Dette er en privat hjemmeside - sidens indehaver, forfatter, fotograf, redaktør, m.m. er: Tage Bøgh Jensen © Tage Bøgh
Kommunalhistorie Volstrup - Hørby
I ældre tid udgjorde hvert sogn et
selvstændigt hele, selv om det også i kirkeligt henseende var forenet med et
andet sogn til samme præstekald. Hvorimod dets fattigvæsen, skolevæsen, ikke
stod i forbindelse med andre sogne.
Volstrup og Hørby sogne har helt
fra reformationen af i kirkelig henseende været forenede i et præstekald, og i
kommunal henseende har de i henhold til anordningen af 13. august 1841 været
forende fra 1. januar 1842 til de atter ved Kancelliskrivelse af 6. april 1847
fik tilladelse til at skilles. Og det skal siges straks, at det seks år rige
samvær ikke blev det allerbedste, men det var jo heller ikke at vente
anderledes, for det var ikke af hengivenhed for hinanden, at partiet kom i
stand, men et magtbud, der forende de to sogne, der indtil da selvstændigt hver
især havde styret sine egne sager, der på den tid så godt som ene bestod i
fattig og skolesager, men styret af en fælles formand, sognepræsten der var født
formand for begge sogne for fattig og skolevæsnet.
I tidligere nævnt forordning af
13. august 1841 hed det, at hver kommune skulde bestyres af et
Sogneforstanderskab, der skulle bestå af Sognepræsten og kommunens Godsejere som
selvskrevne medlemmer samt 4 til 9 andre mænd af kommunens beboer, valgte ved
almindelig stemmeflerhed af de sognebeboere, der var fyldt 25 år og ejede eller
havde i fæste mindst 1 td. Land og engs hartkorn. Tillige havde Herredsfogeden
eller Birkedommeren, hvori kommunen var beliggende, ret til at tiltræde
Sogneforstanderskabets samlinger og udøve stemmeret ved samme.
Efter nævnte ordning kom det
første sognestanderskab i Volstrup – Hørby kommune til at bestå af følgende
selvskrevne medlemmer: Pastor Overgård Volstrup Præstegård, Baron Krag- Juel-
Wind- Arenfeldt, Sæbygård, Chr. Mollerup, Haven , og Løjtnant Lassen, Hørbylund,
samt af kommunevalgte bøndermænd, fra Hørby Sogn: Anders Poulsen V. Hørby, Lars
Christensen, Lille Skerping, Chr. Andersen, Risgård, og fra Volstrup: Laust
Mortensen, Hytten, Jens Hansen, Kilstrup, Mads Thomsen, Tamholt, og Niels
Nielsen, Knæverhede.
Ved det første kommunevalg fik
Volstrup 4 valgte medlemmer og Hørby 3 medlemmer, som det mindste sogn, men
disse 3 medlemmer giver indtryk af i dygtighed at kunne veje op mod Volstrups 4
medlemmer, særligt var Lars Christensen, Lille Skerping og Andres Poulsen V.
Hørby, et par dygtige mænd, der ikke var bange for at møde op med selvstændige
meninger, selv om disse også stødte an mod Proprietærerne, der jo på sin tid
næsten overalt var de rådende og toneangivne, i
Forstanderskabet. Medlemmerne fra Volstrup sogn var efter de første
forhandlinger stilfærdige, her har nok hensynet til Baronen gjort sig gældende.
Alle sognets beboere var jo fæstere under Sæbygård og nød god og human
beskyttelse som det hed, hertil kom, at Baronen ved legater, der administreres
fra stamhuset, underholdt alle Volstrups sogns fattige, så der hidtil ingen
byrder hertil havde været pålagt sognets beboere. Helt anderledes var det i
Hørby sogn, her havde bønderne længe haft øvelse i at stå på egne ben, de fleste
var da allerede blevet selvejere, idet bøndergodset under Haven og Hørbylund
tidligt blev frasolgt. Hovedgårdene blev udstykket, samt at disse i længere tid
havde skiftet ejere tit, at det nok ikke altid var tid og råd til at udstede
skøde. Hørbylund gik så galt at den solgtes ved offentlig auktion for skyldige
kongelige skatter.
Til formand for forstanderskabet
valgtes Baron Arenfeldt, og det første møde afholdtes den 17. februar 1842 på
Sæbygård, ellers var mødestedet mest på Volstrup skole. Men da det stod mindre
godt til med enigheden mellem de to sognes forstandere Lars Christensen Lille
Skærping Hørby og Jens Hansen Kilstrup Volstrup. Især da Hørby sogns medlemmer
gjorde indsigelser over, at den anden ikke erholdt fordele eller tiltog sig
ledelse, der kunne forrykke ligeberettigelsen, så kom der uenighed om mødernes
afholdelse i Volstrup skole, disse skulde holdes så tæt på sognegrænsen mellem
de to sogne. Men da der ikke fandtes noget passende lokale lige på grænsen,
nærmere end i Øster Mølgård på Hørby sogn grund, så vandt Hørby en lille sejr
her, idet det i 1844 bestemtes at afholde møderne her, der aftalt med ejeren
Thomas Jensen, at han skulle afgive et værelse med lys og varme, for en betaling
af 1Rdlr, for hvert møde, men efter en del møder i Ø. Mølgård, blev møderne i
stilhed lagt i Volstrup skole igen, det var den offentlige bygning der lå mest
centralt.
Det er betegnende for sognenes
forhold til hinanden, at forstanderskabets første sag på dets første møde, var
en forhandling om sognenes adskillelse, idet forstanderne fra Volstrup sogn
mødte frem med en skrivelse til Kancelliet, hvori det andrages om, at sognene
som hidtil måtte i kommunal henseende forblive adskilte. Dette andragende, der
var underskrevet, ikke af en del, men af alle Volstrup sogns beboere, blev
imødegået af forstanderne fra Hørby, som på det tidspunkt var tilhængere af
sognenes sammenslutning; til forståelse heraf skal anføres at Volstrup sogn
nogle år i forvejen efter Forligskommissær Rasmussens død havde arvet så
betydelige kapitaler til fordel for sognets trængende, at disse i forbindelse
med andre legater, der var givet i samme øjemed og bestyredes af Stamhuset
Sæbygård, kunne mere end dække alle udgifter til sognets fattigvæsen. Volstrup
sogn betragtes derfor for et rigt parti, som Hørby sogn gerne tog imod, da
forordningen bød det, man får det indtryk af, at i det fælles bo yndede Hørby at
give husbondens rolle, og det var vel nok for en del i følelsen heraf, at
Volstrup sogn ihærdigt vægrede sig ved at indgå forbindelsen.
Andragendet fik derfor kun
tilslutning fra Volstrup sogn forstandere, Hørby sogn stemte imod, og
sognepræsten Hr. Overgård, lod til fører protokollen, at han var af den mening,
at de to sognes forening ville blive Hørby sogn mere til skade end gavn, men da
hans embedsstilling satte ham i forhold til begge sogne, ville han ikke
underskrive andragendet.
I et efterfølgende
forstanderskabsmøde mødte Hørby sogns beboere frem med et modandragende, og da
disse to dokumenter belyser sagen og Sognenes historie, skal vi give et uddrag
af de to andragender. Fra Volstrup sogn beboere hedder det.
Siden året 1808 har Volstrup og
Hørby sogne skønt henhørende under en præst været adskilte i henseende til deres
fattigbestyrelse, og det kan endog af fattigprotokollen erfares, at fra året
1775 og indtil forordningen af 13. august 1841 udkom, altså i 66 år, har
særskilte planer til de fattiges forsørgelse og dertil svarende ligninger været
lagte for hvert af sognene, ligesom der også hvert år, selv i de nærmeste år
efter reglementet af 5. juli 1803 om fattigvæsnets provisoriske indretning på
landet i Danmark var udkommet, er blevet aflagt særskilt regnskab for hvert
sogns fattigvæsen.
Grunden hertil, og at ikke
bestemmelserne i § 1 i nævnte reglement, om en samlet fattigbestyrelse for begge
sogne har fundet sted vides ikke med bestemthed, men må uden tvivl søges i
lokale forhold, særligt sognenes størrelse og der med forbundne vanskelighed for
et kombineret forstanderskab at have nøjagtig kundskab til sognebeboernes kår,
muligvis også den omstændighed, at efter afdøde Oberst Arenfeldt disposition en
kapital på 3000 Rdlr. Blev skænket til de på Stamhuset Sæbygård værende fattiges
underholdning, og hvoraf Volstrup sogn havde langt det meste, da Hørby sogn kun
havde 18 tdr. 3 skpr. 1 alb. Under Sæbygård, som kan have bidraget hertil, skønt
et legat på 14.000 Rdlr. Fra forligskommissær Poul Rasmussen til Volstrup sogns
fattige, ganske er unddraget fattigvæsnets bestyrelse, og uddelingerne ene er
overdraget besidderen af Stamhuset Sæbygård.
Men hvori nu end årsagen til adskillelsen har været, så er det dog vist,
at den har bestået i den anførte tid.
I året 1827 indtraf et tilfælde,
der foranledigede Hjørring Amt til at henstille til de to sognes
fattigkommissioner, om det ikke var rigtigst, at de forenedes fra 2. januar
1828. Der blev nemlig fra Flensborg Amt hjemsendt en mand med familie ved navn Christen Jensen, om hvis forsørgelse der opstod uenighed, indtil Amtet ved
resolution af 24. juli 1827 afgjorde spørgsmålet derhen, at det var Volstrup
sogn, han tilhørte.
Samme år 4. september afholdt
begge sognes fattigkommissioner et fælles møde til drøftelse af Amtets forslag
om sammenslutning, men man enedes am at forblive adskilte.
Den 11. december 1840, da planen
til de fattiges forsørgelse i Hørby sogn blev lagt, og der skulle skride til
ligning på beboerne, fremkom seks af fattigkommissionen medlemmer med påstand
om, at ligningen ikke kunne foretages førend det var afgjort, at Volstrup og
Hørby sogne, som henhørende under et pastorat, skulde være forende til et
fattigdistrikt, og ligningen således kunde foretages under et for begge sognene.
Sognepræsten, der var formand for kommissionen, kunne ikke tiltræde denne
påstand, da han var af den mening, at sammenslutningen vilde blive til skade for
Hørby, da Volstrup sogn havde flere fattige at underholde end Hørby.
Men otte dage efter, den 19.
december, indgav de seks kommissionsmedlemmer og seks andre beboere fra Hørby
sogn et andragende til Amtet, hvori de i henhold til forordningen af 5. juli
1803 forlangte, at begge sogne blev forenede, men Volstrup sogn, son nogen tid
efter fik andragendet til erklæring, frarådede samme, hvorpå Amtet 11. februar
1841 besluttede at så længe parterne ikke var enige, var det ikke værd,
forbindelsen kom i stand. Samme år kom imidlertid forordningen om
sogneforstanderskabets oprettelse, og heri hed det, at de sogne, der var forenet
i et præstekald, skulle være forenet i en kommune.
De økonomiske forhold i sognene er
så ens, fraregnet Volstrup sogns legater, for Volstrup sogn fattige ansættes til
40 mod 19 i Hørby sogn er ikke udtryk for de virkelige forhold, men kommer af
legatmidlers uddeling. En stor del af de, der i Volstrup har nyt godt af disse,
vilde ikke i Hørby sogn, blive betragtet som fattiglemmer. Endvidere har
Volstrup sogn udgifter til 3 skoler, mens Hørby kun har udgifter til 2 skoler.
Ved skrivelse af 17. april 1844
fik Hørby sogns andragende medhold, idet kancelliet meddelte, at adskillelsen
ikke kunne bevilges. Sognenes forening måtte således fortsætte, men vanskeligere
blev det. Der var stadig gnidninger mellem parterne, hvoraf ingen ret synes at
kunne se bort fra egne interesser til fælles bedste, så Amtet måtte ofte dele
dem imellem, eller herredsfogeden tilkaldes som opmand.
Den 21. november 1844 foretoges i
Volstrup skole nye valg til forstanderskabet i stedet for Jens Hansen, Kilstrup,
Niels Nielsen, Knæverhede, Chresten Andersen, Risgård, Anders Hansen, V. Hørby,
hvilke efter lodtrækning afgik. Genvalgt blev Anders Hansen, og i stedet for de
tre førstnævnte valgtes Jørgen Pedersen, Lundergård, Morten Pedersen, Øksenhede,
Chr. Beck, Badskær. Hidtil havde Baron Arenfeldt Sæbygård været formand, men ny
formand blev Pastor Overgård, præsten stod også begge parter nærmere end
Baronen, denne synes da også at have følt slaget, for efter den tid mødte han
sjældent til møderne, han sendte i stedet sin Godsforvalter, Kammerråd Theilman.
I landkommunerne i
forstanderskabets tid havde man kun tre ”væsner”, nemlig fattigvæsnet,
skolevæsnet, vejvæsnet. Om fattigvæsnet i Volstrup og Hørby, er der som
forannævnt at Volstrup sogns fattigvæsen styrers af legater fra Sæbygård. Hørby
sogns fattigligning i penge udgjorde således i 1842 kun 31 Rdlr, 4 Mk, 4 Sk,. Og
udgiften var beregnet til 21 Rdlr. 4 Mk,. Der fordeles til 14 fattiglemmer,
hvoriblandt en skolelærer Peder Pedersens enke, der fik 3 Mk, til huslejehjælp.
I fattighjælp udeltes der også lidt korn, undertiden blev et fattiglem henvist
til at spise på omgang hos sognebeboerne.
Om sognets skolevæsen var det en
samlet ligning for sognets skoler, hvoraf Hørby havde to (Badskær og Hørby) og
Volstrup tre (Volstrup, Ørtoft og Grønheden) der for første gang blev forelagt i
et Forstanderskabsmøde den 27. marts 1843. Og samtidigt blev der fra Hørby sogn
fremlagt forslag om, at skolen som aldeles forfalden og ubrugelig blev ombygget.
Alle var enige om nødvendigheden heraf og det overdroges Sognepræsten at
forhandle sagen med skoleautoriteterne. Men hermed ophørte enigheden i denne
sag, for da præsten i et senere møde fremlagde tegninger og overslag, der lød på
750 Rdlr., samt gjorde rede for, hvorledes pengene skulde skaffes til veje, så
erklærede forstanderne fra Volstrup, at det var en sag, de ikke vilde have noget
at gøre med, og som ikke vedkom Volstrup sogn, da Hørby sogn ikke hidtil havde
villet deltage i afbetalingen på en gæld, som Volstrup sogn havde påtaget sig
ved ombygningen af Volstrup skole.
Sagen blev drøftet på flere møder,
og stadigt var omkvædet fra Hørby, baronen hæfter for gælden til Volstrup skole,
til sidst kunne Volstrups menige medlemmer indrømme, at Baronen ikke havde haft
et sikker tag på at bygge besparende, som de nøjsomme sognemænd kunne have
ønsket, sig når de selv skulle betale. Men Hørby skole ombygget, arbejdet toges
i entreprise af proprietær Jelstrup Aalborggård, Torslev sogn, og forpagter
Severin Jensen Volstrup præstegård.
Noget egentligt vejvæsen havde
landkommunerene ikke, førend forordningen af 29. september 1841 satte bivejene
under offentlig kontrol. Før var det således med disse veje, de såkaldte sogne,
kirke og mølleveje, at færdslen tit måtte forgå ende på markerne, dette finder
et slående udtryk i den omstændighed, at man i forordningen af 29. oktober 1794
om hegn har anset det for en nødvendigt at optage den bestemmelse, at ” dersom
nogen vejfarende formedelst vejenes slette tilstand ikke kan fremkomme uden fare
for at blive siddende på hest og vogn nødsages til at bryde hul på hegnet ved
siden af vejen, eller fodgængere for ikke at vade i vandet må sprige over hegnet
og forlade den rette vej, må de ikke derfor tiltales, men kunne endog af
dommerne tilkendes erstatning for det skete ophold”.
Men ved den nye vejforordning af
29. september 1841 skete der en betydelig forandring, idet bivejene da sattes
under offentlig kontrol og overtages af
Sogneforstanderskabet til fremtidig bestyrelse under Amtsrådenes
overtilsyn. Over hvert sogns offentlige skulle sogneforstanderskabet i
forbindelse med vedkommende Politimester gøre forslag til regulativer, som efter
at være stadfæstede af Amtsrådet, skulde tjene som grundlag for vejarbejdet i de
påfølgende tre år, og vedligeholdelse af vejene med broer og stenkister
påhvilede helt sognets skattepligtige hartkorn og udførtes helt in natura,
således at hver gård fik sin bestemte vejpart udlagt til vedligeholdelse, medens
husmændene kunne tilsiges gangdage, til evt. opførelse af stenkister, broer og
sognefogeden fik som den stedlige øvrighed tilsyn med vejene og ledelsen af
vejarbejdet.
De biveje, som forstanderskabet i
første omgang foreslog optaget på regulativet, var for Volstrup sogn følgende:
1.
Vejen fra Sæby til Sæbygård.
2.
Vejen fra Understed Præstegård, ad Tamholt, Øksenhede, Sæbygård, over den gamle
Hjørring landvej og Knæverhede mark til den støte mod den gamle Aalborgvej øst
for Kraglund.
3.
Vejen fra Øksenhede, over Vejlvadet, hvor der dengang ingen bro var og til Karup
sogneskel.
4.
Vejen fra Øksenhede, over Øksenvadet, hvor der heller ingen bro fandtes, ad
Volstrup kirke og Præstegård til Hørby sogne skel.
5.
Vejen fra Volstrup kirke, over den gamle Hjørringvej, der l���� der, hvor jernbanen
er bygget, til Volstrup by, herfra i vester forbi Kjærsgård og Skovsgård til
Hørby sogn.
6.
Vejen fra Volstrup, over Heden og Røllensbro, til Hørby sogneskel.
7.
Vejen fra Volstrup by, i øst, ned over engdraget, Brysbro og Gundersbro, ad
Knæverhede til Sæby sogneskel.
Denne vej blev imidlertid nogle år senere, ved Hovedlandevejens bygning
overfl����diggjort, så den nedlagdes med bibeholdelse af en gangsti og den gamle
Brysbro blev omdannet til Spange.
8.
Vejen fra nr. 7, over Ørtoft mark og hede til Stidsholt og Birkmose osv.
10.
Vejen fra den gamle Aalborg landevej ved Kragelund, over Dyrheden til
Bæksig.
I Hørby sogn
optoges følgende biveje på regulativet.
1.
Vejen fra Skovsgård (fortsættelsen af vej nr. 5, i Volstrup), over Estrup fælled
og forbi Haven til Bredmode og Skæve sogneskel.
2.
Vejen fra Røllens mark (forsættelen af vej nr. 6, i Volstrup) over Løgtved,
Slyngborgs mark til Ropperheden, hvor den støder til vej nr. 3.
3.
Vejen fra nr. 1, ved Haven over Ropperheden og Badskær til
Hylbæksvad, hvor der ingen bro fandtes.
4.
Vejen fra nr. 1, i Vest, over Havens mark, forbi Lille Skjerping, Sigen og
Estrup til Hjørring landevej.
5.
Vejen fra Haven til Sigen, hvor den forenes med vej nr. 4.
6.
Vejen fra Hjørring landevej, over Estrup mark til Fjemb bro.
7.
Vejen fra Hjørring landevej, over Hørby bro, forbi Hørby kirke, Hørbylund og
Gundestrup til Gærum sogneskel ved Hale.
8.
Fortsættelse af vej nr.4 i Volstrup sogn forbi Elsig, Sveje, Hørby kirke til
Kuhr vad, hvor der ingen bro fandtes. Men 29. maj 1845 tilstillede
herredsfogeden forstanderskabet en skrivelse med begæring om opførelse af en bro
og hvortil der medfulgte et overslag, der lød på 53 Rdlr. 3 Mk. Dette smagte
ikke rigtigt forstanderskabet, som derfor vedtog, at der kun var ringe færdsel
på vejen, var broen overflødig, tilmed agtede de til næste regulering at stille
forslag om, at vejen udgik af fortegnelsen over de offentlige biveje. Men
herredfoged Gad Sæby, stedets myndige politimester, lod da på kommunens regning
afholde licitation over broens opførelse og tilsagde forstanderne fra Hørby at
overværer samme den 15. august.
9.
En vej fra nr.8 ved Elsig, over Ørvad, Hørbylunds mølle og Låsen til Torslev
sogn ved Højstrup.
10.
En vej fra nr. 9 ved Højstrup og Skavange, forbi Porten, Gerdrup til vej nr. 7 i
Tornshede.
11.
En vej fra nr. 10 ved gerdrup, forbi Tranekær ind i Lendum sogn ved Follerbakken.
12.
En vej fra nr. 8 på Hørby mark, over Vollerheden, østen om Hørbylunds mark,
forbi Korsager til Karup sogneskel.
13.
En vej fra Karup sogn, over Korsager mark, norden om Hørbylunds mark til vej
nr.7 ved Busken.
Af disse veje er nu en del udgået af regulativet, mens andre og flere er kommet
i stedet.
I 1844 klagede proprietær Undall Haven Hovedgård over, at vejen, der førte til
Havens mølle og Badskær skole, ikke var optaget på regulativet, og han
forespørger Amtet, hvem der skal sætte stenkisten i stand ved Badskær skole.
Amtet sendte skrivelsen til forstanderskabets erklæring og dette udtalte: at de
ikke betragtede den omhandlende vej for andet end en markvej, der for nogle år
siden blev indkastet af Proprietær Mollerup, der den gang ejede Haven, for
bekvemmere at komme til den ham opførte ny vindmølle på Badskær fælled. Amtet
havde for 4-5 år siden besluttet, at broen på bemeldte vej skulle vedligeholdes
af Havens ejer og i tilfælde af, at børnene ikke kunne komme til skole, skulle
der anbringes et gangtræ. På grund af at møllen er flyttet, kan man ikke andet
end antage, at færdslen over flødgryden ved Badskær gamle mølle må vedligeholdes
af Havens ejere. I 1846 blev det dog vedtaget, at vejen skulle opføres på
regulativet.
Med vejenes optagelse på
regulativet fulgte nødvendigheden af broers og stenkisters bygning, idet Amtet
og herredsfogeden forlangte at vaderne erstattet af sådanne. Men dette blev en
stor byrde for kommunen, ikke mindst for husmændene, der ved indkaldelse blev
tilsagt til at udfører arbejdet, fraregnet kørslen, der var pålignedes
gårdmændene.
Også Sognefogederne pålagdes der hermed et stort arbejde, derved, at vejenes
forhold var overladt deres opsyn og ordre herom kom fra Amt, Herredsfoged og
forstanderskab. I Hørby sogn havde de en dygtig og omsorgsfuld Sognefoged, Chr.
Christensen. ”Busken”. Han var tilstede ved de fleste forstanderskabsmøder og
fik vej og brosager læsset på sig i rigt mål. Nu var det så heldigt, at han var
Stenslager og selv kunne sætte broerne, der alle blev opførte som stenkister,
med de indkaldte husmænds hjælp. Men en dag i 1846 forelå der fordring om ikke
færre end 14 broers bygning, hvoraf flere hidrørte fra ikke ubetydelige bækløb,
og som sædvanlig vedtog forstanderskabet at overgive det hele til Sognefogeden
og husmændene. Men det blev alligevel Christen Busken for meget og han
protesterede mod at forestå arbejdet uden en øvet Stenslagers hjælp, og da
Herredsfogeden, hvis mening blev hørt, og gav ham medhold, så måtte
forstanderskabet indgå på at yde ham 3. Mk. for hver stenkiste, der sattes.
Den 29. juli 1846 udkom
forordningen om, at Amtsrådene skulle fører tilsyn med de store vandløb,
kommunerne blev i den anledning af Amtet spurgt om, hvilke vandløb de mente
skulle henføres herunder og om forstanderskabet kendte nogle vedtægter eller
vidste, om der forelå nogen Landvæsenskommissions kendelser om disse vandløb og
om der var sat Flodemål ved de i Kommunen værende mølledamme.
Herpå svaredes, at fire åer måtte
henregnes til de store vandløb, nemlig:
1.
Åen, som kommer fra Torslev sogns jorder og løber under Kuhr og Hørby broerne,
forbi Volstrup Præstegård, under broen ved Volstrup Kirke og falder i åen ved
Rønbro.
2.
Åen, som begynder i Grønhenden sumper, løber vesten om Lille Grønheden, under
Kilstrup og Gunhildsbro og falder i den store å ved Rønbro.
3.
Åen, som løber under Røllens bro, vesten om Ørtoft By, under Bryders bro og
falder i den store å ved Rønbro.
4.
Den store å fra Rønbro ned mellem Sæbygårds, Ottestrup og Øksenhede bys
ejendomme til Sæbygårds mølle, derfra til Sæby ejendomme.
Men af vedtægter eller Landvæsenskommissions kendelser angående disse fire
vandløb kendes ingen, og hvad Flodemålene ved mølledammene angik, da mente
Lassen Hørbylund og Sognefogeden fra Hørby sogn Chr. Christensen Busken, at der
lå en sten i nordvestlige hjørne side af Hørbylunds mølledam, som efter gammel
vedtægt var flodemål. Elles var der intet flodemål i Volstrup og Hørby kendte af
Forstanderskabet.
Dette var i store træk af de
vigtigste ting, der foregik i den tid de to sogne var forenede og ledet af et
fælles Forstanderskab.
Forholdene havde med tiden udviklet sig således, at der var mulighed for, at de
kunne skilles, idet Hørby sogn havde opgivet sin modstand herimod. Formanden,
Pastor Overgård, syntes at have haft en heldig hånd i den henseende. I
virkeligheden var der då også fra begge parter blevet handlet ud fra dette, at
adskillesen måtte komme engang, da det i 1844 vedtoges, at begge sognes udgifter
til broer og stenkister ansås for omtrent lige store, så skulle hvert sogn, i
betragtning af at adskillesen ikke var opgivet, selv betale udgifterne, noget
lignende spores for Fattig og Skolevæsnets vedkommende.
Alle Forstanderskabets
forhandlinger bærer da også præg af at være tosidet med sognenes mellemgrænse
som delingskel. Kun enkelte gange ses anden delingskel at gøre sig gældende, det
var da Byfoged. Gad 27. marts 1843 spørger om, hvorvidt Forstanderskabet måtte
være villig til at yde noget bidrag til en Landpolitibetjents ansættelse,
hvortil der da med den store tyverisag i Skæve in mente nok kunne være nogen
anledning til, så stemte alle Forstanderskabets syv menige medlemmer imod, mens
de fire fødte medlemmer stemte for og privat tilbød et årligt beløb til
ansættelsen: Baron Arenfeldt 4 Rdlr., Kammeråd Mollerup Haven 1 Rdlr., Løjtnant
Lassen Hørbylund 1 Rdlr., og Pastor Overgård Volstrup 1. Rdlr.
Formen for Sognenes adskillelse
forhandles på flere møder og fik endeligt 19. februar 1847 alle medlemmers
underskrift og til slut kancelliets sanktion. Delings vilkårene var meget
enkelte og vidner om, at parterne har haft mere særeje en fællesbo. De lød i al
sin korthed således:
”23. Rdlr. 4 Mk. 5. Sk., som Baron Arenfeldt på Sæbygård endnu har til gode for
året 1844 i henhold til Amtsrådets decision på fattigvæsnet regnskab for
bemeldte år, betales ham således, at 3. Rdlr. 4 Mk. 5. Sk., straks kontant
betales ham, og for 20 Rdlr. Modtager han i sikkerhed i Smeden Christen Nielsen
Snorren hus, Mølgårdhus kaldet, der er bygget på fattigvæsnets regning, og hvori
haves 1. prioritets, panterettighed for 40. Rdlr, under den betingelse for Hørby
sogns fattigvæsen side, at bemeldte Baronen tilgod ehavende 20 Rdlr. Successivt
udbetales af Hørby sogn, så at Baronen intet afbræk under ingen som helst
omstændigheder kommer til at lide i dette hans tilgodehavende. Derimod
renoncerer Baronen, såfremt adskillesen træder i kraft fra dette års 1. januar
at regne, på al videre krav for årene 1845 og 1846 i henseende til, hvad der
enten af ham er forskudt i penge til Hørby sogn, eller benævnte sogn kunne
afgive korn for bemeldte tvende år til Volstrup sogn”
Den 26. april 1847 var de to
Sognes Forstandere forsamlede til afsked med hinanden, på foranledning af Amtet
vedtoges det ikke at foretage valg i anledningen af adskillelsen, da hvert af
Sognenes Forstanderskab passende kunne bestå af de medlemmer, der havde haft
sæde i det forsamlede Forstanderskab.
Efter dette fik hvert af Sognene
således fem medlemmer foruden Præsten, der ifølge sin Embedsstilling var født
medlem af begge Forstanderskabe.
Derefter holdt Forstanderne for
Hørby Sogn møde i Hørby skole den 9. juli, hvor Pastor Overgård valgtes til
formand, Volstrup sogns Forstandere holdt den 10. juni møde på Sæbygård og
konstituerede sig med Baron Arenfeldt som Formand.