Vendelboensland.


Startside arkiv.htm Historier fra sognet Gaarde i sognet favorite Vendelboensland billeder

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har lavet denne side for at, generationer i familien kan have glæde af at kunne gå ind og se hvor de stammer fra og hvilke personligheder vi alle kommer fra. Jeg har fundet det meste på nettet, og har brugt meget tid på dette, jeg har fundet min familie og Ingers som er kørt ind i samme træ, der er nu ca. 3200 navne på træet, men jeg er ikke færdig endnu, og bliver det nok aldrig, der er stadigt mange at søge på endnu, træet vokser hver gang man sætter sig til at søge, nogle gange bruger man timer på at søge på en person, for derefter at finde ud at det ikke passer med andre oplysninger man har om personen, man finder en person i folketællingerne og kontrollere i kirkebøgerne på dåb, konfirmation, vielser, fadderne ved dåb. Jeg har været rundt i hele Danmark, i Norge og i flere stater i USA og Canada.

Jeg har fundet en slægts bog som er skrevet af Jonas Emil Jensen søn af Hans C. Jensen, bror til min oldefar  Anders Christian Jensen. Hans C. Jensen og hans hustru rejste til Utah USA i 1887, bogen går fra 1854—1954 samt et tillæg til 1974. Jensen—Christensen familie

Jensen - Christensen family

 

 

Otto Emil Jensen har skrevet, blade af mit livs dagbog, jeg har redigeret i den og har taget det med, der har relationer, til familien, dagbogen er skrevet til Oscar Otterman, Skagen, søn af Carl Christian Jensen bror til Otto.

Blade af mit liv's dagbog

 

Mine Bedsteforældre på min fars side. 

Bedstemors familie stammer fra Understed og Karup sogne, de kom fra Tversted over Åsted til Øster Kvessel og Nygård i Understed sogn midt i 1800, Christen Thomsen fik særeje på Øster Kvessel i 1860. Svigersønnen August Thomsen overtog ejendommen omkring 1890. August Thomsen var søn af Jens Severin Thomsen og Christiane Axelsdatter, Jens Severin var bror til Christen Thomsen. August Thomsen giftede sig med  Else Christensen i 1877 i Understed kirke. August Thomsen havde dog kun Øster Kvesel i nogle få år i 1891 mageskiftede han ejendommen, med Store Strandhave syd for Sæby.

3 brødre og en søster til bedstemor rejste til Amerika omkring 1900-07, i 1984 kom der besøg fra Amerika.

En bror Frans Ludvig, hørte man aldrig fra, jeg har fundet, at han er blevet gift i Ontario Canada i 1911.

Øster Kvessel.

Bedstefars familie kommer fra Volstrup / Hørby og Grønholt området.

Min tip - tipoldefar Anders Jensen født i Norge, hvor han bliver gift med Kirsti Zacariassen i Stokke kirke Vestfold  1811, deres 3 ældste børn Marta og Jonas og Ane Jørgine er født i Stokke, de flyttede i 1820 til Grønholt i Flade sogn, hvor resten af deres børn er født, Jonas rejste til Minnesota i 1872 med sin søn Anders Adam Andersen. Zakarias rejste med sin familie til Minnesota i 1885. Jens Andersen, min tip oldefar, kørte rundt og solgte fisk, hvor han traf min tipoldemor som tjente i Understed Præstegård, deres første børn er født i  Grønholt Flade sogn og Understed, resten i Volstrup sogn, hvor han i 1853 fik ejendommen i fæste, under Sæbygård.

Min oldefar Anders Christian Jensen købte i 1895 ejendommen.

Toftelund hus.

 

Mine bedsteforældre på min mors side. 

 Min bedstefar Alfred Christensen var født  1889  Torslev sogn, hans familie kommer fra Torslev sogn, hans mor Kirsten Andersdatters  familie har jeg fulgt over Albæk sogn til Klemensker på Bornholm i 1600 tallet. Min mor er født i Bjerget ved Sæsing Tårs sogn, Hvor bedstefar var gårdbestyrer, mens bedstemor tjente i Sæby inden vielsen, resten af børnene er født i Øland Sterup Jerslev sogn. De flyttede til Kongstedet i Lyngså, som de drev i en årrække, inden de bosatte sig i Boholt  Knæverhede Volstrup sogn.

Min bedstemor Olivia Sonia Bertelsen, gift 1916 i Tårs, hendes familie kommer fra Hellevad og Nørholm sogne, hun er født i Nødbakken, Skæve sogn, hendes far Jens Larsen Bertelsen døde 43 år gammel i 1896, han var landmand og drev samtidigt købmandshandel, han kom fra Hellevad sogn, hans kone Ane Johanne Jensen var født i Nørholm sogn Ålborg amt. Deres to  første børn er født i Hellevad, resten i Skæve sogn.

 

Inger Marie’s familie er skrevet ind i samme træ men dog adskilt.

Ingers mormor kommer fra Hørby sogn, hun boede al sin tid på Estrupvej 9 som hun overtog efter hendes mor, Karen Nielsen var død, Marie blev gift med Senius Kristensen som var født i Torslev sogn, deres børn er alle født i Hørby sogn.

Inger’s farfar Christen Hansen, stammer fra Bredmose i Lendum sogn, han arbejdede som brænder på Volstrup teglværk, farmoren Olga Nielsen kom fra Volstrup sogn, hun døde i forbindelse med Thorvald’s fødsel. Chresten Hansen blev herefter gift med Agnes Nielsen som kom fra Skæve sogn. Olga havde en datter med ind i ægteskabet, sammen fik de Harald, Poul, Thorvald. sammen med Agnes fik han Fridlev.

Inger Marie og Tage Bøgh Jensen familieside.

Håber i får fornøjelse af siderne.

Tage Bøgh Jensen.