeldte kautionister.
Og skal alt hvad sagfører Kristiansen i denne sag og i det hele til fuldbyrdelse af den ommeldte købekontrakt på mine vegne foretager og underskriver være ligeså gyldigt og rets forbindende, som om samme af mig selv personlig var foretaget og underskrevet.
Til bekræftelse med min underskrift vidnefast.
p.t. Sæby den 11. maj 1892.
                                                           Jens Lange.
Til vitterlighed:
                                Chr. H. Pedersen.         Helmuth Ørum.

 

 
Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss blev i 1898 gift med Rigmor Geismar, der var datter af tidligere tekstilfabrikant i Nyborg, nu grosserer i København, Christian Frederik Geismar og dennes hustru Anna Geismar, født Bøggild.
Inden ægteskabets indgåelse fik parret kongelig tilladelse til at oprette ægtepagt, hvorefter Rigmor Ceismars meget omfattende indbo og udstyr forblev hendes særeje.
Konfirmation på ægtepagt mellem proprietær E. K. S. Weiss af Faurholt og hustru Rigmor f. Geismar.
Vi Christian den Niende. af guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.
Gøre vitterlig: at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begært Vor allerhøjeste Konfirmation på en imellem proprietær Andreas Kragh Sørensen Weiss af Faurholt under Hjørring Amt, udi Vort Land Nørre Jylland og hustru Rigmor f. Geismar, sidstnævnte i forbindelse med sin fader, grosserer C. F. Geismar, som kurator, den 6. juni d.å. forinden deres ægteskab, oprettet og derhos i original hæftet ægtepagt, så ville vi bemeldte ægtepagt i alle dens ord, klausuler og punkter, således som den derhos er og forefindes, allernådigst have konfirmeret og stadfæstet, så og herved konfirmere og stadfæste samme, dag at denne Vor allerhøjeste konfirmation tilligemed det fornødne af ægtepagten vil være at læse til tinge for at kunne gøres gældende imod tredje mand, hvorfor der ikke ved konfirmationen sker nogen indskrænkning i den ret, vedkommende kreditor måtte have til at holde sig til begge ægtefællernes formue med hensyn til de af den forinden tinglæsningen erhvervede rettigheder. Forbydende alle og enhver imod det som foreskrevet står, hinder at gøre.
Givet i Vor Kongelige Residensstad København den 1. august 1998. Under Vort Kongelige Segl.
Efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste befaling.
                                  

                                                                 Rump/ Fr. Bülov
 Ægtepagt.

Vi underskrevne proprietær Andreas Krag Sørensen Weiss af Faurholt i Hjørring Amt, der er fuldmyndig og Rigmor Geismar, 23 år gammel, af København, der agte at indtræde i ægteskab, vedtage herved — jeg Rigmor Geismar med min medundertegnede fader, grosserer C. F. Geimar som kurator, at det personlige udstyr, de møbler og det husgeråd, som jeg Rigmor Geismar, indfører i ægteskabet, og som findes specificeret, skal, nå vi er gifte, være uden for formuefællesskabet mellem os og bliver min. Rigmor Geismars udelukkende ejendom, hvorover jeg alene skal- være fuldt dispositionsberettiget, og således, at der deri ikke skal kunne gøres arrest eller udlæg for nogen min mand stiftet eller ham påhvilende gældsforpligtelse.
f hensyn til det stemplede papir ansætter vi værdien af hvad der således holdes udenfor vort formue fælleds skab ikke at overstige 5.000 kr.
Til bekræftelse underskriver vi egenhændig denne ægtepagt tillige med min, Rigmor Geismars fader, C. F. Geismar, som kurator. Denne ægtepagt skal tilligemed konfirmationen tinglæses ved vort værneting, som for tiden er Dronninglund Herredsting.
København den 6. Juni 1896.
                                                     P. Weiss.                  R. Geismar.


Frederik Andreas Kragh Sørensen Weiss døde den 26. juni 1905, 0g gårdens økonomi var da så anstrengt, at enken Rigmor Weiss, f. Geismar den 23. november s. å. måtte låne l0.500 kr. af sin moder enkefru Anna Geismar, f. Bøggild, der fik et pantebrev tinglyst næst efter kreditforeningslånet, men inden dette kunne ske måtte Rigmor Weiss have tinglyst adkomst til gården, hvilket skete s. d.
Rigmor Weiss giftede sig den 21. august 19o6 med bestyre på Volstrupgård, ungkarl Georg Axel Jørgensen, men inden han kunne få skøde på gården, måtte hun skifte med børnene, hvilket skete den 4 marts 19o7, tinglyst l1 marts s. å.
Georg Axel Jørgensen fik vielsesattesten tinglyst som adkomst til gården den 11. april 19o7, men inden længe meldte problemerne sig. Ths. Skovsgård, Vester Skovsgård i Volstrup, lod den 19. december 19o7 kongens foged gøre udlæg for et tilgodehavende beløb på 571 kr.72 øre og følgende blev registreret:
Udlægsforretning.
Rekvisitus blev antruffen og afkrævet det ommeldte beløb, som han erklærede sig ude af stand til i øjeblikket at betale, hvorefter han henviste til at lade gøre udlæg.
Som følge heraf registreredes den ham tilhørende ejendom ”Faurholt”
i Hørby sogn, der af sagfører Alvig. angaves at være skyldsat under:
matr. nr. 9a, 9c, 9d, 9e, og lof af sognets sydlige del, af samlet hartkorn 5 td. 2 skp. o fjk. 14 alb. med derpå værende bygninger med mur og nagelfast tilbehør, avl, afgrøde, gødning, samt følgende besætnings— og inventar, som rekvisitus angav således:
1 brun b år gammel hoppe med stjerne
1 brun 5 år gammel hoppe uden aftegn
1brun 5 år gammel hoppe uden aftegn
1brun 9 år gammel hoppe uden aftegn
1blakket 2o år gammel hoppe
1 brun 4 år gammel hoppe med lille stjerne
7 fynske røde køer i en alder af fra 2 til 8 år
16 sort—og hvidbrogede jyske køer i alder op til 13 år
2 røde fynske kvier(l års kvier)
12 sorte— og hvidbrogede jyske kvier
2 spædekalve
2 små tyrekalve, en rød og en sortbroget
25 grise polte (lo fem måneders og 15 tre måneders)
1 so der skal fare
3 får
4 stive arbejdsvogne
2 arbejdsfjervogne
1 tæskemaskine
1 rensemaskine
1hakkeismaskine
1 slåmaskine
1såmaskine
4 harver
4 plove
8 transportspande
Endvidere registreredes en rejsefjerdervogn, som vidnerne ansatte til l00 kr.
Parterne frafaldt vurdering af det i øvrigt registrerede. i det således registrerede og vurderede dekreterede fogeden derpå lovens virkelige eksekution til forauktionering at være sket til skadesløs sikkerhed og fyldestgørelse for den ovenfor opgjorte fordring med videre påløbne renter og omkostninger, dog med forbehold af enhvers mulige bedre ret,
Dekretets retsvirkning betydedes rekvisitus. Forretningen oplæst og sluttet. Fogedretten hævet.
                                                                   Bolvig. fm.

Georg Axel Jørgensen solgte den 12. januar 19o8, skødet tinglyst 16. januar s. å. til gårdejer Thomas E. Carlsen fra Nr. Tornby ved følgende:


Skøde.

Undertegnede proprietær Georg Axel Jørgensen af Faurholt med hustru Rigmor Jørgensen, fedt Geismar af Faurholt sælger, skøder og endelig overdrager herved fra mig og arvinger til gårdejer Thomas E. Carlsen af Nr. Tornby den mig ifølge adkomst tinglæst 11. april f. å. tilhørende ejendom Faurholt, beliggende i Hørby sogns sydlige del, betegnet og skyldsat således: matr.nr. ect. jfr. Landbrugsministeriets skrivelse af juli 1903, med påstående bygninger, disses mur og nagelfaste genstande, ejendommens besætning og inventar og avls redskaber, alt af hvad navn nævnes kan, avl, afgrøde og gødning, så alt vort indbo derunder køkkenredskaber. alene med undtagelse af de til os og børn fornødne senge og sengeklæder,
Da nu køberen har fyldes gjort mig for den akkorderede købesum 55. 000 kr., skriver femtifem tusinde kroner, hvoraf 10.000 kr. for det medfulgte løsere, derved at han har forpligtet sig til at overtage at forrente og indfri den på ejendommen, med solidarisk ansvar og statutmæssige forpligtelser hvilende gæld til Kreditforeningen
i Viborg 30.000 kr. og l5.000 kr. til Sæby Bank, hvorfor er udstedt og tinglæst skadesløsbrev til kautionisterne Chr. Badskjær, Chr. Waarst og C. Nielsen og 4000 kr. til købmand Chr. Waarst ifølge tinglæst skadesløsbrev, hvilket køberen alt ved sin medunderskrift bekræfter, og derved at han på anden måde har fyldestgjort mig for restkøbesummen 6.000 kr., så skal den solgte ejendom, som køberen straks tager i besiddelse og brug og som fra skødets underskrift står for køberens regning og risiko, såvel som alt det solgte løsere, som køberen ligeledes dag overtager og har risikoen af, herefter tilhøre fornævnte Thomas E. Carlsen som dennes lovlige ejendom med de samme almindelige herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed jeg hidtil har ejet samme, og hjemler jeg ham det solgte på lovlig måde, hvorved bemærkes, at køberen er bekendt med og respektere, at der er tinglæst udskrift af jernbane ect. og at der den 13. juli l9o5 er tinglæst deklaration, hvorefter ejeren af Bunkhule matr. nr .B  m.fl. har ret til at opstemme vandet i en bæk.
Køberen forrenter kreditforeningsgælden fra 11. december f. å. at regne, og gælden til Sæby Bank og købmand Waarst fra dato at regne, og udreder alle fremtidige forfaldende skatter og afgifter.
Omkostningerne ved udstedelsen, stempling og tinglæsning af nærværende skøde bærer sælgeren alene.
Til bekræftelse underskriver såvel køberen som sælgeren og hustru nærværende skøde i vitterlighedsvidners overvær.
Sæby den 12. januar 19o8
                               G. A. Jørgensen. R. Jørgensen.                                Th. E. Carlsen.
Til vitterlihed:
                              L. K. Kristiansen.                 Johs. Johansen.

 

Den unge grossererdatter fra København havde så sandelig måtte erfare, at det at være landmandskone i Vendsyssel ikke havde været nogen dans på roser. De l0.500 kr. hun som enke måtte låne af sin moder enkefru Anna Geismar. f. Bøggild i 19o5, blev efter moderens død slettet og blev nok betragtet som hendes mødrene arv, der således var gået tabt og i foranstående skøde ser vi at alt hendes store medbragte indbo o.l., også gik tabt, idet det medgik i handlen.
Hvad der helt bestemt menes med “og derved at han på anden måde har fyldestgjort mig for restkøbesummen 6.000 kr.”, får man ikke noget klart billede af, men der har formentlig været tale om en anden ejendom der var med i handlen og som Georg Axel Jørgensen skulle overtage til en, om en noget fikseret pris af 6.000 kr.
Denne ejendom har mest sandsynligt ligget uden for Dronninglund Herreds retskreds og jeg har således ikke nogen kendskab dertil, men man kan formode hvordan det er gået, for allerede året efter møder vi familien igen, idet de den 25. marts l9o9 købte den mindre ejendom Holmgård i Øster Vrå Her blev skødet udstedt til Rigmor Jørgensen f. Geismar, som hendes særeje.
I 1911 mageskiftede hun Holmgård med den noget større ejendom Højbjerg i Tårs og herved taber jeg forbindelsen med den ellers så sympatiske familie. Holmgård er nu helt opslugt af Tårs by.
Faurholt var nu, som vi senere skal se, kommet i prangerhænder, men ikke alligevel gik livet nå gården sin vante gang. Fra år 19o8, tror jeg det var, har jeg hørt denne måske lidt udsædvanlig hverdags historie.
Her var gårdens karle en mørk og blæsende saften samlet i et af karlekamrene, de sad på 2 overfor hinanden stående senge og underholdte hverandre med at fortælle spøgelseshistorier.
Spøgelseshistorier var der mange af i datiden og de kunne være temmelig hårrejsende, når den ene vilde forsøge at overgå den anden. Det var en almindelig opfattelse, at det var djævlen der stod bag alle de unaturlige hændelser der efter sigende var foregået både her og der og alle vegne.
Selv om ingen i bogstavelig forstand havde set djævlen, se havde man en vag anelse om, at det var et lådent uhyre med horn, og klove på bagbenene, men fingre på forbene eller armene. Nogle mente at han kun havde et øje og det sad midt i panden, medens andre mente han havde to øjne som de fleste levende individer.
Vort lille selskab var kommet i et lidt over stadig humør. Der var jo ikke noget at være bange for når man var så mange samlet som tilfældet var her. Denne anskuelse deltes dog ikke af gårdens røgter, der fra naturens side ikke havde fået for mange brikker at flytte rundt med. Han var efterhånden blevet så overspændt at hans nerver stod på bristepunktet og da det tilmed dannede sig sådant at han alene havde kammer over i kostalden, bad han så mindelig om ikke han den ene nat måtte sove ho de andre. Hvad der bestemt blev afslået og som senere undskyldning herfor, sagde man, at han var temmelig luset.
Da røgteren meget modstræbende måtte begive sig over til sit kammer i kostalden, fulgte alle karlene med op over møddingsbrædderne, der var den nærmeste overgang imellem de 2 bygninger, med flagermuslygten i hånden. Her blev de stående til røgteren havde fundet hen til kostalden og lukket sig selv ind.
Netop som karlene vente sig for at gå tilbage, hørte de inde fra kostalden det frygteligste skrig, et skrig som kun et menneske i allerstørste nød og pine kunne udstede. Skriget fortsatte med at komme fra længere nede i kostalden og endte nede i foder laden,
Karlene stod som forstenede. De var øjeblikkelig klar over situationens alvor. Røgteren var gået tabt, djævlen havde stået og ventet på ham man kan måske nu, så mange år senere bebrejde dem, at de ikke omgående gik ind og undersøgte sagen, men det gjorde de ikke.         I stedet løb de ind på deres kamre, hvor de stængede dørene med forhånden værende ting, Efter de var kommet i seng måtte de hver for sig slå kors over dynen far de kunne falde i søvn.
Næste morgen gik karlene i samlet flok over i kostalden for at tage tingene i øjesyn og her så de “djævlen” i egen høje person i form af en kvie, der lå på gangen og tyggede drøv. Kvien havde slidt sig løs og lagt sig på gangen, hvor så røgteren var faldet over hende og grebet for sig og derved fået sin uhyggelige ridetur. fuldstændig lammet af skræk, stadig holden fast. Kvien var blevet forskrækket og løb med sin rytter ned igennem kostalden og først i laden fik hun held til at smide ham af sig.
Men røgteren var forsvunden for tid og evig, Han havde i nattens mulm og mørke, kun medtaget hvad han stod og gik i, forlod ikke bare gården, men egnen for stedse

Thomas E. Carlsen solgte gårdens besætning og søgte landbrugsministeriet om tilladelse at udstykke gården, men  inden udstykningstilladelsen kom, solgte han, eller rettere mageskiftede, for der var nogle grunde i Vrå by med i handlen, til particulier Christoffer Westergård og gårdejer Niels Nielsen, begge fra Vrå, ved følgende kontrakt:


Mageskifte kontrakt.
Undertegnede proprietær Ths. Carlsen af Faurholt sælger og mageskifter herved til particulier Christoffer Westergård og gårdejer Niels Nielsen, begge af Vrå, i lige interessentskab, den mig ifølge skøde tinglæst 16. januar 19o8 tilhørende gård ”Faurholt” i Hørby sogn, betegnet og skyldsat således: matr. nr. ect., hvoraf matr.nr. 9a og 9c er en samlet ejendom, med de på ejendommen værende bygninger og disses mur og naglefaste genstande, men uden besætning eller inventar.
Derimod medfølger den fourage som måtte være tilbage efter at Carlsen har solgt sin besætning, som han må fodre deraf, dog ikke udover 3 uger fra  ds. at regne. Ligeledes medfølger gødningen. Den her nævnte ejendom ansættes i handlen til en værdi af 52.ooo kr., skriver femti to tusinde kroner.
Som vederlag herfor sælger og mageskifter undertegnede gårdejer Niels Nielsen herved til proprietær Th. E. Carlsen, følgende mig tilhørende ejendomme i Vrå by og sogn, Børglum herred, nemlig:
matr. nr. lgv hartkorn ½ alb.
— —       lhb     —       1/4 —
frastykkede ved Landbrugsministeriets udstykningsskrivelse af 4. marts 1908 og 23. juni 19o6. hvilke ejendomme i handlen er ansat til en værdi af i kr.5o øre pr. kvadrat alen efter den af landinspektøren foretagne opmåling i marken og ansættes arealet her for stempelpapir og gebyrberegningens skyld foreløbig til 6.000 kvr. alen og værdien altså til 9.000 kr., skriver ni tusinde kroner.

 

Skødet blev tinglæst den 4. november 19o9 og samme dag tinglæstes skøder på en række jord og tørveparceller der var bleven frasolgt og s. d. tinglæstes en deklaration på Faurholt om vejret til og fra de solgte parceller:


DEKLARATION
Vi undertegnede particulier Christoffer Westergård og gårdejer Niels Nielsen af Vrå, der ifølge mageskifteskade af dags dato, er ejere af ejendommen “Faurholt” i den sydlige del af Hørby sogn, matr. nr. 9a, 9c, 9h, 9i, 9k, 9l, 9m, 9n 9p, 9g, 9r, 9s, 9t, 9u, 9v, 9x, 9y, 9z, 9æ, 9ø,  9aa, 9ab, 9ac, 9ad, 9ae, 9d, 9e, lof, og 9on deklarere herved
1. for os og efterfølgende ejere af matr.nr. 9a og 9c:
at nuværende og fremtidige ejere af matr.nr. ect. skal have fri og uhindret vejret ad vejen, der fra Hjørring—Sæby landevej fører til og omkring gårdens bygninger og videre mod øst ad de veje, der ved den nylig skete udstykning er udlagte og affatte på kortet, samt at nuværende og tilkommende ejere af matr. nr. 9ac, 9v, 9x, lof, og Ion tillige skal have fri og uhindret færdsel ad vejen, der fra gårdens bygninger fører mod nord til matr.nr. lof.
2. for os og efterfølgende ejere af matr. nr. lof, 9o, lon:
at nuværende og tilkommende ejere af matr. nr. 9ac, 9u, 9x, 9y, lof og ion tillige skal have fri og uhindret færdsel ad fortsættelse af den sidstnævnte vej over matr. nr. 9of og 9on
alt mod at ovennævnte vejberettigede tåle de udlagte veje for så vidt de til benyttelse af andre fare over eller berøre de vejberettigede parceller,
Den deklaration bedes tinglæst som behæftende dels matr.nr. 9a og 9c, dels matr. nr. lof og ion og frafaldes rets anmærkning.
Sæby  den 13. Oktober l909.                Niels Nielsen.                 S. C. S. Westergård


Købekontrakt.

 
Undertegnede gårdejer Niels Nielsen og particulier Christoffer Westergård sælger herved til gårdejer Christen Badskjær af Bunkhule en parcel af den os ifølge mageskiftekontrakt af 2o. april d. å. tilhørende ejendom matr. nr. 9a af Faurholt i Hørby sogns sydlige del. Parcellen består af den del af ejendommen, der på det nu udfærdigede og her i dag foreliggende udstykningskort er betegnet ved parcellerne nr. 4, 5, 6, 7, 8 og 9.
De nærmere vilkår er:

Købesummen er fastsat til 275 kr., skriver to hundrede syvti fem kroner pr. tønde land, således som arealet fastslås ved landinspektørens opmåling. For det stemplede papirs skyld anslås købesummen til ikke at overstige 275 kr.

matr. nr. 9t (tørveparcel) solgt til Christian Peter Pedersen, Bakken i Hørby for 350 kr. der skulle betales pr. 11. juni termin 1911 og indtil da forrentes med 5 % p.a.


matr. nr. 9s (tørveparcel) solgt til Niels Christian Mortensen, Nørre Skovens hus for 35o kr., der skulle betales pr. 11. juni termin 1911 og indtil da forrentes med 5 % p.a.

 
Matr. nr. 9i og 9ae blev solgt til bygmester Jens Peter Anton Hansen af Hørby til oprettelse af ejendommen Lille Faurholt, for 4oo kr. pr. tønde land og da der var godt 8 td. land, blev prisen 3.332 kr.57 øre, hvoraf de 2,007 kr.57 øre skulle betales pr. 11. juni 1912 og resten pr. 11. juni 1914 og samtidig købte Jens Peter Anton Hansen tørveparcellen matr. nr. 9q for 275 kr., der skulle betales kontant pr. 11. juni 1910.

 
matr. nr. lof, 1on, 9v, 9x blev solgt til Alfred Pedersen for 535o kr. Køberen skulle optage størst muligt kreditforeningslån, hvoraf nettoprovenuet skulle afdrages på købesummen og resten af købesummen henstå i 5 år til 5 % rente p.a.
Alfred Pedersen solgte straks parcellen matr. nr. l0n, der ligger nord for banen, til Marius Sørensen af Volstrup for 2oo kr.

 
matr. nr. 9h blev solgt til Jens Peter Haagensen af Faurholt hus for l.500 kr., der skulle betales pr. 11. juni 1914 og indtil da forrentes med 5 % p.a.

 
matr. nr. 9r (tørveparcel) blev solgt til Lars Larsen, Øster Bolle i Karup for 35o kr., der skulle betales med 25 kr. hver juni—december termin og restkøbesummen skulle betales pr. 11. december termin 1914 og indtil da forrentes med 5 % p.a.

 

matr. nr. 9ab (tørveparcel) på tønde land, blev solgt til Magnus Madsen af Hørby Asyl for 500 kr., heraf l00 kr. kontant, resten skulle betales med 100 kr. pr år.

 
matr.nr.9aa (tørveparcel) på tønde land, blev solgt til gårdejer Peter Jensen, Gaden og Jens Christensen. Risgaardhus for 5oo kr., der skulle betales i december termin s. å.

 
matr. nr. 9ø (tørveparcel) blev solgt til Anders Peter Poulsen af Gaden for 5oo kr., der skulle betales 11. december termin s. å.

 
matr. nr. 9æ (tørveparcel) på ½- tønde land, blev solgt til Jørgen Christiansen Risager, Svangensholt for 500 kr., der skulle betales pr 11. juni termin 1911 og indtil da forrentes med 5 % p.a.


matr. nr. 9z (tørveparcel) på 2 skæpper land, beliggende vest for den af Niels Fladholt købte parcel, der blev solgt til Lars Peter Larsen af Risgård mark for 25o kr., der skulle betales pr. 11. december termin s. å.

 
matr. nr. 9y (tørveparcel) blev solgt til gårdejer Niels Jensen, Øster Fladholt i Karup for 4oo kr., der skulle betales pr. december termin s. å.

 
matr. nr. 9u (tørveparcel) blev solgt til gårdejer Søren Christensen, Øster Sveje for 35o kr., der skulle betales pr. 11. juni termin 1911 og indtil de forrentes med 5 % p.a.


Efter at havde solgt de forannævnte parceller, solgte Niels Nielsen og Christoffer Westergård, Faurholt, der de var på ca. 110 tønder land, til forhenværende forpagter af Volstrup Præstegård, Christen Jørgensen, ved følgende sålydende købekontrakt:


Købekontrakt.


Undertegnede gårdejer Niels Nielsen og particulier Christoffer Westergård, begge af Vrå, sælger herved til forhenværende præstegårdsforpagter Christen Jørgensen af Volstrup, hovedparcellen af den os ifølge mageskiftekontrakt af 2o. april d.å. tilhørende ejendom ”Faurholt” i Hørby sogns sydlige del, nemlig: parcel nr.1 af matr. nr. 9a, parcel nr.1 og 2 af matr. nr. 9c og hele matr. nr. 9d og 9e, alt efter det optagne udstykningskort.
I handlen medfølger de på ejendommen stående bygninger, med mur— og nagelfaste genstande, ejendommens besætning, med undtagelse af to heste efter køberens udvisende — alt udvendig inventar, redskaber og maskiner — med undtagelse af en selvbinder, der ombyt tes med et meje apparat til en slåmaskine — mejeri og bryggersredskaber, det i spisestuen henstående indbo, med undtagelse af buffeten, stueuret og skilderierne, fremdeles det i gangen henstående skab og 1 gammelt chatol i kontoret, og endelig køkkenredskaberne for såvidt de er sælgerne tilhørende. Fremdeles medfølger ejendommens avl, afgrøde og gødning.
Købesummen er fastsat til 5o.ooo kr., skriver femti tusinde kroner, hvoraf 8.000 kr. for det medfulgte løsøre. Af købesummen er 6.000 kr. berigtiget, 8.000 kr. betales kontant ved denne kontrakts underskrift.

                                                                                                               Skøde.


Da køberen nu har fyldestgjort os for den akkorderede købesum i overensstemmelse med kontrakten, så skøder og endelig overdrager vi ham herved den solgte ejendom, som nu efter landbrugsministeriets udstykningsskrivelse af 14. august d. å. er betegnet og skyld sat
tilligemed det i kontrakten nævnte tilbehør, hvilken ejendom således fra nu af skal tilhøre Christen Jørgensen med de samme almindelige herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed vi hidtil have ejet samme og hjemle vi ham ejendommen på lovlig måde i henhold til kontrakten.
Til bekræftelse med vore underskrifter i vitterlighedsvidners overvær, idet bemærkes, at køberen respekterer deklaration af dags dato, hvorved er pålagt vejservitut til fordel for forskellige parcelkøbere af Faurholt, hvilken deklaration samtidig hermed tinglæses.
p.t. Sæby den 13. okt. 1909
                                            Niels Nielsen.     S. C. S. Westergård.   Chr. Jørgensen.
Til vitterlighed:
                                         Niels Madsen.                         C. Nielsen

 
Christen Jørgensen solgte den 17. juni 1911 til Jens Peter Jensen Højbjerre), hidtil Lundergård i Torslev sogn, der først fik skødet tinglyst den 3. februar 1914, samtidig med han transporterede købet til Thomas Kristian Rasmussens
 

Jens Peter Jensen Højbjerre havde drevet Lundergård i 7 år, men blev under første verdenskrig en kendt ejendomsspekulant. Ejendommene var vel nok begyndt at stige lidt, men først efter det fatale skud der dræbte ærkehertug Franz Joseph i Sarajevo det 28. juni 1914, også skulle blive startskuddet til første verdenskrig, kom der rigtig gang i ejendomspriserne.

Dokumenterne om handlen med Faurholt og senere transport af samme, lyder således:


Købekontrakt.
Undertegnede proprietær Christen Jørgensen af Faurholt sælger herved til Jens Peter Jensen
hidtil af “Lundergård” i Torslev sogn, den mig ifølge skøde tinglæst 4. november l909 tilhørende ejendom “Faurholt” kaldet, beliggende i den sydlige del af Hørby sogn, betegnet og skyldsat således: matr. nr. ect. med påstående bygninger og disses mur og nagelfaste genstande, derunder komfurer, kakkelovne og indmurede kedler, besætning, avl, afgrøde og gødning.
De nærmere vilkår er:
1.
Købesummen er fastsat til 50.000 kr. skriver femti tusinde kroner, hvoraf 22.000 kr. for medfulgt løsere, og berigtiges således:
s. Køberen overtager, at forrente fra 1. maj d. å. at regne og at indfri den på ejendommen med solidarisk ansvar og statutmæssige forpligtelser hvilende gæld til Kreditforeningen i Viborg stor 30.000 kr. således at terminsydelsen pr.11. juni d.å. deles med 1. maj som skæringsdag. Det amortiserede og reservefondsandelen kommer køberen til gode
b. Fremdeles overtager køberen, at forrente fra 1. maj d.å. at regne og at indfri, således som han med vedkommende derom kan komme overens, den på ejendommen i 2. prioritet hvilende gæld til Niels Nielsen. 6.000 kr.
c. Kontant i dag er betalt .4.000 kr.
hvorfor sælgerens underskrift på nærværende kontrakt tillige tjener som kvittering
d. I 11. juni termin d.å. betaler køberen kontant og skadeløst, men uden renter 8.000 kr.
e. Senest i 11. december termin d.å. betales kontant og skadesløst restkøbesummen 2.000 kr
med renter 4½ % p.s. fra 11. juni d. å.
I alt 50.000 kr.
2.
Overtagelsen sker den 21. d. m. fra hvilken dato køberen oppebærer ejendommen indtægter, men i øvrigt står det solgte allerede fra dagsdato.

På den mig ifølge kontraktens post I ltr. d tilkommende kapital er i dag afbetalt 4.000 kr skriver fire tusinde kroner.
 Sæby den 17. juni 1911
 
Skøde.


Da køberen Jens Peter Jensen nu fuldt ud har betalt den akkorderede købesum og i øvrigt opfyldt kontrakten, samt da han ved hoslagte transport har overdraget retten til at erholde skøde til Thomas Kristian Rasmussen forså vidt angår matr. nr. 9a, 9c, 9d, 9e, og 9ad så skøder og endelig overdrager jeg herved til fornævnte Thomas Kristian Rasmussen af Odden i Karup den nævnte ejendom i Hørby sogns sydlige del betegnet og skyldsat således: matr. nr. ect. med påstående bygninger, mur og naglefaste genstande, besætning og inventar, avl, afgrøde og gødning, hvilken ejendom således fra nu af skal tilhøre køberen som hans lovlige ejendom med de samme almindelige herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed jeg hidtil har ejet samme, og hjemler jeg ham ejendommen nå lovlig måde i henhold til kontrakten.
Til bekræftelse med min underskrift i vitterlighedsvidners overvær, idet endnu bemærkes, at nærværende skøde i medfør af stempellovens 155 bliver at efterstemple således:
1. klasses takst af værdien af den faste ejendom, der på tro og love ansættes til en værdi på overdragelsesdagen af 28.000 kr.
Vedhæftet sålydende:
Transport.


Ved købekontrakt af 18. maj 1911, udfærdiget på stemplet papir til takst 19o kr.3o øre, har undertegnede Jens Pater Jensen af proprietær Christen Jørgensen købt ejendommen “Faurholt matr. nr. 9a, 9c, 9d, 9e og 9ad af Hørby sogn sydlige del, med bygninger, mur og nagelfaste genstande, besætning og inventar. avl, afgrøde og gødning. alt for en købesum af 50.000 kr.
 

Den ret jeg således har erhvervet til at erholde skøde transporterer og endelig overdrager jeg herved for så vidt angår matr. nr. 9a 9c 9d og 9e(derimod ikke matr.nr.9ad) til
Thomas Kristian Rasmussen i Odden i Karup på følgende nærmere vilkår:

Den fornævnte ejendom, der er betegnet og skyldsat således matr. nr. ect. med påstående bygninger, mur og naglefaste genstande, besætning og inventar, avl, afgrøde og gødning, 2 folkesenge, mejeri inventar, bord og bænke i folkestuen. Ligeledes medfølger andel i andelsmejeriet “Risgård”, hvorimod sælgeren forbeholder sig overskud til dato. Køberen oppebærer mælkepengene fra i morgen og fremtidig.
2.
Købesummen er fastsat til 59.ooo kr., skriver femti ni tusinde kroner, der afgøres således:
a. Køberen overtager at forrente fra dato at regne og at indfri den på ejendommen med solidarisk ansvar og statutmæssige forpligtelser hvilende gæld til Kreditforeningen i Viborg 30.000 kr.
b. Ligeledes overtager køberen at forrente og indfri fra dato at regne gæld til Niels Nielsen, eller ifølge utinglyst transport nu til sagfører Nielsen til rente  4 % 6.ooo kr.
c. kontant har køberen i dag betalt 15.ooo kr.
d. endelig har han samtidig hermed meddelt panteobligation for restkøbesummen 8.ooo kr.
I alt 59.000 kr.

3.
Udenfor den i post 2 nævnte købesum overtager køberen at indfri og fra dato at forrente købesum for en gødningsspreder 405 kr. og restkøbesum for en selvbinder 525 kr. i alt 93o kr.
4.
Overtagelsen sker i morgen, men ejendommen med tilbehør står allerede fra nu af for køberens regning og risiko, i ildebrandstilfælde mod regres til assurancesummerne.
5.
Køberen udreder skatter og afgifter af ejendommen fra 1. april d. å, at regne, medens sælgeren betaler alt tidligere forfaldent.
6.
Sælgeren garanterer at den solgte ejendom udgør et areal af 106 1/4 tønde land. (incl, veje).
7.
Omkostningerne ved nærværende transportkøbekontrakt og ved skødet deles således, at køberen bærer halvdelen og sælgeren halvdelen.

Jeg Thomas Kristian Rasmussen tiltræder som køber nærværende transport
 
Sæby 3. februar 1914
                                     Jens Peter Jensen.                                      Thomas Kristian Rasmussen. Til vitterlighed:
                                P. Nielsen.       N. Lund
Panteobligation.
Underskreven proprietær Thomas Kristian Rasmussen af Faurholt i Hørby sogn erkender herved, at jeg ved køb af neden pantsatte ejendom er bleven skyldig til proprietær N. Me1lergård af ”Vrejlev Kloster” den sum 8.000 kr. skriver otte tusinde kroner, som jeg herved forpligter mig og arvinger, disse in solidum, til. at udbetale min nævnte kreditor i den 11. juni eller 11. december termin, hvortil kapitalen med - års varsel fra en af siderne opsiges til udbetaling, dog at den fra kreditors side står uopsigelig i 5 år fra 11. juni termin 1914 at regne, således at den tidligst kan opsigas til udbetaling 1 11. juni termin 1919, dette dog forudsat, at pantet ikke skifter ejer, og at obligationens bestemmelser ikke i øvrigt misligholdes, så længe kapitalen eller nogen del deraf henstår, forrenter jeg gælden med 5 % pro anno, hvilken rente erlægges i hver 11. juni eller 11. december termin for det forløbne halvår, første gang i 11. juni termin d. å. for tidsrummet fra dato at regne. Enhver betaling, være sig af hovedstol, o. s. v. pantsætter jeg herved med oprykkende prioritet ect.
Under pantsætningen er indbefattet uden hensyn til, hvor jeg eller vi måtte bo eller opholde os.
Til bekræftelse med min underskrift i vitterlighedsvidners overvær.
 Sæby den 3. februar 1914.                       Thomas Kristian Rasmussen
Til vitterlighed:
                           P. Nielsen.           C. Nielsen

 

Underskrevne Frits Pedersen af Odden i Karup indestår herved som selvskyldnerkautionist for skadesløs betaling af den i foranstående obligation ommeldte kapital med renter og omkostninger er indfriet, selv om der måtte blive givet henstand med kapital eller renter.
p.t. Sæby den 3. februar 1914.

                                                  Frits Pedersen
Til vitterlighed:
                          P. Nielsen.             C. Nielsen

 
Underskreven proprietær Jens P. Jensen Højbjerre af Eget indestår ligeledes som selvskyldnerkautionist for skadesløs betaling af kapitalen med renter og omkostninger og gælder Også min kautionsforpligtelse ubetinget til obligationen er indfriet, selv om der måtte blive givet henstand med kapital eller renter,
p.t. Frederikshavn den 3. februar 1914 Jens P. Jensen Højbjerre
Til vitterlighed:
                          Emil Poulsen.         C. Nielsen

Den nye ejer Thomas Kristian Rasmussen var født den 14. juli 1888 i Lille Gundestrup i Hørby sogn, søn af Niels Chr. Rasmussen og dennes hustru Nicoline Marie Jørgensdatter. Han var kommet til penge i en ung alder, for hans moder døde da han var 8 år gammel og ved skiftet efter hende fik hver af børnene(5 af første ægteskab og 2 af andet) hver 53 kr.35 øre.
Thomas Kristian Rasmussen blev gift med Kristine Frederikke Pedersen, der var født den 25. Juli 1891 i Odden i Karup, datter af Frits Pedersen og dennes hustru Karen Marie. Ved overtagelsen var der en besætning på 4 heste, 17 køer, 7 ungkreaturer og 4 svin.
Thomas Kristian Rasmussen købte den 24. april, skødet tinglyst 2. maj 1918, den lille ejendom der blev kaldt Vejhuset, men solgte straks noget af jorden fra igen, ved følgende:

 

Skøde.

 

Underskrevne husejer og murer Carl Frederik Christensen af Hørby sælger og endelig overdraget herved fra mig og arvinger til gårdejer Thomas Chr. Rasmussen, Faurholt den mig tilhørende ifølge skøder tinglæst 14. december 1911 og 5. marts 1914, ejendom i Hørby sogn, betegnet og skyldsat således matr. nr.12c sydlige del. Under overdragelsen er indbefattet de på ejendommen værende bygninger og disses mur og nagelfaste genstande, herunder kakkelovne, komfuret og indmurede kedler, besætning, af fjerkræ 10 hans, inventar, avls redskaber og maskiner, samt avl, afgrøde og gødning.
Sælgeren forbeholder sig foruden sit indbo, resten af fjerkræet, kartoflerne, en gris, samt andel og overskud i mejeri og slagteri og endelig murerværktøj m.v. af enhver art.
Købesummen er aftalt til 15.000 kr. skriver femten tusinde kroner
— der er berigtiget dels derved, at køberen overtager til forrentning fra den 11. december termin f. å. at regne og indfrielse den i ejendommen ifølge 3 obligationer indestående med solidarisk ansvar og statutmæssige forpligtelser hæftende gæld til Husmandskreditforeningen, i alt.                                                                            4.200 kr.
hvoraf det afbetalte og reservefondsandelen kommer køberen til gode
dels ved kontant betaling af restkøbesummen l0.800 kr.
                                                                     I alt: 15.ooo kr.

Køberen tiltræder og overtager straks den solgte ejendom der fra nu af henligger for hans regning og risiko i enhver henseende, hvor han også i ildebrandstilfælde oppebærer assurancesummerne til statutmæssig anvendelse. Sælgeren har dog ret til at blive boende på ejendommen til 1. maj d. å.
Skatter og afgifter udreder køberen fra og med i april d.å. at regne.
Omkostningerne ved nærværende skøde bæres af parterne hver med halvdelen
Den solgte ejendom med tilbehør skal således fra nu af tilhøre køberen som hans rette og lovlige ejendom med de samme herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den hidtil har tilhørt mig og hjemler jeg ham det solgte på lovlig måde, idet bemærkes, at køberen er bekendt med og respekterer, at det ikke fremgår af pantebogen, om deklaration om vands opstemning vedrørende matr. nr. 9ad, og at der under 3. maj 1892 er tinglæst deklaration om vedligeholdelse af en overkørsel m.m. Ejendommens skyldværdi er 6.500 kr.
af hensyn til bestemmelserne i midlertidig lov nr. 172 af 2o. marts d. å. bemærkes det, at der med ejendommen er overdraget køberen: 2 islandske heste, 3 køer, 2 kalve, 1 gris, ca. 2o tønder roer, ca. 4ooo pund halm, ca. 2ooo pund hø og ca. 4 tønder såsæd.


Til bekræftelse med vore underskrifter.
p.t. Sæby den 24. april 1918
                                            Karl Frederik Christensen.                  Thomas Kristian Rasmussen
Til vitterlighed:
                             Asta Nielsen.            J. A. Bo


Anførte besætning og de angivne beholdninger af avlen er tilstede og ejendommen og skønnes at være tilstrækkelig til dennes normale drift attesteres herved.
Hørby sogneråd den 27. april 1918
                                                                 Chr. Jensen Fmd.

Skøde.

 
Underskreven gårdejer Thomas Chr. Rasmussen af Faurholt sælger, skøder og endelig overdrager fra mig og arvinger til husejer Jens Peter Anton Hansen, Faurholt
der mig ifølge skøde, der senest samtidig hermed tinglæses, tilhørende ubebyggede parcel matr. nr. 9ad Hørby sogns sydlige del, skyldsat for hartkorn 1 alb.
I handlen medfølger staldgødning til 2 agre.
Købesummen er aftalt til 5.000kr. skriver fem tusinde kroner, der er betalt kontant, og den solgte parcel, som køberen straks overtager og hvoraf han fra og med 1. april d. å. svarer skatter og afgifter, skal herefter tilhøre ham som hans rette og lovlige ejendom med de samme herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den hidtil har tilhørt mig, og hjemler jeg ham det solgte på lovlig måde, idet bemærkes, at køberen respekterer, at det ikke fremgår af pantebogen, om en deklaration om vands opstemning vedrører parcellen.
Omkostningerne ved nærværende skøde bæres af parterne hver med halvdelen.
På tro og love opgiver vi værdien lig købesummen 5ooo kr.
Til bekræftelse med vore underskrifter.
p.t. Sæby den 24. april 1918
Som sælger.:                                                                         Som køber:
                      Thomas Christian Rasmussen.                                Jens P. A. Hansen
Til vitterlighed:
                           Asta Nielsen.                    J. A. Bo

 
Thomas Chr. Rasmussen byggede ny lade og hestestald i 1931 og samtidig blev kostalden ombygget. i 1934 blev der bygget nyt stuehus, der i forbindelse med den parklignende have giver gården et herskabeligt præg.
Thomas Christian Rasmussen solgte i 1961 til Niels Velling fra Randers, fra hvem gården ved fogedudlægsskøde den 16. maj 1965 kom til Tage Andersen.

 

1955.

Kristian Rasmussen er født i Hørby, Gundestrup 4. jul. 1888. Forældre Nielsine Marie og Niels Rasmussen, Gundestrup. Kristian Rasmussen er gift med Kirstine f. Pedersen i Karup. Forældre Karen Marie og Frits Pedersen  " Odden " Karup. I ægteskabet er der 4 børn. Karen, Kai, Poul, Kirsten. Kristian Rasmussen overtog ejendommen i 1914, efter Peter Højbjerg, areal på 110 tdl. hvoraf 17 tdl. er eng og tørvegrave. Normal besætning er 32 køer, 33 ungkreaturer, 5 heste, 200 høns, 10 søer og der leveres ca, 100 svin årligt. Der findes traktor og maskiner. Lade og hestestald er opført 1931, Stuehuset 1934, kostalden er ombygget 1935. Ejendomsskyld 99.500,-.

1945.

Thomas Chr. Rasmussen, gift med Kristine Rasmussen. Gaarden navn er " Faurholt " og overtaget af Rasmussen i 1914, med et areal paa 105 tdl, mod nu 110 tdl. Besætning ved overtagelsen, 4 heste, 17 køer, 7 ungkreaturer, 4 svin, den er nu 11 heste, 35 køer, 35 ungkreaturer, 70 svin, 4 faar. Bygningerne er opført 1908, 1931, og 1934. Ejendomsskyld 57.000,-. Rasmussen er uddannet ved landbruget. Har været medlem af sogneraadet.

 

Folketælling 1. februar 1930          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Thomas Chr. Rasmussen 1888 g Hørby husfader gårdejer
Kristine Rasmussen 1891 g Karup husmoder
Karen Rasmussen 1915 u Hørby datter
Kaj Rasmussen 1917 u Hørby søn
Poul Rasmussen 1924 u Hørby søn
Kristian Pedersen 1907 u Volstrup tjenestekarl forkarl
Holger Jensen 1913 u Torslev tjenestekarl
Johanne Jensen 1910 u Torslev tjenestepige
Astrid Sørensen 1912 u Volstrup tjenestepige
Folketælling 1. februar 1921          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Thomas Chr. Rasmussen 1888 g Hørby husfader gårdejer
Kristine Rasmussen 1891 g Karup husmoder
Karen Rasmussen 1915 u Hørby datter
Kaj Rasmussen 1917 u Hørby søn
Martin Dalsmark 1891 u Gærum tjenestekarl
Kristian Sørensen 1900 u Volstrup tjenestekarl
Marie Nielsen 1900 u Lendum tjenestepige
Kristine Sørensen 1905 u Volstrup tjenestepige
Folketælling 1. februar 1911          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Kristen Jørgensen 1865 u Volstrup husfader gårdejer
Kristiane Risgaard 1887 u Hørby husbestyrerinde
Line Hansen 1881 u Jerslev tjenestepige
Karl Kristensen 1892 u Hørby tjenestekarl
Jørgen Kristensen 1895 u Hørby tjenestekarl
Karl Christensen 1886 g Jerslev fodermester
Ane Jacobsen 1885 g Hørby husmoder
Dagmar Odine Christensen 1909 u Hørby datter
Folketælling 1. februar 1901          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Frederik Anders K. Sørensen Weiss     110855 g Rårup Vejle Husfader proprietær
Rigmor Geismar 110775 G Randers husmoder
Kristian Andreas Weiss 240399 u Hørby søn
Martha Nielsen 170777 u Tversted tjenestepige
Olivia Marie Olesen 51181 u Volstrup tjenestepige
Hans Chr. Nielsen 11181 u Volstrup tjenestekarl
Hans Kristian Køster 30882 u Volstrup tjenestekarl
Julius Frederik Larsen 180280 u Torslev tjenestekarl
Jens Marinus Andersen 20486 u Voer tjenestekarl
Lavrits Corts Thomsen 30387 u Volstrup tjenestekarl
Kristian Carl Thomsen 60889 u Volstrup tjenestekarl
Jens Chr. Larsen 101034 g Hellum husfader indsidder
Johanne Marie Pedersdatter 81135 g Hørby husmoder
Niels Chr. Christensen 41298 u Volstrup plejebarn
Anton Christensen 50799 u Volstrup plejebarn
Edvard Phillip V. Geismar 41137 enkem Nyborg pensionær
Folketælling 1. februar 1890          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Jens Morten Frederik Lange 38 g Hørby husfader gårdejer
Ida Lange 40 g Hunstrup husmoder
Emilie Henriette Lange 11 u Hørby datter
Peter Ferdinand Lange 10 u Hørby søn
Ole Christian Lange 9 u Hørby søn
Julius Andreas Blom Lange 8 u Hørby søn
Erik harding Lange 1 u Hørby søn
Doris Margrethe Lange 70 E Magleby aftægtskone
Kristian Marinus Kristensen 18 u Hørby tjenestekarl
Johannes Dohn 15 u Sæby tjenestekarl
Anders Pedersen 36 u Randers tjenestekarl
Ingeborg Nielsen 18 u Skæve tjenestepige
Ane Marie Nielsen 70 u Gjøl tjenestepige
Olga Lovise Mørck 20 u Sct. Olai lærerinde
Folketælling 1. februar 1880          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Jens Morten Frederik Lange 28 g Hørby husfader gårdejer
Ida Lange 30 g Hunstrup husmoder
Emilie Henriette Lange 1 u Hørby datter
Peter Ferdinand Lange u1 u Hørby søn
Doris Margrethe Lange 60 E Magleby bedstemoder
Inger Cathrine Christensen 22 u Torslev mejerske
Søren Chr. Olesen 27 u Hørby tjenestekarl
Jens Chr. Christensen 18 u Volstrup tjenestekarl
Jens Peter Nielsen 64 u Raabjerg tjenestekarl
Søren Chr. Madsen 15 u Sæby tjenestekarl
Else Marie Andersen 24 u Hørby tjenestepige
Ane Petrine Jørgensen 30 u Lendum tjenestepige
Ane Marie Nielsen 59 u Gjøl tjenestepige
Folketælling 1. februar 1870          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Ole Chr. Lange 49 g Bredstrup husfader gårdejer
Doris Margrethe Marie lange 50 g Magleby husmoder
Jens Morten Frederik Lange 18 u Hørby søn
Jensine Kristine Jensen 54 u Jelstrup tjenestepige husjomfru
Jensine Elise Larsen 17 u Torslev tjenestepige
Christian Carl Sørensen 24 u Hørby tjenestekarl
Jens Chr. Christensen 22 u Torslev tjenestekarl
Johan Henrik Graf 40 g Slesvig husfader mejeriforpagter
Margrethe Henriette Jønk 34 g Slesvig husmoder mejerske
Rudolf Rigardt Graf 11 u Vejle søn
Georg Johan Graf 8 u Sct. Olai søn
Vilhelm Chr. Graf 6 u Torslev søn
Gutta Marie Kathrine Graf 4 u Hørby datter
Carl Chr. Graf 1 u Hørby søn
Dorthe Marie Jønk 11 u Ugilt plejedatter
Anne Margrethe Florideng 18 u Hjørring tjenestepige husjomfru
Maren Nielsen 21 u Volstrup tjenestepige
Folketælling 1. februar 1850          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Peter Larsen Maaen 33 g Hals husfader gårdejer
Petrine Thomsdatter 25 g Hørby husmoder
Carl Laurits Petersen 3 u Hørby søn
Thomas Chr. Petersen 1 u Hørby søn
Anders Nielsen 30 u Torslev tjenestekarl
Maren Kristine Christensdr. 22 u Skæve tjenestepige
Kirsten Marie Jensdatter 60 enke Volstrup aftægtskone konens moder
Folketælling 1. februar 1845          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Peter Larsen Maaen 28 g Hals husfader gårdejer
Stine Thomsdatter 28 g Hørby husmoder d. 220646
Christian Sørensen 30 u Volstrup tjenestekarl
Else Marie Sørensen 19 u Hørby tjenestepige
Kirstine Marie jensdatter 56 enke Hørby aftægtskone konens moder
Folketælling 1. februar 1840          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Thomas Jensen 60 g Hørby husfader gårdmand
Kirsten Marie jensdatter 50 g Hørby husmoder
Stine Thomsdatter 23 u Hørby datter
Christiane Thomsdatter 20 u Hørby datter
Petrine Thomsdatter 14 u Hørby datter
Peder Jensen 26 u ? tjenestekarl
Niels Chr. Nielsen 18 u - tjenestekarl
Folketælling 1. februar 1834          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Thomas Jensen 54 g Hørby husfader selvejergårdmand
Kirsten Marie Jensdatter 44 g Hørby husmoder
Anne Thomsdatter 21 u Hørby datter
Stine Thomsdatter 17 u Hørby datter
Christiane Thomsdatter 14 u Hørby datter
Petrine Tjomsdatter 9 u Hørby datter
Søren Thomsen 23 u ? tjenestekarl
Christen Jensen 16 u - tjenestekarl
Folketælling 1. februar 1801          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Jens Christensen 54 g ? husfader gårdbeboer
Anne Nielsdatter 52 g - husmoder
Christen Jensen 23 u - søn
Jens Jensen 14 u - søn
Inger Johanne Jensdatter 7 u - datter
Folketælling 1. juli 1787          
Navn alder/født G/U Fødested Fam.Stilling Bemærkninger
Thomas Jensen 45 g3 ? husfader gårdbeboer
Maren Christensdatter 18 g1 - husmoder
Jens Thomsen 6 u - søn 2.ægteskab
Karen Thomsdatter 10 u - datter 2.ægteskab
Lars Nielsen 25 u - tjenestekarl
Søren Larsen 15 u - tjenestekarl
Thomas Andersen 13 u - hyrdedreng
Maren Larsdatter 25 u - tjenestepige
Karen Larsdatter 19 u - tjenestepige
jens hansen 66 g - husfolk almisselem
Ane Pedersdatter 63 g - husfolk almisselem
Lars Kuhr 60 g - almisselem
Ane Pedersdatter 52 g - almisselem
Ane Bisp 80 u - almisselem bor i en jordhytte og
Anders Hansen 79 g - almisselem er alle almisselemmer
Maren Nielsdatter 80 g - almisselem og tiggere