Risgaardhuse.dk

 

Dette er en privat hjemmeside - sidens indehaver, forfatter, fotograf, redaktør, m.m. er: Tage Bøgh Jensen                © Tage Bøgh

 

Kommunalhistorie Volstrup - Hørby

 

 

  I ældre tid udgjorde hvert sogn et selvstændigt hele, selv om det også i kirkeligt henseende var forenet med et andet sogn til samme præstekald. Hvorimod dets fattigvæsen, skolevæsen, ikke stod i forbindelse med andre sogne.

  Først ved Reglementet af 5. juli 1803 om ”Fattigvæsnets provisoriske indretning på landet i Danmark” fandt der en delvis sammenslutning sted, idet de i kirkeligt henseende sammenhørende sogne fik fælles fattigvæsen og det er fra den anledning, at de således forende sogne for første gang fremtræder under den fælles benævnelse. ”Kommune”. Men den fuldstændige kommunale enhed, som vi nu kender, den kom dog først ved Landkommunalloven af 6. juli 1867, der bestemmer, at sammenhørende sogne skal styres af et fælles Sogneråd og have fælles kasse og regnskabsvæsen.

  Volstrup og Hørby sogne har helt fra reformationen af i kirkelig henseende været forenede i et præstekald, og i kommunal henseende har de i henhold til anordningen af 13. august 1841 været forende fra 1. januar 1842 til de atter ved Kancelliskrivelse af 6. april 1847 fik tilladelse til at skilles. Og det skal siges straks, at det seks år rige samvær ikke blev det allerbedste, men det var jo heller ikke at vente anderledes, for det var ikke af hengivenhed for hinanden, at partiet kom i stand, men et magtbud, der forende de to sogne, der indtil da selvstændigt hver især havde styret sine egne sager, der på den tid så godt som ene bestod i fattig og skolesager, men styret af en fælles formand, sognepræsten der var født formand for begge sogne for fattig og skolevæsnet.

  I tidligere nævnt forordning af 13. august 1841 hed det, at hver kommune skulde bestyres af et Sogneforstanderskab, der skulle bestå af Sognepræsten og kommunens Godsejere som selvskrevne medlemmer samt 4 til 9 andre mænd af kommunens beboer, valgte ved almindelig stemmeflerhed af de sognebeboere, der var fyldt 25 år og ejede eller havde i fæste mindst 1 td. Land og engs hartkorn. Tillige havde Herredsfogeden eller Birkedommeren, hvori kommunen var beliggende, ret til at tiltræde Sogneforstanderskabets samlinger og udøve stemmeret ved samme.

  Efter nævnte ordning kom det første sognestanderskab i Volstrup – Hørby kommune til at bestå af følgende selvskrevne medlemmer: Pastor Overgård Volstrup Præstegård, Baron Krag- Juel- Wind- Arenfeldt, Sæbygård, Chr. Mollerup, Haven , og Løjtnant Lassen, Hørbylund, samt af kommunevalgte bøndermænd, fra Hørby Sogn: Anders Poulsen V. Hørby, Lars Christensen, Lille Skerping, Chr. Andersen, Risgård, og fra Volstrup: Laust Mortensen, Hytten, Jens Hansen, Kilstrup, Mads Thomsen, Tamholt, og Niels Nielsen, Knæverhede.

  Ved det første kommunevalg fik Volstrup 4 valgte medlemmer og Hørby 3 medlemmer, som det mindste sogn, men disse 3 medlemmer giver indtryk af i dygtighed at kunne veje op mod Volstrups 4 medlemmer, særligt var Lars Christensen, Lille Skerping og Andres Poulsen V. Hørby, et par dygtige mænd, der ikke var bange for at møde op med selvstændige meninger, selv om disse også stødte an mod Proprietærerne, der jo på sin tid næsten overalt var de rådende og toneangivne, i  Forstanderskabet. Medlemmerne fra Volstrup sogn var efter de første forhandlinger stilfærdige, her har nok hensynet til Baronen gjort sig gældende. Alle sognets beboere var jo fæstere under Sæbygård og nød god og human beskyttelse som det hed, hertil kom, at Baronen ved legater, der administreres fra stamhuset, underholdt alle Volstrups sogns fattige, så der hidtil ingen byrder hertil havde været pålagt sognets beboere. Helt anderledes var det i Hørby sogn, her havde bønderne længe haft øvelse i at stå på egne ben, de fleste var da allerede blevet selvejere, idet bøndergodset under Haven og Hørbylund tidligt blev frasolgt. Hovedgårdene blev udstykket, samt at disse i længere tid havde skiftet ejere tit, at det nok ikke altid var tid og råd til at udstede skøde. Hørbylund gik så galt at den solgtes ved offentlig auktion for skyldige kongelige skatter.

  Til formand for forstanderskabet valgtes Baron Arenfeldt, og det første møde afholdtes den 17. februar 1842 på Sæbygård, ellers var mødestedet mest på Volstrup skole. Men da det stod mindre godt til med enigheden mellem de to sognes forstandere Lars Christensen Lille Skærping Hørby og Jens Hansen Kilstrup Volstrup. Især da Hørby sogns medlemmer gjorde indsigelser over, at den anden ikke erholdt fordele eller tiltog sig ledelse, der kunne forrykke ligeberettigelsen, så kom der uenighed om mødernes afholdelse i Volstrup skole, disse skulde holdes så tæt på sognegrænsen mellem de to sogne. Men da der ikke fandtes noget passende lokale lige på grænsen, nærmere end i Øster Mølgård på Hørby sogn grund, så vandt Hørby en lille sejr her, idet det i 1844 bestemtes at afholde møderne her, der aftalt med ejeren Thomas Jensen, at han skulle afgive et værelse med lys og varme, for en betaling af 1Rdlr, for hvert møde, men efter en del møder i Ø. Mølgård, blev møderne i stilhed lagt i Volstrup skole igen, det var den offentlige bygning der lå mest centralt.

  Det er betegnende for sognenes forhold til hinanden, at forstanderskabets første sag på dets første møde, var en forhandling om sognenes adskillelse, idet forstanderne fra Volstrup sogn mødte frem med en skrivelse til Kancelliet, hvori det andrages om, at sognene som hidtil måtte i kommunal henseende forblive adskilte. Dette andragende, der var underskrevet, ikke af en del, men af alle Volstrup sogns beboere, blev imødegået af forstanderne fra Hørby, som på det tidspunkt var tilhængere af sognenes sammenslutning; til forståelse heraf skal anføres at Volstrup sogn nogle år i forvejen efter Forligskommissær Rasmussens død havde arvet så betydelige kapitaler til fordel for sognets trængende, at disse i forbindelse med andre legater, der var givet i samme øjemed og bestyredes af Stamhuset Sæbygård, kunne mere end dække alle udgifter til sognets fattigvæsen. Volstrup sogn betragtes derfor for et rigt parti, som Hørby sogn gerne tog imod, da forordningen bød det, man får det indtryk af, at i det fælles bo yndede Hørby at give husbondens rolle, og det var vel nok for en del i følelsen heraf, at Volstrup sogn ihærdigt vægrede sig ved at indgå forbindelsen.

  Andragendet fik derfor kun tilslutning fra Volstrup sogn forstandere, Hørby sogn stemte imod, og sognepræsten Hr. Overgård, lod til fører protokollen, at han var af den mening, at de to sognes forening ville blive Hørby sogn mere til skade end gavn, men da hans embedsstilling satte ham i forhold til begge sogne, ville han ikke underskrive andragendet.

   I et efterfølgende forstanderskabsmøde mødte Hørby sogns beboere frem med et modandragende, og da disse to dokumenter belyser sagen og Sognenes historie, skal vi give et uddrag af de to andragender. Fra Volstrup sogn beboere hedder det.

  Siden året 1808 har Volstrup og Hørby sogne skønt henhørende under en præst været adskilte i henseende til deres fattigbestyrelse, og det kan endog af fattigprotokollen erfares, at fra året 1775 og indtil forordningen af 13. august 1841 udkom, altså i 66 år, har særskilte planer til de fattiges forsørgelse og dertil svarende ligninger været lagte for hvert af sognene, ligesom der også hvert år, selv i de nærmeste år efter reglementet af 5. juli 1803 om fattigvæsnets provisoriske indretning på landet i Danmark var udkommet, er blevet aflagt særskilt regnskab for hvert sogns fattigvæsen.

  Grunden hertil, og at ikke bestemmelserne i § 1 i nævnte reglement, om en samlet fattigbestyrelse for begge sogne har fundet sted vides ikke med bestemthed, men må uden tvivl søges i lokale forhold, særligt sognenes størrelse og der med forbundne vanskelighed for et kombineret forstanderskab at have nøjagtig kundskab til sognebeboernes kår, muligvis også den omstændighed, at efter afdøde Oberst Arenfeldt disposition en kapital på 3000 Rdlr. Blev skænket til de på Stamhuset Sæbygård værende fattiges underholdning, og hvoraf Volstrup sogn havde langt det meste, da Hørby sogn kun havde 18 tdr. 3 skpr. 1 alb. Under Sæbygård, som kan have bidraget hertil, skønt et legat på 14.000 Rdlr. Fra forligskommissær Poul Rasmussen til Volstrup sogns fattige, ganske er unddraget fattigvæsnets bestyrelse, og uddelingerne ene er overdraget besidderen af Stamhuset Sæbygård. Men hvori nu end årsagen til adskillelsen har været, så er det dog vist, at den har bestået i den anførte tid.

  I året 1827 indtraf et tilfælde, der foranledigede Hjørring Amt til at henstille til de to sognes fattigkommissioner, om det ikke var rigtigst, at de forenedes fra 2. januar 1828. Der blev nemlig fra Flensborg Amt hjemsendt en mand med familie ved navn Christen Jensen, om hvis forsørgelse der opstod uenighed, indtil Amtet ved resolution af 24. juli 1827 afgjorde spørgsmålet derhen, at det var Volstrup sogn, han tilhørte.

  Samme år 4. september afholdt begge sognes fattigkommissioner et fælles møde til drøftelse af Amtets forslag om sammenslutning, men man enedes am at forblive adskilte.

  Den 11. december 1840, da planen til de fattiges forsørgelse i Hørby sogn blev lagt, og der skulle skride til ligning på beboerne, fremkom seks af fattigkommissionen medlemmer med påstand om, at ligningen ikke kunne foretages førend det var afgjort, at Volstrup og Hørby sogne, som henhørende under et pastorat, skulde være forende til et fattigdistrikt, og ligningen således kunde foretages under et for begge sognene. Sognepræsten, der var formand for kommissionen, kunne ikke tiltræde denne påstand, da han var af den mening, at sammenslutningen vilde blive til skade for Hørby, da Volstrup sogn havde flere fattige at underholde end Hørby.

  Men otte dage efter, den 19. december, indgav de seks kommissionsmedlemmer og seks andre beboere fra Hørby sogn et andragende til Amtet, hvori de i henhold til forordningen af 5. juli 1803 forlangte, at begge sogne blev forenede, men Volstrup sogn, son nogen tid efter fik andragendet til erklæring, frarådede samme, hvorpå Amtet 11. februar 1841 besluttede at så længe parterne ikke var enige, var det ikke værd, forbindelsen kom i stand. Samme år kom imidlertid forordningen om sogneforstanderskabets oprettelse, og heri hed det, at de sogne, der var forenet i et præstekald, skulle være forenet i en kommune.

  De økonomiske forhold i sognene er så ens, fraregnet Volstrup sogns legater, for Volstrup sogn fattige ansættes til 40 mod 19 i Hørby sogn er ikke udtryk for de virkelige forhold, men kommer af legatmidlers uddeling. En stor del af de, der i Volstrup har nyt godt af disse, vilde ikke i Hørby sogn, blive betragtet som fattiglemmer. Endvidere har Volstrup sogn udgifter til 3 skoler, mens Hørby kun har udgifter til 2 skoler.

  Ved skrivelse af 17. april 1844 fik Hørby sogns andragende medhold, idet kancelliet meddelte, at adskillelsen ikke kunne bevilges. Sognenes forening måtte således fortsætte, men vanskeligere blev det. Der var stadig gnidninger mellem parterne, hvoraf ingen ret synes at kunne se bort fra egne interesser til fælles bedste, så Amtet måtte ofte dele dem imellem, eller herredsfogeden tilkaldes som opmand.

  Den 21. november 1844 foretoges i Volstrup skole nye valg til forstanderskabet i stedet for Jens Hansen, Kilstrup, Niels Nielsen, Knæverhede, Chresten Andersen, Risgård, Anders Hansen, V. Hørby, hvilke efter lodtrækning afgik. Genvalgt blev Anders Hansen, og i stedet for de tre førstnævnte valgtes Jørgen Pedersen, Lundergård, Morten Pedersen, Øksenhede, Chr. Beck, Badskær. Hidtil havde Baron Arenfeldt Sæbygård været formand, men ny formand blev Pastor Overgård, præsten stod også begge parter nærmere end Baronen, denne synes da også at have følt slaget, for efter den tid mødte han sjældent til møderne, han sendte i stedet sin Godsforvalter, Kammerråd Theilman.

  I landkommunerne i forstanderskabets tid havde man kun tre ”væsner”, nemlig fattigvæsnet, skolevæsnet, vejvæsnet. Om fattigvæsnet i Volstrup og Hørby, er der som forannævnt at Volstrup sogns fattigvæsen styrers af legater fra Sæbygård. Hørby sogns fattigligning i penge udgjorde således i 1842 kun 31 Rdlr, 4 Mk, 4 Sk,. Og udgiften var beregnet til 21 Rdlr. 4 Mk,. Der fordeles til 14 fattiglemmer, hvoriblandt en skolelærer Peder Pedersens enke, der fik 3 Mk, til huslejehjælp. I fattighjælp udeltes der også lidt korn, undertiden blev et fattiglem henvist til at spise på omgang hos sognebeboerne.

  Om sognets skolevæsen var det en samlet ligning for sognets skoler, hvoraf Hørby havde to (Badskær og Hørby) og Volstrup tre (Volstrup, Ørtoft og Grønheden) der for første gang blev forelagt i et Forstanderskabsmøde den 27. marts 1843. Og samtidigt blev der fra Hørby sogn fremlagt forslag om, at skolen som aldeles forfalden og ubrugelig blev ombygget. Alle var enige om nødvendigheden heraf og det overdroges Sognepræsten at forhandle sagen med skoleautoriteterne. Men hermed ophørte enigheden i denne sag, for da præsten i et senere møde fremlagde tegninger og overslag, der lød på 750 Rdlr., samt gjorde rede for, hvorledes pengene skulde skaffes til veje, så erklærede forstanderne fra Volstrup, at det var en sag, de ikke vilde have noget at gøre med, og som ikke vedkom Volstrup sogn, da Hørby sogn ikke hidtil havde villet deltage i afbetalingen på en gæld, som Volstrup sogn havde påtaget sig ved ombygningen af Volstrup skole.

   Herpå svarede Hørby sogns forstandere, at de, mente ikke, at Hørby sogn var pligtig til at betale til en skole, der var opført i Volstrup, inden sognene blev samlet, (opført 1840-41) og hvortil der var medgået en større sum, end der ansås for at være fornøden (gælden 800 Rdlr.) og endelig fordi, Baronen på Sæbygård egenmægtig havde ladet skolen opfører uden at indhente tilladelse eller forelægge tegninger og oveslag for skoleautoriteterne, ligeså lidt som der havde været afholdt licitation over arbejdets udførelse, den gæld, der heraf var opstået, var en ren personlig fordring, der alene tilkom Baronen at betale.

  Sagen blev drøftet på flere møder, og stadigt var omkvædet fra Hørby, baronen hæfter for gælden til Volstrup skole, til sidst kunne Volstrups menige medlemmer indrømme, at Baronen ikke havde haft et sikker tag på at bygge besparende, som de nøjsomme sognemænd kunne have ønsket, sig når de selv skulle betale. Men Hørby skole ombygget, arbejdet toges i entreprise af proprietær Jelstrup Aalborggård, Torslev sogn, og forpagter Severin Jensen Volstrup præstegård.

  Noget egentligt vejvæsen havde landkommunerene ikke, førend forordningen af 29. september 1841 satte bivejene under offentlig kontrol. Før var det således med disse veje, de såkaldte sogne, kirke og mølleveje, at færdslen tit måtte forgå ende på markerne, dette finder et slående udtryk i den omstændighed, at man i forordningen af 29. oktober 1794 om hegn har anset det for en nødvendigt at optage den bestemmelse, at ” dersom nogen vejfarende formedelst vejenes slette tilstand ikke kan fremkomme uden fare for at blive siddende på hest og vogn nødsages til at bryde hul på hegnet ved siden af vejen, eller fodgængere for ikke at vade i vandet må sprige over hegnet og forlade den rette vej, må de ikke derfor tiltales, men kunne endog af dommerne tilkendes erstatning for det skete ophold”.

  Men ved den nye vejforordning af 29. september 1841 skete der en betydelig forandring, idet bivejene da sattes under offentlig kontrol og overtages af  Sogneforstanderskabet til fremtidig bestyrelse under Amtsrådenes overtilsyn. Over hvert sogns offentlige skulle sogneforstanderskabet i forbindelse med vedkommende Politimester gøre forslag til regulativer, som efter at være stadfæstede af Amtsrådet, skulde tjene som grundlag for vejarbejdet i de påfølgende tre år, og vedligeholdelse af vejene med broer og stenkister påhvilede helt sognets skattepligtige hartkorn og udførtes helt in natura, således at hver gård fik sin bestemte vejpart udlagt til vedligeholdelse, medens husmændene kunne tilsiges gangdage, til evt. opførelse af stenkister, broer og sognefogeden fik som den stedlige øvrighed tilsyn med vejene og ledelsen af vejarbejdet.

  De biveje, som forstanderskabet i første omgang foreslog optaget på regulativet, var for Volstrup sogn følgende:

1.      Vejen fra Sæby til Sæbygård.

2.      Vejen fra Understed Præstegård, ad Tamholt, Øksenhede, Sæbygård, over den gamle Hjørring landvej og Knæverhede mark til den støte mod den gamle Aalborgvej øst for Kraglund.

3.      Vejen fra Øksenhede, over Vejlvadet, hvor der dengang ingen bro var og til Karup sogneskel.

4.      Vejen fra Øksenhede, over Øksenvadet, hvor der heller ingen bro fandtes, ad Volstrup kirke og Præstegård til Hørby sogne skel.

5.      Vejen fra Volstrup kirke, over den gamle Hjørringvej, der l���� der, hvor jernbanen er bygget, til Volstrup by, herfra i vester forbi Kjærsgård og Skovsgård til Hørby sogn.

6.      Vejen fra Volstrup, over Heden og Røllensbro, til Hørby sogneskel.

7.      Vejen fra Volstrup by, i øst, ned over engdraget, Brysbro og Gundersbro, ad Knæverhede til Sæby sogneskel.  Denne vej blev imidlertid nogle år senere, ved Hovedlandevejens bygning overfl����diggjort, så den nedlagdes med bibeholdelse af en gangsti og den gamle Brysbro blev omdannet til Spange.

8.      Vejen fra nr. 7, over Ørtoft mark og hede til Stidsholt og Birkmose osv.

10.  Vejen fra den gamle Aalborg landevej ved Kragelund, over Dyrheden til  Bæksig.

         I Hørby sogn optoges følgende biveje på regulativet.

1.      Vejen fra Skovsgård (fortsættelsen af vej nr. 5, i Volstrup), over Estrup fælled og forbi Haven til Bredmode og Skæve sogneskel.

2.      Vejen fra Røllens mark (forsættelen af vej nr. 6, i Volstrup) over Løgtved, Slyngborgs mark til Ropperheden, hvor den støder til vej nr. 3.

3.      Vejen fra nr. 1, ved Haven over Ropperheden og Badskær til Hylbæksvad, hvor der ingen bro fandtes.

4.      Vejen fra nr. 1, i Vest, over Havens mark, forbi Lille Skjerping, Sigen og Estrup til Hjørring landevej.

5.      Vejen fra Haven til Sigen, hvor den forenes med vej nr. 4.

6.      Vejen fra Hjørring landevej, over Estrup mark til Fjemb bro.

7.      Vejen fra Hjørring landevej, over Hørby bro, forbi Hørby kirke, Hørbylund og Gundestrup til Gærum sogneskel ved Hale.

8.      Fortsættelse af vej nr.4 i Volstrup sogn forbi Elsig, Sveje, Hørby kirke til Kuhr vad, hvor der ingen bro fandtes. Men 29. maj 1845 tilstillede herredsfogeden forstanderskabet en skrivelse med begæring om opførelse af en bro og hvortil der medfulgte et overslag, der lød på 53 Rdlr. 3 Mk. Dette smagte ikke rigtigt forstanderskabet, som derfor vedtog, at der kun var ringe færdsel på vejen, var broen overflødig, tilmed agtede de til næste regulering at stille forslag om, at vejen udgik af fortegnelsen over de offentlige biveje. Men herredfoged Gad Sæby, stedets myndige politimester, lod da på kommunens regning afholde licitation over broens opførelse og tilsagde forstanderne fra Hørby at overværer samme den 15. august.

9.      En vej fra nr.8 ved Elsig, over Ørvad, Hørbylunds mølle og Låsen til Torslev sogn ved Højstrup.

10.  En vej fra nr. 9 ved Højstrup og Skavange, forbi Porten, Gerdrup til vej nr. 7 i Tornshede.

11.  En vej fra nr. 10 ved gerdrup, forbi Tranekær ind i Lendum sogn ved Follerbakken.

12.  En vej fra nr. 8 på Hørby mark, over Vollerheden, østen om Hørbylunds mark, forbi Korsager til Karup sogneskel.

13.  En vej fra Karup sogn, over Korsager mark, norden om Hørbylunds mark til vej nr.7 ved Busken.

 

Af disse veje er nu en del udgået af regulativet, mens andre og flere er kommet i stedet.

I 1844 klagede proprietær Undall Haven Hovedgård over, at vejen, der førte til Havens mølle og Badskær skole, ikke var optaget på regulativet, og han forespørger Amtet, hvem der skal sætte stenkisten i stand ved Badskær skole. Amtet sendte skrivelsen til forstanderskabets erklæring og dette udtalte: at de ikke betragtede den omhandlende vej for andet end en markvej, der for nogle år siden blev indkastet af Proprietær Mollerup, der den gang ejede Haven, for bekvemmere at komme til den ham opførte ny vindmølle på Badskær fælled. Amtet havde for 4-5 år siden besluttet, at broen på bemeldte vej skulle vedligeholdes af Havens ejer og i tilfælde af, at børnene ikke kunne komme til skole, skulle der anbringes et gangtræ. På grund af at møllen er flyttet, kan man ikke andet end antage, at færdslen over flødgryden ved Badskær gamle mølle må vedligeholdes af Havens ejere. I 1846 blev det dog vedtaget, at vejen skulle opføres på regulativet.

  Med vejenes optagelse på regulativet fulgte nødvendigheden af broers og stenkisters bygning, idet Amtet og herredsfogeden forlangte at vaderne erstattet af sådanne. Men dette blev en stor byrde for kommunen, ikke mindst for husmændene, der ved indkaldelse blev tilsagt til at udfører arbejdet, fraregnet kørslen, der var pålignedes gårdmændene.

 

Også Sognefogederne pålagdes der hermed et stort arbejde, derved, at vejenes forhold var overladt deres opsyn og ordre herom kom fra Amt, Herredsfoged og forstanderskab. I Hørby sogn havde de en dygtig og omsorgsfuld Sognefoged, Chr. Christensen. ”Busken”. Han var tilstede ved de fleste forstanderskabsmøder og fik vej og brosager læsset på sig i rigt mål. Nu var det så heldigt, at han var Stenslager og selv kunne sætte broerne, der alle blev opførte som stenkister, med de indkaldte husmænds hjælp. Men en dag i 1846 forelå der fordring om ikke færre end 14 broers bygning, hvoraf flere hidrørte fra ikke ubetydelige bækløb, og som sædvanlig vedtog forstanderskabet at overgive det hele til Sognefogeden og husmændene. Men det blev alligevel Christen Busken for meget og han protesterede mod at forestå arbejdet uden en øvet Stenslagers hjælp, og da Herredsfogeden, hvis mening blev hørt, og gav ham medhold, så måtte forstanderskabet indgå på at yde ham 3. Mk. for hver stenkiste, der sattes.

 

  Den 29. juli 1846 udkom forordningen om, at Amtsrådene skulle fører tilsyn med de store vandløb, kommunerne blev i den anledning af Amtet spurgt om, hvilke vandløb de mente skulle henføres herunder og om forstanderskabet kendte nogle vedtægter eller vidste, om der forelå nogen Landvæsenskommissions kendelser om disse vandløb og om der var sat Flodemål ved de i Kommunen værende mølledamme.

  Herpå svaredes, at fire åer måtte henregnes til de store vandløb, nemlig:

1.      Åen, som kommer fra Torslev sogns jorder og løber under Kuhr og Hørby broerne, forbi Volstrup Præstegård, under broen ved Volstrup Kirke og falder i åen ved Rønbro.

2.      Åen, som begynder i Grønhenden sumper, løber vesten om Lille Grønheden, under Kilstrup og Gunhildsbro og falder i den store å ved Rønbro.

3.      Åen, som løber under Røllens bro, vesten om Ørtoft By, under Bryders bro og falder i den store å ved Rønbro.

4.      Den store å fra Rønbro ned mellem Sæbygårds, Ottestrup og Øksenhede bys ejendomme til Sæbygårds mølle, derfra til Sæby ejendomme.

Men af vedtægter eller Landvæsenskommissions kendelser angående disse fire vandløb kendes ingen, og hvad Flodemålene ved mølledammene angik, da mente Lassen Hørbylund og Sognefogeden fra Hørby sogn Chr. Christensen Busken, at der lå en sten i nordvestlige hjørne side af Hørbylunds mølledam, som efter gammel vedtægt var flodemål. Elles var der intet flodemål i Volstrup og Hørby kendte af Forstanderskabet.

 

  Dette var i store træk af de vigtigste ting, der foregik i den tid de to sogne var forenede og ledet af et fælles Forstanderskab.

Forholdene havde med tiden udviklet sig således, at der var mulighed for, at de kunne skilles, idet Hørby sogn havde opgivet sin modstand herimod. Formanden, Pastor Overgård, syntes at have haft en heldig hånd i den henseende. I virkeligheden var der då også fra begge parter blevet handlet ud fra dette, at adskillesen måtte komme engang, da det i 1844 vedtoges, at begge sognes udgifter til broer og stenkister ansås for omtrent lige store, så skulle hvert sogn, i betragtning af at adskillesen ikke var opgivet, selv betale udgifterne, noget lignende spores for Fattig og Skolevæsnets vedkommende.

 

  Alle Forstanderskabets forhandlinger bærer da også præg af at være tosidet med sognenes mellemgrænse som delingskel. Kun enkelte gange ses anden delingskel at gøre sig gældende, det var da Byfoged. Gad 27. marts 1843 spørger om, hvorvidt Forstanderskabet måtte være villig til at yde noget bidrag til en Landpolitibetjents ansættelse, hvortil der da med den store tyverisag i Skæve in mente nok kunne være nogen anledning til, så stemte alle Forstanderskabets syv menige medlemmer imod, mens de fire fødte medlemmer stemte for og privat tilbød et årligt beløb til ansættelsen: Baron Arenfeldt 4 Rdlr., Kammeråd Mollerup Haven 1 Rdlr., Løjtnant Lassen Hørbylund 1 Rdlr., og Pastor Overgård Volstrup 1. Rdlr.  

 

  Formen for Sognenes adskillelse forhandles på flere møder og fik endeligt 19. februar 1847 alle medlemmers underskrift og til slut kancelliets sanktion. Delings vilkårene var meget enkelte og vidner om, at parterne har haft mere særeje en fællesbo. De lød i al sin korthed således:

”23. Rdlr. 4 Mk. 5. Sk., som Baron Arenfeldt på Sæbygård endnu har til gode for året 1844 i henhold til Amtsrådets decision på fattigvæsnet regnskab for bemeldte år, betales ham således, at 3. Rdlr. 4 Mk. 5. Sk., straks kontant betales ham, og for 20 Rdlr. Modtager han i sikkerhed i Smeden Christen Nielsen Snorren hus, Mølgårdhus kaldet, der er bygget på fattigvæsnets regning, og hvori haves 1. prioritets, panterettighed for 40. Rdlr, under den betingelse for Hørby sogns fattigvæsen side, at bemeldte Baronen tilgod ehavende 20 Rdlr. Successivt udbetales af Hørby sogn, så at Baronen intet afbræk under ingen som helst omstændigheder kommer til at lide i dette hans tilgodehavende. Derimod renoncerer Baronen, såfremt adskillesen træder i kraft fra dette års 1. januar at regne, på al videre krav for årene 1845 og 1846 i henseende til, hvad der enten af ham er forskudt i penge til Hørby sogn, eller benævnte sogn kunne afgive korn for bemeldte tvende år til Volstrup sogn”

 

  Den 26. april 1847 var de to Sognes Forstandere forsamlede til afsked med hinanden, på foranledning af Amtet vedtoges det ikke at foretage valg i anledningen af adskillelsen, da hvert af Sognenes Forstanderskab passende kunne bestå af de medlemmer, der havde haft sæde i det forsamlede Forstanderskab.

  Efter dette fik hvert af Sognene således fem medlemmer foruden Præsten, der ifølge sin Embedsstilling var født medlem af begge Forstanderskabe.

 

  Derefter holdt Forstanderne for Hørby Sogn møde i Hørby skole den 9. juli, hvor Pastor Overgård valgtes til formand, Volstrup sogns Forstandere holdt den 10. juni møde på Sæbygård og konstituerede sig med Baron Arenfeldt som Formand.