Risgaardhuse.dk

 

Dette er en privat hjemmeside - sidens indehaver, forfatter, fotograf, redaktør, m.m. er: Tage Bøgh Jensen                © Tage Bøgh

Risgaard Højskole 1899 - 1912

 

Højskoleplanen opstod sidst i 1890 på Sæby egnen, hvor en kreds af landboer, der havde været foregangsmænd indenfor andelsbevægelsen, var blevet grebet af Grundtvigs tanker og nu ønskede en højskole oprettet som modvægt mod Indre Mission, der havde vundet fremgang under præsterne Asschenfeldt-Hansen og Ilsøes forkyndelse.

Det første møde om højskolesagen fandt sted ved et møde i Syvsten forsamlingshus den 19. november 1898. I de følgende måneder holdtes en række møder i bl.a. Præstbro, Lyngså, Skæve, og Karup. Ved et møde 15. januar 1899 i Syvsten blev det ved skriftlig afstemning besluttet at lægge højskolen i Risgaard på en grund midt i Hørby stationsby. Samtidig vedtog man gennem aktietegning at rejse kapital til opførelse af skolebygningen. Aktiernes størrelse fastsattes til 20 kr. for gårdmænd og 10 kr. for husmænd og ligesindede. Ni af egnens betydende landmænd til at gå rundt med lister til aktietegning og kræve penge ind. Resultatet blev, at 184 tegnede sig som aktionærer, enkelte tegnede sig for kr.100 og derover. Jens Risgaard forærede jorden til højskolen som sit bidrag. Selskabet henvendte sig ikke udenfor lokalområdet om økonomisk støtte.

Inden man kom rigtig i gang opstod der uenighed om højskolens beliggenhed. En kreds af aktionærer, ønskede skolen placeret i Dybvad, men Risgaard gik af med sejren, og på et møde 5. marts 1899 vedtog man at påbegynde bygning af højskolen med den hidtil tegnede kapital.

 Til bestyrelsen valgtes lærer N. Jensen, Badskær, lærer John. P. Nielsen Hørby, gdr. Jens Laur. Jensen, Nr. Volsted, gdr. Anton Jacobsen, Sanden, gdr. Karl Rafn, Estrup, gdr. Jens Risgaard, Hørby, lærer K. P. M. Jensen, Øksenhede, gdr. Isak Bastholm, Karupgaard, gdr. Jens Jensen, Skølstrup.

Bestyrelsen konstituerede sig med lærer N. Jensen som formand, Jens Jensen som næstformand, Joh. P. Nielsen som kasserer og sekretær. Til Byggeudvalg valgtes Jens Risgaard, Karl Rafn, Jens Jensen, samt lærerne Jensen Badskær, og Nielsen Hørby.

Der var ikke langt fra beslutning til handling. Allerede 17. maj 1899 holdtes licitation over arbejdet med opførelsen af en 37 alen lang bygning med to kviste. Lavestbydende blev bygmester Jacob Pedersen, Volstrup, der fik arbejdet overdraget for 2.975 kr. Tegningen var lavet af bygmester J. Andersen, Frederikshavn. Højskolebygningen skulle stå færdig til brug den 15. september, men tidsfristen blev forlænget med en måned.

Bestyrelsen havde til forstander antaget tidligere højskolelærer Chr. Rønne Pedersen. Den 21. oktober 1899 indrykkede han følgende annonce i Vendsyssel Tidende:

Risgaard Højskole i Hørby stationsby, ved den ny Vendsyssel bane, åbner vinterskolen for karle den 3. november. Tre faste lærer foruden tre af egnens lærere, som medvirker. Betalingen er 20 kr. for kost, 10 kr. for undervisning om måneden. Nærmere oplysning ved Chr. Rønne Pedersen, Risgaard Højskole pr. Hørby.

Den 7. november 1899 holdtes åbningsfest på skolen. Formanden, Lærer N. Jensen, Badskær, bød forstanderen velkommen, Anton Jacobsen, Sanden, udtalte gode ønsker for skolens fremtid. Til gymnastiklærer blev antaget Ejnar Larsen, søn af trafikminister Thomas Larsen Vrå

Mellem gamle papirer som blev fundet på et loft hos et tidligere bestyrelsesmedlem, savnes desværre forhandlingsprotokol, men man ved, at Niels Peter Andersen, Gydeje, Thorshøj, Frederik Hansen, Lundergaard, Ørtoft, Jens Andersen, Stidsholt, Kristian Bruun, Gl. Dansbjerg, Hørby, har udrettet et betydeligt arbejde for Risgaard højskole. Kristian Bruun var i en årrække formand for skolens bestyrelse.

Selskabet havde fra starten store økonomiske vanskeligheder at slås med. Det viste sig hurtigt at den tegnede aktiekapital ikke slog til. På første regnskab, der balancerede med 11.378 kr., ses at man har, måtte optage to veksel lån for at kunne klare udgifterne ved anskaffelse af inventar og undervisningsmidler. Svigtende elevtal har fra starten været med til at skabe vanskeligheder for højskolen. Det normale var 16 – 20 elever på hvert hold, et enkelt år nåede man op på 27 elever.

Det lille elevtal gjorde imidlertid, at Rønne Pedersen efter få års forløb opgav højskolearbejdet. En tid virkede han som lærer ved Skoven skole Torslev sogn, senere blev han friskole lærer i Søheden ved Østervrå.

Fra 1902- 04 ledede Alfred Fauerskov højskolen, som kom fra Vinding Højskole hvor han havde været lærer. Efter at have forladt højskolen drev han i nogle år gården Ørnhøj ved Præstbro.

Som ny forstander for Risgaard højskole antoges cand.theol. Oscar Geismar. Han var fuldblods Københavner, forstod ikke vendelboerne, deres væsen og tale. I sin bog ”Erindringsbilleder” skriver han om årene i Vendsyssel: Nogen central beliggenhed havde skolen ikke og dens nærmeste omegn var lige så skønhedsforladt som dens bygning. Oscar Geismar, der ledede skolen fra 1904 – 06, fortæller videre: ” Jeg holdt med ukueligt mod sammen med stumperne så længe sådanne fandtes og gjorde mig overmenneskelige anstrengelser for at blive vendelbo blandt vendelboerne”. Hans 20-årige hustru anskaffede sig et sort hovedklæde i et hæderligt, men mislykket forsøg på at bære den hovedbeklædning, kvinderne på landet brugte dengang.

Efter to års forløb opgav Geismar højskolearbejdet, han blev senere slotspræst i København.

Aktieselskabet, der drev højskolen måtte i 1906 give op. Selskabet afhændede ifølge skøde af 2. marts 1906 med bygninger og inventar til skolebestyrer Hans Sørensen, Langå for 13.000 kr. Han var født i Sønderjylland, havde som ung været på Vallekilde højskole og kom i 1902 til Kvissel højskole som gymnastiklærer. Hans Sørensen søgte de første år at drive Risgaard højskole på normal vis, men svigtende elevtal tvang ham til at ændre skoleformen. Der blev derefter holdt landbrugsfaglige møder og antaget en lærerinde til at lede husholdningskursus.

Risgaard højskole solgtes ved tvangsaktion 7. september 1912 til Hans Sørensens svoger, gdr. Jep Lauritsen Termansen, Stenderup, Sønderjylland, for 13.000 kr., samme pris som i 1906. Højskolebygningen var til ejendomsskyld vurderet til 17.500 kr. Termansen omdannede højskolen til afholdshotel og solgte det i 1915 til malermester N. C. Rye, Hørby.

Senere ejer har været.

Karetmageren Harald Jensen

Karen og Møller

Betty og Kjeld Pedersen

Tove og Henning

Ove og Bente Frandsen

Bjarne og Poul

 

De sidste ejere har været diverse pantebrevshandlere, salen har været udlejet til antikforretning, hovedbygningen er blevet indrettet med lejligheder, som de sidste par år har stået tomme.

Hovedbygningen har en masse historie at fortælle, en af de første bygninger i byen. Hørby Sparekasse holdt kontor på kroen de første år. Sæby Bank da man begyndte med en afdeling i Hørby var det også i starten på kroen, Advokater havde faste tider hvor de kunne træffes.

Mange familie fester er blevet afholdt, kroen var gennem mange år samlingssted for foreninger og der var forevisning af den rejsende biograf, dilettant, revyer og danseskole var meget af det som skete på hotellet.