Risgaardhuse.dk
Dette er en privat hjemmeside - sidens indehaver, forfatter, fotograf, redaktør, m.m. er: Tage Bøgh Jensen
© Tage Bøgh
Nu er den gamle hjemmeslagter for længst død. Tiden og
skikken, som han var en del af, er ikke mere .Det har været mit ønske med dette
at sætte hjemmeslagteren Peter Steffensen fra Hørby Sogn i Vendsyssel et
eftermæle, og samtidig om muligt medvirke til, at også dem, der ikke har oplevet
en slagtedag på landet for 100 år siden, kan f å en forestilling om, hvordan
denne dag forløb.
Hjemmeslagteren - en decemberdag før 1920 Det er slagtetid, og i dag går turen
for hjemmeslagteren Peter Steffensen fra Mølgaard ved Hørby til GI. Dansbjerg.
Peter er som altid oppe, når klokken er omkring ved 5.30. Han vil være på
arbejdsstedet til tiden. På Dansbjerg har man også lettet sig i god tid, måske
lidt før end ellers. Morgen- arbejdet skal jo være gjort, før man går til
morgenbordet. I dagene før er de nødvendige indkøb foretaget. Grynene til
blodpølserne er hjemme. Saltet, det grove, til at lægge slagtemaden ned i, er i
Hus. Klokken halv syv kommer Peter Steffensen ind i gården. Inden han går ind
til morgenmaden, er han i vaskehuset for at se til grubekedlen, om den koger.
Når klokken er syv, er Peter Steffensen og hans hjælpere på tæerne. Vandet koger
i grubekedlen, skyllekar, og hvad der skal bruges er på plads. Nu går turen til
stalden, og sammen med far og begge karlene kommer Peter med grisen, der skal
slagtes først. Det er almindeligvis en krabat på ca. 250-300 pund. Den bliver
lagt op på slagtebænken og bliver stukket. En af pigerne er kommet til stede med
en stor spand og et piskeris. Hun skal jo opsamle blodet fra grisen og røre
rundt i det. alt imens det løber ned i spanden. og et stykke tid efter, til det
er lidt afkølet . så det ikke skal klumpe. Det skal jo stå til længere hen på
dagen. inden der tages fat på det . Nu skal skoldekarret fyldes med kogende
vand, og så glider grisen ned i det varme vand, hvor den vendes og drejes til
børsterne og urenheder sidder løst. Så kommer skraberne i gang. Skraberne er
nogle pølsehornformede rør af en ret tynd Blik, der nok er skarpe. men ikke kan
gå ned i flæsket på Grund af konstruktionen. som en kniv let vil gøre i en uøvet
hånd . Kommet hertil er far og den yngste af karlene gået til dagens arbejde med
fodring af kreaturerne og grisene. Nu kan slagteren nøjes med en enkelt
medhjælper. Der hentes mere vand. både varmt og koldt. i vaskehuset. Der skrabes
og skylles. Grisen er nu igen oppe på bænken. og for at få mere plads. er
skoldekarret væltet og trillet væk. Vandet deri er ikke længere egnet til at
bruge til at skylle med. Kun rent vand lige fra grubekedlen. Peter Steffensen er
meget nøjeregnende med. at alt er rent og pænt. og alt skal gå rigtigt til. og
er derfor også en meget skattet slagter. Når grisen er skrabet og skyllet. er
det tiden den skal op at hænge. Den bliver hejset op i bagbenene. og hænger nu i
en solid bjælke. Nu skal der serveres en tår formiddagskaffe for slagteren og
hans hjælper. Det er jo koldt at stå i en vognport på denne årstid. Nu er der
tid til at snakke om andet end grisen. Peters lune fornægter sig ikke. han er
god for et par sjove historier. og han har ikke svært ved at holde sine
tilhørere i ånde. Tilbage til grisen. der er hejset op i en passende højde. Den
bliver skåret op. Indmaden tages ud og sorteres. Det meste skal jo senere
behandles. og efter at grisen også er kløvet i ryggen og hænger i to halvdele.
skal den bare svale af nogle timer . Så er det lammets tur. Efter at være
slagtet hænges det straks op i bagbenene. og det varer ikke længe før skindet
ligger ved siden
af .Hovedet og benene skæres af. og så er det klar til at blive
skåret op. Også her sorteres indmaden. Der er jo noget. man vil have og noget
man ikke bruger til noget, det kommer straks på møddingen. Den sag er snart til
en side. Nu skal også den hænge til afsvaling . Klokken er nu omkring
10.30-11.00 og nu går slagteren i vaskehuset med pigerne. og karlene er gået til
andet arbejdet. Nu er det tarmene, det gælder. de skal tømmes og vendes. de skal
skures i sand tilsat lidt kalk, og de skal vaskes og skylles flere gange. Men
først skæres de i passende længder og vendes efter at være tømt for indhold. De
vendes ved. at slagteren laver en manchet på den ene ende. og mens slagteren
holder fast her. hælder en af pigerne vand i manchetten. mens hun holder den
anden ende i vejret. og tarmen er vendt på et øjeblik. Så bliver der bundet for
den ene ende af tarmen, og blæst lidt luft i den anden ende og bundet her. Så er
de klar til at komme i sandbadet med kalk og få en ordentlig tur. Inden tarmene
er renset færdig, kaldes der til middag. Der er god tid til en lille pause. så
da den første sult er stillet, går snakken lystigt. Tilbage i vaskehuset gøres
tarmene færdig og sættes så til side lidt i rent kuldslået vand. Peter
Steffensen får lige tid til at vise mig. hvordan jeg skal skure blæren. Den kan
jo bruges til en rummelspot til nytårsaften. Så var jeg i arbejde med noget
nyttigt. Det var altid Peters snak, at jeg skulde lære at slagte, så nu kunde
jeg da begynde med blæren. Rummelpot blev det aldrig til, men det var nu
alligevel sjovt.
Så er det tiden at gå i gang med at ordne blodet til pølserne. Blodet røres godt
og byggryn og rosiner og hvad der ellers skulde deri blev tilsat. og så skal
massen fyldes i tarmene. Vi skal også have vores eftermiddags kaffe. så den får
vi, inden vi kommer pølserne i grubekedlen. De skal jo koge i en passende Tid
for at være, som de skal være. Da pølserne er i grubekedlen, er tiden kommet.
hvor Grisen skal skæres ned og bæres ned i madkælderen for at parteres. Hvis det
er koldt nok, lægges den straks i saltkarret efter at være parteret i passende
stykker. Ellers må man nøjes med at partere den. og så lægge den i salt dagen
efter . Så bliver også lammet skåret ned og parteret nede i madkælderen. Det
lægges i et saltkar for sig selv. Senere når det er passende saltet, skal
køllen speges for at bruges til pålæg ligesom skinkerne fra grisen, der først
skal til røgning.
Når endelig alt er klaret og i orden. er det tid til aftensmad. Den består på
slagtedagen af den kogte Blodpølse med sukker eller sirup, alt det. de
forskellige kan stoppe i sig. Vel placeret ved bordet siger Peter Steffensen
henvendt til Mor, og med det kendte glimt i øjnene: "Do hovver val nok, Anna, at
dej Pøls, der haar sat nærest ve Røvn, er Slatjeris Pøls". Det vidste Mor alt
om. Så når Peter Steffensen har fået sin aftensmad og sin Slagterløn, er der en
pakke klar til ham. pakket godt ind i hans slagterforklæde , med hans pølse og
et stykke flæsk samt en stump af lammet. En slagtedag er til ende, og den gamle
hjemmeslagter siger godnat, og så går turen til hjemmet i Mølgård. Peter skal jo
ud et nyt sted dagen efter og dagen efter igen. Sådan går for Peter den sidste
måned før jul hvert år . Et nyt sted hver dag. Den samme proces hver dag. Peter
tager turen frem og tilbage til fods hver dag. Også det er med til at forlænge
Peters arbejdsdage på årets sidste kolde arbejdsdage op til jul. Vi andre har nu
sulemad til hele vinteren. Lige efter jul sendes skinkerne til røgning hos
karetmageren i Dybvad, og kommer hjem som lækkert pålæg. Ved samme tid,
lammekøllen til stegning. Det er en såre enkel proces, der sker ved, at Køllen
hænges på en varm skorsten godt indpakket i en måneds tid, og er så klar til at
bruges til pålæg uden anden forberedelse. Jeg var for sent født til, at der blev
brug for mig som afløser for Peter som hjemmeslagter på egnen omkring Hørby, men
det har været mit ønske med dette at sætte Hjemmeslagteren Peter Steffensen fra
Hørby sogn i Vendsyssel et eftermæle, og samtidig om muligt medvirke til, at
også dem, der ikke har oplevet en slagtedag på landet for mindst 100 år siden
kan få en forestilling om, hvordan denne dag forløb .Poul E. Bruun.