Farvel til Hjørring - Hørby banen.
Den 15. marts 1953 kørte det sidste tog på privatbanen Hjørring - Hørby, og dermed er et kapitel i nordjyllands trafikhistorie afsluttet. Hørby banen er den anden af de 4 privatbaner, der i 1939 sammensluttedes i et selskab. Hjørring privatbaner, og som nedlægges, den første var som bekendt Vodskov - Østervrå banen, der nedlagdes den 15. marts 1950.Hjørring – Hørby banen, kunne den 8. november 1953 kunne have fejret sit 40 års jubilæum, men denne begivenhed skulle banen altså ikke komme til til at opleve.
Historie.
Anlæget af de 4 privatbaner, der oprindeligt dannede
Hjørring Privatbaner, kom først i gang på et ret sent tidspunkt, tanken om
anlæget ag Hørby banen opstod først i 1905, ved et møde i Tårs, og planen fik ret
hurtigt tilslutning blandt beboerne på egnen, hvor der afholdtes møder i Tårs og
Østervrå. Der var eninghed om, at den nye bane skulle anlægges over disse 2
punkter, hvorimod der var delte meninger om, hvorvidt banens endestation skulle
være Hørby eller Dybvad, men dette spørgsmål var dog ikke hindrende for
udarbejdelsen af projekt med overslag for begge de nævnte linieføringer,
hvorefter banen med Hørby som endestati
on ville koste ca. kr. 1.225.000- ,
medens udgifterne ved at føre banen til Dybvad ville koste kr. 1.295.00,-
Forhandlingerne på rigsdagen resulterede i, at der i jernbaneloven af 27/5 1908 optoges anlæget af en jernbane fra Hjørring over Tårs og Østervrå til Hørby stationsby på Ålborg - Sæby - frederikshavn banen. Statens tilskud fastsattes til 50%, medens resten af kapitalen tegnedes af kommuner og private.
Derefter kunne anlæggelsen af banen påbegyndes, og arbejdet overdroges til firmaet Petri og Haugsted. Banen anlagdes som en let normalsporet bane med en overbygning bestående af 22,45 kg skinner. Anlæget medførte betydelige jordarbejder, idet banen føres gennem et ret kuperet terræn. Banens stationer opførtes efter tegninger af arkitekt Sylvius Knuzen, der blev stærkt rost for disses hensigtsmæssige indretning, og banen stod færdig til ibrugtagning hen på efteråret 1913.Ved banens åbning før offentlig drift fandt der ingen egentlig indvielse sted, men banen gennemkørtes dog dagen før af et inspektions tog, der medførte forskellige af de ved banens anlæg medvirkende honoratiores, hvoraf kan nævnes kommissarius Linneman og amtmand Nørgård. Turen forløb dog ikke uden festligheder, idet toget overalt hvor det kom frem modtoges af befolkningen, bl.a. i Tårs, hvor pastor Kjærgård trådte frem og holdt en lille tale, hvori han tolkede befolkningen glæde over den nye bane. Heller ikke i Østervrå gik begivenheden upåagtet hen, idet her serveredes champagne ligesom der var store festligheder ved endestationen i Hørby.
Vodskov – Østervrå banen
Med åbningen af Hørby banen var de øst for Hjørring liggende kommuner rent trafikalt set godt afhjulpne, hvilke imidlertid ikke kunne sige om de syd for banen liggende kommuner. Dette resulterede i anlæget af Vodskov - Østervrå banen der efter nogen forsinkelse kunne åbnes for driften i 1924. Derved blev Østervrå station et jernbaneknudepunkt, en betegnelse som byen nu altså mister, og Hørby banens betydning blev forøget en del, idet der jo nu foruden banens egne gods og persontransporter også blev en del transittrafik.
Dette kom til udtryk i etableringen af særtog fra Hjørring til de landskendte Hjallerup markeder, hvis betydning for Vodskov banen var ganske overordentlig stor. Banens linjeføring var dog ikke hensigtsmæssig, hvilket medførte en ret stor sårbarhed overfor automobilkonkurrencen, og banens betydning forminskedes efterhånden i en sådan grad, at det ved de meget omfattende og langvarige forhandlinger, i efteråret 1949, førte til at Vodskov – Østervrå banen indstillede driften fra den 15. marts 1950.
Hjørring – Hørby lokomotivet klar til afgang fra Hørby remisen.
Sporene fjernes på Hørby station 1969
Nedlæggelsen af Vodskov – Østervrå banen kunne ikke undgå at få indflydelse på Hørby banen, og det stod ret hurtigt klart, at også denne bane snart ville falde for nedskæringer. Trafikken på banen faldt efterhånden stærkt, både gods og personbefordringen, det kan nævnes, at samtlige forsendelser til de langs banen liggende brugsforeninger efter nedlæggelsen af Vodskov banen overgik til befordring med vognmand, tidligere havde begge baner disse transporter.
På en ekstraordinær generalforsamling 5. januar 1953, vedtoges det at indstille trafikken fra 15. marts 1953, dog således at banen får tid til at afvikle godstransporter indtil 1. april. Man skulle efter de senere års udvikling vente, at dette ikke ville møde indsigelse fra befolkningen, men dette er ikke blevet tilfældet, idet der fra stationsbyerne har været rejst en aktion for at bevarer banen, men bare ikke benytte den, det der falder befolkningen for brystet er, at byerne nu mister betegnelsen "Stationsbyer". Nedlæggelsen af Hørby banen betyder imidlertid også, at den pragtfulde rejse over den jyske ås nu ikke kan lade sig gøre mere, det må beklages, men at skæbnen har været banen ugunstig, og en ny tid for befolkningen på denne egn må nu begynde.
Den 15. marts kørte det sidste persontog fra Hjørring ved 23-tiden. Togets to vogne var sprængfyldte med ca. 70 rejsende, der fulgte men ikke bar. Dem der var indstillede på, at der ville ske et eller andet fra baneledelsens side blev skuffede. Man var åbenbart indstillet på at lade banen afgå ved stille og rolig død uden tilkendegivelser.
Foto med Snedkergården, oversigt over banearealet