Hørbylund Hgd. Hørbylundvej 95

HØRBYLUND HOVEDGÅRD
matr. nr. la H.-H. mfl.
Hørbylund Hovedgård er en gammel gård, som nævnes allerede i 1319, og var da ejet af Peder Nielsen, men herefter er ejerforholdene usikre i mange år, men efter midten af 1.400 tallet var gården kommet i den i iendsysse1 ret udbredte adelsslægt Vognsens besiddelse.
Jens Vognsens muligvis fra l45o, og senere ejes gården af Jep. Vognsen, Jesper Tordsen Vognsen, efter hvis død enken Matte Hansdatter Viffert, der døde 1566, havde overdraget gården til sønnen Mads Jespersen Vognsen, der allerede i 1536 skulle havde overdraget gården til moderens brodersøn Mads Jonsen der var gift med Karen Markorsdatter (Rodsten), deres datter Mette Madsdatter Viffert, der var enke efter Morten Krabbe til Bøgsted, blev siden ejer og døde i 1597.
Derefter nævnes Palle Hadsten til Lundsgård, og senere Otte Kaas til Søgård, hvis sen Erik Kaas synes at blive ejer i 1626. Erik Kaas farbroder Mogens Kaae til Tidemansholm og Ås, gjorde indførelse i gården, som han i 1625 pantsatte til Adolph Philip v. d. Wisch til Krabbesholm, hvis fader Henrik v.d.Wisch til Glasau, på sønnens vegne fik gården udlagt som brugelig pant, men straks derefter over drog pantet til Malte Schested til Boller
Erik Kaas solgte i 1632 til jomfru Kirsten Juul, efter hvis død i 1674 gården deltes mellem 2 af hendes søskendebørn. Den ene halvdel tilfaldt hendes brodersøn Niels Axelsen Juul til Bjørnholm og kom ved indførelse til hans svigermoder Elisabeth Friis til Gundetved, enke efter Axel Iversen Juul til Kvistrup, der solgte til herredsfoged Mattias Petersen, der døde i 1689 og gården blev derefter udlagt til Fru Helvig Krabbe, Vrejlev Kloster, der var enke efter Peder Juul. Hun solgte i 1691 gården med 11 td. hartkorn og noget fæstegods til Holger Pachs, Sæbygård.
Den anden halvdel af gården arvedes af Kirsten Juuls søstersøn Gjord Galt til Viumgård og blev efter hans død i 1684 overtaget af hans enke Eva Unger, som i 1692 solgte til Holger Pachs, Sæbygård, der således samlede hele gården, der efter opmålingen til den såkaldte landmåler matrikel i 1682 blev sat i hartkorn til 19.59 td, og havde l97 tønde land under plov.
Efter Holger Pachs død i 1693 ejede enken Elisabeth Bille, Hørbylund til sin død 1 1723 og gården arvedes derefter af svigersønnerne, Cancelliråd Lage Beck Arenfeldt til Knivholt og Bangsbo, og kaptajn Niels Rosenkrantz til Brugsgård. Sidstnævnte solgte straks sin andel til svogeren, Lage Beck Arenfeldt, efter hvis død i 1735, enken Anne Sophie Pachs i 1739, skødet dog først udstedt i 174o, solgte Hørbylund med 22 td. hartkorn og 102 td. hartkorn fæstegods til forpagter på Stenshede (nu Ottestrup) Anders Christensen Brønnum. Anders Christensen Brønnum fik Hørbylund oprettet til en skattefri Hovedgård, idet han købte så meget bønderfæstegods, at han kom op over de obligatoriske 2oo td. fæstegods, der tilmed skulle ligge inden for 2 mil fra Hovedgården.
Hørbylund Hovedgårds fæstegods bestod af de ejendomme i Hørby Sogn der lå nord for åen, og nu ved køb af hele Karup Sogns 72 td. hartkorn og en del i Gærum Sogn.
Efter købet af Karup 5ogn og Kirken, fik Anders Christensen Brønnum gennemført den ordning med præsten i Understed—Karup, at denne ikke længere skulle have sin korntiende i kærven, men den samme kornmængde i aftærsket korn. En ordning der også kom til at gælde for Under sted Sogn. Tidligere havde præsten skulle hente sin tilkommende præstekorn tiende, altså hver tiende neg, på marken hos bønderne. Ordningen var blevet lettet noget ved indførelse af begrebet trave, eller præstetrave. En jysk trave var lig med 6o neg, og bestod af 10 kærve a 6 neg, og præsten skulle således have hver 1o kærv.
Ulempen ved den gamle ordning bestod for bøndernes vedkommen. i, at når de efter i de bedste høstdage havde kørt korn i hus på hovedgården, så endelig fik en ordentlig høstdag til at ordne deres egen - avl, viste det sig ofte at præsten ikke havde været der efter sin andel og før da måtte bønderne ikke køre korn i hus,
Ordningen blev i. 1852 forandret derhen, at præsten for fremtiden skulle have den samme kornmængde betalt i rede penge, der blev beregnet efter kapiteltaksten For det pågældende stift,
Efter Anders Christensen Brønnums død i 1774 solgte gården ved auktion med 22 td. hartkorn hovedgårdstakst, 23 td. tiendehartkorn og 215 td. hartkorn bønderfæstegods for 16,ooo rd. til cand., theol. Søren Pedersen Bering, der i 18o4 for 36.700 rd. solgte til et konsortium bestående af, byfoged og justitsråd Michael Brandt, Hjørring, kammerråd Arendt Hassel Rasmussen, Bratskov (herregårdsslagteren), overkrigskommisær Johs. Chr. Brønnum, Tidemandsholm og Niels Fr. Hillerup, Børglum Kloster, der frasolgte alt fæstegodset og gården blev ukomplet, samt udstykkede hovedparcellen ned til 14 td. hartkorn, hvilket resulterede i oprettelse af Øster og Vester Nyholm m.m. og solgte derefter gården til Frederik Joachim Abel, Boller.
Frederik Joachim Abel var født den 14.oktober 1775 i Hillerød, søn af kgl. fiskemester ved Frederiksborg Slot, Albert Abel og dennes hustru, Anne Marie Ebbesen. Efter at være bleven cand., theol., fik han plads som huslærer på Boller ved Tårs hos Christen Schaarups enke Anne Cathrine Bering i l803 og kort tid efter gift med hende og blev derved ejer af Boller, der dengang var en anseelig gård med over l000 tønder land til selve hovedgården, og dertil kom 224½ td. hartkorn bønderfæstegods.
Anne Cathrine Bering var datter af godsejer cand.theol. Søren Pedersen Bering, Hørbylund Hovedgård, der som vi foran har set i lBo4 havde solgt, men muligvis aldrig fraflyttet Hørbylund, for i 18o5 solgte Frederik Joachim Abel gården til svigerfaderen for 3ooo rd., der så i 18o6 solgte tilbage til Frederik Joachim Abel med Gærum Kirke m. m, for 16,ooo rd.
Frederik Joachim Abel solgte samtidig hermed Boller og tog ophold på Hørbylund Hovedgård, men forpagtede kort tid efter Dronninglund Hovedgård som var under udstykning, og i 18o9 købte han hvad der var tilbage af Dronninglund og solgte i 1812 Hørbylund med Gærum Kirke m.m. til P. Chr. Nissen for 17,ooo rd.
Frederik Joachim Abel havde købt Dronninglund Hovedgård i de glade sorgløse dage under Napoleonskrigen, hvor alting kunde gå, men krigen fik jo en ende, ende på en for Danmark uheldig måde, med tabet af Norge og statsbankerotten i 1813, der blev efterfulgt af den værste økonomiske krise vort land har oplevet, men inden landbrugskrisen for alvor slog igennem, måtte Abel i 1816 give op. Han endte sine dage som aftægtsmand hos en søn der havde den lille ejendom Jørgensted i Understed. Her døde Abel den 15. januar 1850, men blev begravet på Dronninglund Kirkegård, hvor hans gravsten endnu ses uden for Kirkens indgangsdør,
Peter Chr. Nissen solgte straks halvdelen af gården til Anton Hverring, hvorefter de sammen året efter solgte til Arendt Hassel Rasmussen for 3.750 rd.sølvværdi., og her har de få historiker der har beskæftiget sig med Hørbylund Hovedgård begået den fejl at antage, at køberen var den samme rent Hassel Rasmussen, der tidligere stod som medejer af gården.
Således kan man læse i forstander J. J. Hansens fortrinlige værk: Større Danske Landbrug: at køberen var kammerråd og medlem af det fornævnte konsortium, der udstykkede gården, men det var netop hvad han ikke var. Det er 2 forskellige mænd der er tale om og-indrømmes skal det, at det lyder mere end usandsynligt at 2 mænd med dette sjældne navn, der tilmed var født det samme år  1767, skulle blive ejer af den samme gård, men det var 2 forskellige personer, den ene født på Fyn og den anden i Frederikshavn.
Arendt Hassel Rasmussen var den 20. februar 18o5 bleven gift med Johanne Marie Rafn, datter af provst Rafn i Volstrup, og står i kirkebogen der betegnet som velædle og kystbestyre, samt ejer af Abildgård i Jerslev sogn.
Arendt Hassel Rasmussen måtte give op under den hårde landbrugskrise og gården blev i 1826 overtaget af statskassen på grund af skatterestancer, der den 18. august 1827, skødet tinglyst 2o. september s. å. ved Sæby købstads aktionsret solgte til løjtnant, krigsråd og landmåler, Niels Riis Lassen for 7oo rbd. sølvværdi, men på skødet står 1056 rbd. sølv, og kan sikkert forklares som forfaldne renter og andre omkostninger, der blev ført på.

Niels Riis Lassen, der var 3o år gammel, blev den 26. marts 1828 gift i Understed Kirke med sognepræsten der, pastor Abels kun l7 år gammel plejedatter Jacobine Oline Bruun.
Efter 1844 matriklen blev Hørbylund hartkorn sat til 16 td. 1 skp. o fJk. 3/4 alb. og gammel skatten var 72 rd. 87 sk. og af arealet var, 351 tønde land ager, 26 td. land eng og 100 td. land hede. Der blev i 1835 frasolgt parcellen matr.nr.lb til oprettelse af gården Korsagerholt. og senere blev parcellen 1c solgt til Lille Gundestrup, men den 18. marts 1852 købtes parcellen rnatr.nr.2c fra Hørbylund Møllegård, som blev lagt til.
Niels Riis Lassen købte den 17. september 1859 lystejendommen “Sophienlyst” ved Aalborg, hvortil han og hustruen flyttede og sønnen Anton Gregers Lassen fik gården i forpagtning. Efter hustruens død skrev Niels Riis Lassen testamente den 5. december 1859 og døde den 18. december s. å. 73 år gammel.

 

Anthon Gregers Lassen var født på gården den 23. august 1832. Han blev en meget respekteret og agtet mand. Han var således sognerådsformand, amtsrådsmedlem, vurderingsmand til kreditforeningen, Dannebrogsmand og Ridder af Dannebrog m.m., men han forblev ugift, Han begyndte i 1876 at opføre del af den nuværende hovedbygning og fuldførte det i 1893. Indtil da havde hovedbygningen været en meget gammel trefløjede bindingsværks bygning.
Anthon Gregers Lassen døde den 8. juni 1911 og ifølge hans testamente skulde gården til falde hans brodersøn, Niels Riis Lassen. Han havde ved testamente af 21. februar l9l0 stiftet et legat på 10.000 kr. under navnet “Proprietær. A. G. Lassens Legat til fordel for trængende
i Hørby Sogn, Dronninglund Herred”, hvilket legat ifølge testamentet og den Kongelige konfirmerede Fundats af 19. august 1912 bestyres af den til enhver tid værende ejer af Hovedgården Hørbylund, mand eller kvinde, og bestyrelsen for ”Hjælpekassen i Hørby Sogn”.
Efter A. G. Lassens død solgte boet den 7. december 1911 nogle leje huse på Tornshede, og den 2. april 1914 fik Niels Riis Lassen arveudlægsskøde på gården.

Niels Riis Lassen var født den 17. december l880 i Hjørring, søn af bryggeri ejer Riis Lassen, og blev gift med komtesse Charlotte Juliane Aleksandrine Ahlefeldt-Laurvigen, der var født den 11. marts 1884 på gården Store Rugtved i Albæk Sogn, datter af forpagter, greve Carl Johan Ahlefeldt—Laurvigen og dennes hustru Inger Marie Hansen. Efter hustruens død i 1928 giftede Niels Riis Lassen sig med Olga Mathilde Pedersen, der var født den 23. september 1894 i Korsør.
Niels Riis Lassen måtte give op under landbrugskrisen i begyndelsen af 30verne, hvor gården i 1932 blev overtaget af Sæby Sank, der samme år solgte til Anders Peter Soelbjerg Voetmann for 149.800 kr. Der var da solgt jord fra til oprettelse af de første af den række ejendomme der ligger langs landevejen der fører til Sæby. Niels Riis Lassen flyttede til Sæby, og boede på Meldalsvej 22, hvor han døde i 1965, 85 år gammel. Hustruen døde samme sted den 4. oktober 1967.
Anders Peter Soelbjerg Voetmenn solgte den 15. december 1944 til Hans Peter Hasselbach Flensted, der var født den 13. juni 1914 i Hjørring, søn af Hans Flensted, og gift med Rigmor Flensted, født Mortensen, Født den 16. september 1917 på gården Lykkesholm i Skæve Sogn, datter af Alfred Mortensen.
Da Flensted overtog gården var der en besætning på 9 heste, 33 køer, 33 ungkreaturer og 2o svin, men i løbet af får havde han fordoblet besætningen, og solgte den 2o. februar 1978 til sønnen Hans Erik Flensted, der den 3. april 1987 solgte til Peter Lunden.

 

1945.

Hans Peter Hasselbalch Flensted, født 13. jun. 1914 i Hjørring, søn af Hans Flensted. Gift med Rigmor f. Mortensen, 16. sep. 1917 i Skæve, datter af A. Mortensen. Flensted overtog Hovedgaarden 1944, med et areal paa 200 tdl. Besætning ved overtagelsen 9 heste, 33 køer, 33 ungkreaturer, 20 svin, den er nu 14 heste, 70 køer, 70 ungkreatuer, 100 svin. Bygningerne er opført 1860. Ejendomsskyld 94.000,-. Flensted har været paa Dalum Landsbrugsskole 1935- 36. Paa gaarden dyrkes fremavlkorn og græsfrø.