Hjemmeslagteren - en decemberdag før 1920 Det er slagtetid, og i dag går turen for hjemmeslagteren Peter Steffensen fra Mølgaard ved Hørby til GI. Dansbjerg. Peter er som altid oppe, når klokken er omkring ved 5.30. Han vil være på arbejdsstedet til tiden. På Dansbjerg har man også lettet sig i god tid, måske lidt før end ellers. Morgen- arbejdet skal jo være gjort, før man går til morgenbordet. I dagene før er de nødvendige indkøb foretaget. Grynene til blodpølserne er hjemme. Saltet, det grove, til at lægge slagtemaden ned i, er i Hus. Klokken halv syv kommer Peter Steffensen ind i gården. Inden han går ind til morgenmaden, er han i vaskehuset for at se til grubekedlen, om den koger. Når klokken er syv, er Peter Steffensen og hans hjælpere på tæerne. Vandet koger i grubekedlen, skyllekar, og hvad der skal bruges er på plads. Nu går turen til stalden, og sammen med far og begge karlene kommer Peter med grisen, der skal slagtes først. Det er almindeligvis en krabat på ca. 250-300 pund. Den bliver lagt op på slagtebænken og bliver stukket. En af pigerne er kommet til stede med en stor spand og et piskeris. Hun skal jo opsamle blodet fra grisen og røre rundt i det. alt imens det løber ned i spanden. og et stykke tid efter, til det er lidt afkølet . så det ikke skal klumpe. Det skal jo stå til længere hen på dagen. inden der tages fat på det . Nu skal skoldekarret fyldes med kogende vand, og så glider grisen ned i det varme vand, hvor den vendes og drejes til børsterne og urenheder sidder løst. Så kommer skraberne i gang. Skraberne er nogle pølsehornformede rør af en ret tynd Blik, der nok er skarpe. men ikke kan gå ned i flæsket på Grund af konstruktionen. som en kniv let vil gøre i en uøvet hånd . Kommet hertil er far og den yngste af karlene gået til dagens arbejde med fodring af kreaturerne og grisene. Nu kan slagteren nøjes med en enkelt medhjælper. Der hentes mere vand. både varmt og koldt. i vaskehuset. Der skrabes og skylles. Grisen er nu igen oppe på bænken. og for at få mere plads. er skoldekarret væltet og trillet væk. Vandet deri er ikke længere egnet til at bruge til at skylle med. Kun rent vand lige fra grubekedlen. Peter Steffensen er meget nøjeregnende med. at alt er rent og pænt. og alt skal gå rigtigt til. og er derfor også en meget skattet slagter. Når grisen er skrabet og skyllet. er det tiden den skal op at hænge. Den bliver hejset op i bagbenene. og hænger nu i en solid bjælke. Nu skal der serveres en tår formiddagskaffe for slagteren og hans hjælper. Det er jo koldt at stå i en vognport på denne årstid. Nu er der tid til at snakke om andet end grisen. Peters lune fornægter sig ikke. han er god for et par sjove historier. og han har ikke svært ved at holde sine tilhørere i ånde. Tilbage til grisen. der er hejset op i en passende højde. Den bliver skåret op. Indmaden tages ud og sorteres. Det meste skal jo senere behandles. og efter at grisen også er kløvet i ryggen og hænger i to halvdele. skal den bare svale af nogle timer . Så er det lammets tur. Efter at være slagtet hænges det straks op i bagbenene. og det varer ikke længe før skindet ligger ved siden
af .Hovedet og benene skæres af. og så er det klar til at blive
skåret op. Også her sorteres indmaden. Der er jo noget. man vil have og noget
man ikke bruger til noget, det kommer straks på møddingen. Den sag er snart til
en side. Nu skal også den hænge til afsvaling . Klokken er nu omkring
10.30-11.00 og nu går slagteren i vaskehuset med pigerne. og karlene er gået til
andet arbejdet. Nu er det tarmene, det gælder. de skal tømmes og vendes. de skal
skures i sand tilsat lidt kalk, og de skal vaskes og skylles flere gange. Men
først skæres de i passende længder og vendes efter at være tømt for indhold. De
vendes ved. at slagteren laver en manchet på den ene ende. og mens slagteren
holder fast her. hælder en af pigerne vand i manchetten. mens hun holder den
anden ende i vejret. og tarmen er vendt på et øjeblik. Så bliver der bundet for
den ene ende af tarmen, og blæst lidt luft i den anden ende og bundet her. Så er
de klar til at komme i sandbadet med kalk og få en ordentlig tur. Inden tarmene
er renset færdig, kaldes der til middag. Der er god tid til en lille pause. så
da den første sult er stillet, går snakken lystigt. Tilbage i vaskehuset gøres
tarmene færdig og sættes så til side lidt i rent kuldslået vand. Peter
Steffensen får lige tid til at vise mig. hvordan jeg skal skure blæren. Den kan
jo bruges til en rummelspot til nytårsaften. Så var jeg i arbejde med noget
nyttigt. Det var altid Peters snak, at jeg skulde lære at slagte, så nu kunde
jeg da begynde med blæren. Rummelpot blev det aldrig til, men det var nu
alligevel sjovt.Så er det tiden at gå i gang med at ordne blodet til pølserne. Blodet røres godt og byggryn og rosiner og hvad der ellers skulde deri blev tilsat. og så skal massen fyldes i tarmene. Vi skal også have vores eftermiddags kaffe. så den får vi, inden vi kommer pølserne i grubekedlen. De skal jo koge i en passende Tid for at være, som de skal være. Da pølserne er i grubekedlen, er tiden kommet. hvor Grisen skal skæres ned og bæres ned i madkælderen for at parteres. Hvis det er koldt nok, lægges den straks i saltkarret efter at være parteret i passende stykker. Ellers må man nøjes med at partere den. og så lægge den i salt dagen efter . Så bliver også lammet skåret ned og parteret nede i madkælderen. Det lægges i et saltkar for sig selv. Senere når det er passende saltet, skal køllen speges for at bruges til pålæg ligesom skinkerne fra grisen, der først skal til røgning.
Når endelig alt er klaret og i orden. er det tid til aftensmad. Den består på slagtedagen af den kogte Blodpølse med sukker eller sirup, alt det. de forskellige kan stoppe i sig. Vel placeret ved bordet siger Peter Steffensen henvendt til Mor, og med det kendte glimt i øjnene: "Do hovver val nok, Anna, at dej Pøls, der haar sat nærest ve Røvn, er Slatjeris Pøls". Det vidste Mor alt om. Så når Peter Steffensen har fået sin aftensmad og sin Slagterløn, er der en pakke klar til ham. pakket godt ind i hans slagterforklæde , med hans pølse og et stykke flæsk samt en stump af lammet. En slagtedag er til ende, og den gamle hjemmeslagter siger godnat, og så går turen til hjemmet i Mølgård. Peter skal jo ud et nyt sted dagen efter og dagen efter igen. Sådan går for Peter den sidste måned før jul hvert år . Et nyt sted hver dag. Den samme proces hver dag. Peter tager turen frem og tilbage til fods hver dag. Også det er med til at forlænge Peters arbejdsdage på årets sidste kolde arbejdsdage op til jul. Vi andre har nu sulemad til hele vinteren. Lige efter jul sendes skinkerne til røgning hos karetmageren i Dybvad, og kommer hjem som lækkert pålæg. Ved samme tid, lammekøllen til stegning. Det er en såre enkel proces, der sker ved, at Køllen hænges på en varm skorsten godt indpakket i en måneds tid, og er så klar til at bruges til pålæg uden anden forberedelse. Jeg var for sent født til, at der blev brug for mig som afløser for Peter som hjemmeslagter på egnen omkring Hørby, men det har været mit ønske med dette at sætte Hjemmeslagteren Peter Steffensen fra Hørby sogn i Vendsyssel et eftermæle, og samtidig om muligt medvirke til, at også dem, der ikke har oplevet en slagtedag på landet for mindst 100 år siden kan få en forestilling om, hvordan denne dag forløb .
Poul E. Bruun.